Nu aflives myten om det dyre murstenshus

Den reelle totaløkonomi der er forbundet med muret byggeri er nu kortlagt og kan rumme nøglen til de største besparelser i ejendommes økonomi. Nye beregninger viser nemlig, at murede bygninger er de absolut billigste i længden.

Generelt er det lidt dyrere at opføre en muret bygning og det har givet anledning til forestillingen om, at murede ejendomme er dyre. De ekstra indledende materialeomkostninger er imidlertid rigtig godt givet ud.

Stabile lave omkostninger

Salgsdirektør John Sommer fra entreprenørkoncernen MT Højgaard har foretaget beregninger som bygger på en totaløkonomisk vurdering af, hvad facader koster at bygge og vedligeholde over en 50-årig periode. Konklusionen er entydig: Mursten er den billigste løsning allerede efter få år i forhold til andre facadeløsninger.

Ser man alene på anlægsomkostningerne, så ligger det murede byggeri i midten af feltet på 1300-2200 kr. pr. m2, med træfacaden som den billigste (ca. 600 kr. pr. m2) og alu-glas som den dyreste løsning (ca. 3300-6600 kr. pr. m2). Men facader skal vedligeholdes i hele deres levetid og denne merudgift betyder, at billedet skifter overraskende hurtigt.

Vedligeholdelse af muret byggeri vurderes af Teknologisk Institut til lige knap 7 kr. pr. m2set over en 50-årig periode for et nyt byggeri. Allerede efter kun 10-20 års levetid viser beregningerne dermed, at den samlede kvadratmeter pris for det murede byggeri er markant lavest pga. de meget lave vedligeholdelsesomkostninger. Regnestykket på totaløkonomien bliver således bedre endnu, jo længere tid der går.

Materialets egenskaber giver besparelser

De store besparelser på murværk hentes primært fra to egenskaber ved tegl: Tegl kan holde mere end 150 år og kræver ikke nævneværdigt vedligehold.

”Vil du nøjes med at spare en lille smule på din ejendom i selve byggefasen, eller vil du spare rigtig mange penge på ejendommen år efter år i resten af bygningens levetid? Det er dét spørgsmål, man som bygherre bør stille sig, hvis man ønsker den mest økonomiske og bæredygtige løsning i længden”, udtaler Gitte Krusholm Nielsen, Adm. Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

Lang levetid og vedligeholdelsesfri boliger er godt for både pengepungen og miljøet

Et eksempel på fremtidens vedligeholdelsesfrie murstenshuse er Leth & Gori’s Brick House projekt, der er støttet af bl.a. Realdania. Arkitekternes mål var at udvikle et hus, der kunne holde i 5 generationer i stedet for kun 2. Mursten og tagsten af tegl blev brugt til at sikre en vedligeholdelsesfri og langtidsholdbar yderside.  

Der er ikke kun penge at spare ved en lang levetid og et lavt vedligehold. Den CO2-udledning som opstår når et hus bygges og vedligeholdes reducerede nemlig ganske betragteligt.

”Øges et hus' levetid fra den typiske levetid på 50 år til det tredobbelte og desuden ikke kræver vedligeholdelse de første 50 år, spares der lige så meget CO2, som det ville kræve at opføre op til tre nye huse”, skriver videnspartnerne bag Brick House.

”Det giver rigtig god mening, at bygge med tegl. Det er Danmarks mest udbrede byggemateriale, skabt af ler, en naturlig og ren råvare fra Danmarks undergrund. Sundt, smukt og holdbart!”, supplerer Gitte Krusholm Nielsen.

Læs mere om totaløkonomi og tegl på www.bygitegl.dk og www.teglapp.dk

Læs mere om Brick House projektet her (link til: https://realdania.dk/samlet-projektliste/minico2%20husene%20-%20de%20vedligeholdelsesfri%20huse%20-%20traditionen )

Yderligere informationer:
Gitte Krusholm Nielsen, adm. direktør Kalk- og Teglværksforeningen.
Tlf. 45 7114 1440
Mail: gkn@bygitegl.dk

Kalk- og Teglværksforeningen har eksisteret siden 1893 og repræsenterer danske producenter af f.eks. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, letklinker, porebeton, mørtler og kalkprodukter. Kalk- og Teglværksforeningen er med til at fremme information og uddannelse inden for foreningens område, samt at støtte forskning og udvikling inden for produktion og anvendelse af medlemmernes produkter. For yderligere information om foreningen: www.bygitegl.dk

Tags:

Om os

Kalk- og Teglværksforeningen blev dannet i 1893, og har i over 100 år varetaget medlemmernes interesser. Kalk- og Teglværksforeningen er en stærk brancheforening, der gennem dialog med borgere, politikere, myndigheder og andre brancheorganisationer påvirker det moderne samfund, det murede byggeri, miljø og uddannelse. Samtidig støtter vi producenter af bl.a. teglmursten, kalksandsten, tegltagsten, mørtler og kalkprodukter.

Abonner

Multimedia

Multimedia