Beskyt din bolig mod radon

Report this content

Kælderværelset med den hyggelige indretning er endelig taget i brug. Men i ca. 280.000 hjem, siver en usynlig fare ind fra undergrunden. Beskyt dig mod radon i hjemmet, hvis du vil aflive en reel sundhedsfare. 

Er du opmærksom på husets konstruktion, og undgår du at gøre kælderværelset til beboelse, er du allerede bedre beskyttet end din måske uvidende nabo. Direktør Tommy Bisgaard fra Kalk- og teglværksforeningen og Bygitegl.dk giver sine anbefalinger til, hvilken type konstruktion du skal se på, når du vil mindske risikoen for radon.

Tætte konstruktioner beskytter
”Det er vigtigt, at huset har en god og tæt konstruktion ned imod jorden, da gasarten radon siver op fra undergrunden og kan spaltes til radioaktive stoffer. Hvis konstruktionen er korrekt, vil solidt og tæt murstenværk og gulv forhindre, at større mængder radon siver ind imellem revner og sprækker”, fortæller Tommy Bisgaard.

Der kan være en høj koncentration af radon i huse uden kælder, men i huse med kælder uden udluftning er det i kælderrummene, at koncentrationen oftest er størst. Det er derfor vigtigt, at der er lukket godt af imellem kælderrum og stueetage, samt at der er en vis form for luftskifte i kælderen.

Husk væggene
Der siver også noget radon ind igennem væggene, så også her gælder det om at have en tæt bygningskonstruktion. ”Husets stand og konstruktion har betydning for, hvor meget radon der er i dit hus, så det gælder om at have et tæt og solidt hus bygget af kvalitetsmaterialer, samt at sørge for en korrekt placeret og intakt fugtspærre”, fortæller Tommy Bisgaard.

Inder- og ydervægge af mursten er, i samspil med en korrekt fugtspærre, en solid konstruktion.

”Et murstenshus kan endvidere stå imod en lang række vejrmæssige udfordringer, som fx øget nedbør, vind og frost, og med kraftige og tætte inder- og ydervægge er du bedre beskyttet mod radongassen”, fortæller Tommy Bisgaard.

Indeklimaet er vigtigt
Ifølge Sundhedsstyrelsen er radon den næst hyppigste årsag til lungekræft. God udluftning og et generelt godt indeklima kan reducere radon i hjemmet. Tegl er et 100 % naturmateriale, og porerne i mursten gør, at fugt og damp fra et rum opsuges og bortledes ud gennem husmuren bedre end mange andre materialer. 

Læs mere om tegl indeklima på www.bygitegl.dk

Yderligere informationer: Direktør Tommy Bisgaard, Kalk- og teglværksforeningen, Telefon: 3332 3434 eller Mobil: 5124 5424. E-mail: kalktegl@mail.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.kalk-tegl.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia