IVISYS offentliggør delårsrapport for første kvartal 2015

IVISYS offentliggør i dag virksomhedens delårsrapport for første kvartal i 2015 (1. januar 2015 – 31. marts 2015).

Summering af kvartalsrapport

- Omsætningen i perioden blev 184 kSEK
- Periodens resultat før skat blev -1.726 kSEK.
- Indtjeningen per aktie var -0,20 SEK
- Soliditeten var 89 %

Pressemeddelse
IVISYS AB
Ticker: IVISYS
556998-4981
18. maj 2015

IVISYS AB blev etableret den 16. december 2014, og det er derfor ikke muligt at vise resultatet for 1. kvartal 2014 til sammenligning.

Definitioner:

- Indtjening per aktie: Periodens indtjening divideret med 6 740 000 aktier per 31. marts 2015

- Soliditet: Egenkapital divideret med totale aktiver

Vigtige hændelser i løbet af første kvartal 2015

- I januar 2015 blev David S. Joelsen ansat som salgsansvarlig for Danmark og Polen

- IVISYS kunne den 26. januar 2015 meddele, at virksomheden planlagde en nytegning af units forud for en planlagt notering på Nasdaq First North i Stockholm.

- Den 19. februar 2015 offentliggjorde IVISYS et memorandum på virksomhedens hjemmeside forud for den planlagte notering.

- Den første installation til Shiloh er solgt i Sverige (Shiloh omsætter globalt bilkomponenter for 7,3 mia. SEK).

- Den 25. februar 2015 indledtes tegningsperioden forud for børsnoteringen. Tegningsperioden varede indtil den 12. marts 2015. Via nytegningen, der blev overtegnet, fik IVISYS 435 nye aktionærer og cirka 12,2 millioner SEK før emissionsomkostninger. 1.740.000 aktier og 870.000 tegningsoptioner blev udstedt.

Vigtige hændelser efter periodens afslutning

- Den 1. april 2015 meddelte IVISYS, at Nasdaq havde godkendt virksomheden til notering på Nasdaq First North i Stockholm. Første dag for handel med IVISYS’ aktier og tegningsoptioner i serien TO 1 var den 13. april 2015.

- I april 2015 blev Anders Svensson ansat som salgsansvarlig for Sverige og Tyskland.

- I april 2015 deltog IVISYS på Hannover-messen, på messen præsenterede IVISYS et nyt produkt – IVISYS Advanced Conveyor Inspection Station (MAS600XUL).

- Den 28. april 2015 fik IVISYS officielt et amerikansk patent på selskabets exceptionelt hurtige processering indenfor “object recognition and tracking”.

- Den 30. april 2015 meddelte IVISYS, at virksomhedens årlige generalforsamling udgik på baggrund af, at virksomheden blev etableret den 16. december 2014, og at der derfor ikke er blevet udarbejdet et årsregnskab. Næste årsregnskab vil indeholde en tilføjelse i form af regnskabsoplysninger for perioden fra 16. december 2014 – 31. december 2014.

IVISYS’ adm. dir. Jakob Kesje kommenterer

“Årets indledende måneder er gået, og vi ser tilbage på en spændende tid for IVISYS. IVISYS blev noteret på Nasdaq First North i Stockholm den 13. april 2015 efter en meget vellykket kapitalrejsning, som tilførte selskabet 12,2 mio. svenske kroner før emissionsomkostninger. Takket være de rejste midler har vi været i stand til at fortsætte vores arbejde efter planen – en styrkelse af personalet samt salgs- og markedsføringsindsatsen med det mål i sidste ende at øge vores vækst.

Vi startede året med at udvide personalet med ansættelsen af David S. Joelsen som ”Regional Sales Manager”. David har over 15 års erfaring i rådgivning og salg inden for tekniske produkter til industrien. I april udvidede vi vores personale yderligere, da Anders Svensson blev ansat som ”Regional Sales Manager” med ansvar for Sverige og Tyskland. Anders kommer med en baggrund som sælger til industrien, hvilket har givet ham en god indsigt i behovet for kvalitetskontrol i industrien. Salgsstyrken vil løbende blive udvidet, efterhånden som kompetente kandidater bliver identificeret.

I første kvartal havde vi også fornøjelsen af at få en ny kunde, som har gennemført succesfulde test med IVISYS Pro V. Shiloh i Olofström (tidligere Finnveden Metal Structures) har efter en testperiode valgt – i første omgang – at købe testsystemet til løbende kvalitetskontrol i produktionen. Shiloh er en global virksomhed, der leverer bilkomponenter for næsten 7,3 mia. SEK årligt og har en række fabrikker verden over.

I den periode, der nu er gået, har vi deltaget i en række events i Danmark og Sverige samt på Hannover-messen i Tyskland. Det er en fornøjelse komme ud og møde potentielle kunder og opleve den interesse, der eksisterer hos vores målgruppe. På messen i Hannover havde vi fornøjelsen af at præsentere vores nyeste produkt – IVISYS Advanced Conveyor Inspection Station. Produktet er en universel inspektionsstation, som kan bruges til verifikations-, fejlfindings- og måleopgaver. Den består af et programmerbart multi-zone scanningsmodul og et transportbånd, som er fleksibelt i forhold til hastighed. Desuden er vores seneste produkt fleksibelt med hensyn til højde over gulvniveau, hvilket medfører en nem integration i forskellige arbejdsmiljøer.

Vi oplever allerede nu stor interesse for vores produkter og har et antal tilbud ude i markedet, så vi forventer en fortsat stigning i indtjeningen i løbet af året og sigter efter den projekterede break-even i 2016.

Vi har i øjeblikket en burn-rate på cirka 600.000 SEK per måned, men dette niveau vil stige efterhånden, som de rette kandidater findes, og antallet af medarbejdere stiger i løbet af året. Vores forventning er, at de øgede omkostninger samtidigt vil blive fulgt af stigende indtægter.

Vi lægger et succesfyldt kvartal bag os og ser frem mod et fortsat spændende 2015 for IVISYS!”

Jakob Kesje
Adm. direktør, IVISYS AB

Fuldstændig rapport for første kvartal

IVISYS’ fuldstændige rapport for første kvartal er tilgængelig på virksomhedens hjemmeside (kun på svensk): ivisys.com/investor/financial-reports

Certified Adviser

Sedermera Fondkommission er Certified Adviser til IVISYS.

For mere information, kontakt venligst:

Jakob Kesje, adm. dir. IVISYS AB
Telefon: +45 20 22 60 10
E-mail: jk@ivisys.com

Om IVISYS

IVISYS AB blev etableret den 16. december 2014. Selskabet leverer fritstående visionsystem-løsninger til kvalitetskontrol og tilbyder “plug and play”-løsninger med en nem installationsproces. IVISYS leverer komplette løsninger med kameraer, belysning, hardware og software. Løsningerne udfører kvalitetskontrol ved høj hastighed og muliggør flere kontrolpunkter i én enkelt inspektion. IVISYS’ løsninger tilpasses let til forskellige produkter og variationer, ligesom de er tolerante over for variationer i produkternes positionering. Indstillingerne kan justeres efter behov af kundernes eget personale.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links