The Setai Tel Aviv åbner

Hotelkæden The Setai har åbnet deres seneste ejendom The Setai Tel Aviv, som ligger ved Middelhavet ved indgangen til den gamle by Jaffa, med officiel åbningsdato d. 20. april. Det bymæssige resort med 120 gæsteværelser og suites er Setais anden ejendom i Israel efter åbningen af The Setai-Sea of Galilee i 2017 og det er den fjerde ejendom i Israel, der udpeges som medlem af organisationen Leading Hotels of the World (sammen med hotellerne Mamilla, American Colony og King David.) 

Ejendommen blev oprindeligt bygget som en fæstning under korsfarernes herredømme i Jaffa i det 12. århundrede. The Setai Tel Avivs kompleks af fem bygninger, som lokalt kaldes "Kishle" eller "fængsel" på tyrkisk, er blandt de vigtigste ejendomme i Israel fra et historisk, kulturelt og arkitektonisk perspektiv. Bygningen var en del af et kompleks, der blev erobret og derefter beboet af de mest dominante imperier i historien, begyndende med korsfarerne og efterfulgt af det romerske, byzantinske, Napoleons, tyrkisk-osmanniske og britiske herredømme i Jaffa. Efter faldet af det osmanniske rige og den israelske uafhængighedskrig i 1947 blev komplekset brugt som politistation indtil 2005, hvor det undergik en monolitisk restaureringsproces, som forvandlede bygningen til The Setai Tel Aviv. 

De oprindelige bygninger og stenkorridorer, der omslutter den indre gårdhave, er blevet omhyggeligt restaureret i løbet af en 25-årig bevaringsproces, som blev anført af Israel Antiquities Authority, Israel Preservation Society, Feigin Architects & bevaringsarkitekten Eyal Ziv.  Som en del af renovationen rev arkitekterne flere bygninger ned, genopbyggede den oprindelige struktur, tilføjede tre etager og udgravede en kælderetage.  Det sidste satte gang i en række omfattende arkæologiske udgravninger over hele ejendommen, hvorved man fandt artefakter, der kan dateres tilbage til det 12. århundrede, hvilket alt sammen udstilles på The Setai Tel Aviv til gæsternes fornøjelse. 

Indkvarteringen The Setai Tel Aviv -- fra hotellets gæsteværelser og suites til de offentlige områder og den udendørs gårdhave -- har møbler i valnøddetræ, hvide havsten fra bygningens oprindelige struktur, specialfremstillet armatur i messing og mellemøstlige stoffer. The Setai Tel Avivs interiør er en sømløs blanding af klassisk og moderne design, som reflekterer dets beliggenhed i Jaffa.

The Setai Tel Aviv indeholder også JAYA, et nyt restaurantkoncept, der hylder det bedste af israelsk madkultur, samtidig med at det også ærer Jaffas kulinariske arv og ejendommens tyrkiske rødder.  Her serveres sæsonens bedste, lokale råvarer for gæsterne, og i gårdhaven serverer The Setai Tel Aviv Bar håndlavede cocktails, fine vine og en traditionel britisk high tea-service. JAYA restaurant er omgivet af en fantastisk brasiliansk bar af blå marmor.

The Setai Tel Aviv tilbyder også en spa med fuld service, som har syv behandlingsrum, et traditionelt tyrkisk hammam og et fuldt udstyret træningsrum, såvel som fire møde- og festlokaler.

Billeder til gratis download, billeder taget af: Assaf Pinchuk

https://www.dropbox.com/sh/1sxcrdyorw2k82n/AAAv0T579kSwzhwht4wltEfMa?dl=0

For mere information, besøg www.thesetaihotel.co.il

Best Regards, 

Erika Samuelsson

PR manager

Israel Government Tourist Office (I.G.T.O)

The Nordic countries

T+46 8 213386, M+46 72 3113386

Box 5367, 102 49 Stockholm, Sweden

pr-se@goisrael.gov.il

www.goisrael.com

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Oplev det unikke Israel – Besøg Tel Aviv, party og badebyen ved Middelhavet, som aldrig sover Spadsér rundt i fascinerende Jerusalem med dens tre verdensreligioner Flyd i det sunde Døde Hav Svøm med delfiner og snorkle i Det Røde Havs koralrev ved Eilat Gå i Jesus fodspor i Det Hellige Land Vandre i Galilæa med områdets forbløffende natur.

Læs mere på www.goisrael.dk 

Om os

Den Israelske Stats Turistbureau har til opgave at markedsføre Israel som destination i Norden og at formidle turistinformationer til offentligheden i disse lande. Den Israelske Stats Turistbureau arbejder direkte under turistministeriet i Israel. Sammenlagt findes der 18 turistbureauer rundt om i verden, som arbejder med at fremme turismen i Israel.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Hurtige fakta

Tweet dette