3 dugfriske videoer med kant skal skaffe 500 nye murere om året

" Babyolie, hundredevis af liter babyolie, dårligt arbejdsmiljø og endnu mere Babyolie! Dag ud og dag ind!", sukker den unge mand i filmen, mens han giver en meget letpåklædt ung kvinde massage. "Men så skiftede jeg til at blive murer". Kammeraten med studenterhuen lytter måbende....

Sådan er en af scenerne i de tre videoer, som lanceres i dag. De er målrettet de unge og kan ses på hjemmesiden www.blivmurer.dk , på Facebook og på YouTube. "Vi vil ramme de unge med humor og kant. Der skal grines, mens vores budskaber bringes frem, og så skal alle få lyst til at dele filmene, fordi de er lidt grænseoverskridende.”, fortæller Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

"Vi ønsker at aflive de værste af myterne, der er omkring erhvervsuddannelserne, og især at skabe opmærksomhed på alle de muligheder, der opnås med netop mureruddannelsen i rygsækken." forklarer Gitte K. Nielsen.

De seneste analyser fra Dansk Byggeri viser, at der i 2025 vil blive mangel på 14.000 faglærte i bygge- og anlægsbranchen i Danmark, og i visse geografiske områder og fagretninger, begynder det allerede nu at kunne mærkes. Særligt i de større byer hvor byggeintensiteten er høj mærkes presset, mens det primært er mangel på opgaver, der tynger udenfor de større byer.

Kampagnen er skabt i et tæt samarbejde mellem Murersektionen i Dansk Byggeri, 3F Murersvendene, murerfagskolerne og Kalk- og Teglværksforeningen. Arbejdet har stået på i godt et år og har vist en unik styrke i branchen til at samarbejde om fælles dagsordener og udfordringer.

Samarbejdet bygger på ønsket om at vise de unge, hvor spændende og udfordrende det er at bygge med tegl og mursten, at hele verden, karriere og en rigtig god løn ligger foran dig og ikke mindst, at der er en stor respekt og stolthed i faget.

Se kampagnen og få tjekket dine fordomme om mureruddannelsen her

www.blivmurer.dk
#blivmurer

Kontakt:
Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen, tlf. 71 14 14 40
Henning Østergaard Jørgensen, formand for Murersektionen i Dansk Byggeri, tlf. 20 30 21 22
Jacob Scavenius, Forhandlingssekretær i 3F Murersvendene, tlf. 23 45 72 61

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.bygitegl.dk

Tags:

Om os

Kalk- og Teglværksforeningen blev dannet i 1893, og har i over 100 år varetaget medlemmernes interesser. Kalk- og Teglværksforeningen er en stærk brancheforening, der gennem dialog med borgere, politikere, myndigheder og andre brancheorganisationer påvirker det moderne samfund, det murede byggeri, miljø og uddannelse. Samtidig støtter vi producenter af bl.a. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, mørtler og kalkprodukter.

Abonner

Multimedia

Multimedia