Brother sidder på markedet for alt-i-én printere i A3-format

Brother har fat i et af de områder af printermarkedet, der vokser stærkest i Danmark. Også inden for andre printersegmenter vinder Brother markedsandele og befæster dermed sin position som en af landets største printerleverandører

Alt-i-én printere, der kan arbejde i det store A3-format, er blevet et af de hotteste områder i den danske printerverden.

Væksten* i markedet for A3 alt-i-én printere er imponerende, og Brother er den absolut førende i dette marked.

Over halvdelen af de A3-printere, uanset teknologi, som er solgt på det danske marked i de senere år, har Brother's logo på. Og i år 2010 som helhed havde Brother ifølge analysefirmaet DMR en markedsandel på 93,5 pct. for A3 alt-i-én printere.

I slutningen af 2010 havde flere konkurrenter opdaget det lukrative A3 alt-i-én marked og udsendt egne maskiner. Alligevel holdt Brother i fjerde kvartal 2010 en markedsandel på over 80 pct. - og et fortsat stærkt voksende salg til danske printerkøbere.

"A3-farveprintere er blevet en meget stor varegruppe for os. Flere og flere opdager fordelene i at arbejde med formater, der er større end det sædvanlige A4. Både når det gælder udprintning, skanning og fotokopiering, som vi samler i én kompakt enhed," fortæller marketingchef Henning Elkjær fra Brother International (Danmark) A/S.

"Nye modeller, som vi lige har lanceret, vil øge salget yderligere, idet sidepriserne er så lave at de kan konkurrere med selv langt dyrere farvelasere. Samtidig bliver maskinerne billigere. Allerede i dag har vi f.eks. modeller, der kan udskrive i farver i A3 og skanne, fotokopiere og faxe i A4, til priser på under 1.500 kroner inkl. moms," fortsætter Henning Elkjær fra Brother.

Fremgang for Brother
Ifølge DMR sidder Brother også solidt på den danske trone, når det gælder A3-inkjetprintere som helhed - altså også ikke alt-i-én modeller. Brother havde her en markedsandel på 72,9 pct. i 2010.

Farvelaserprintere er også et voksende marked i Danmark - både når det gælder "stand alone" laserprintere og alt-i-én maskiner. Det kan man tydeligt mærke hos Brother, der ifølge DMR vinder markedsandele over hele linien. Når det f.eks. gælder alt-i-én farvelaserprintere uden fax, er Brother nummer 1 med en markedsandel på 25,7 pct. i 2010.

Brother ser i det hele taget optimistisk på markedet efter et par år, hvor det danske printersalg var hårdt presset af finanskrisen osv.

"Vi går frem og har større vækst end markedet som helhed. I dag kan vi glæde os over at have førstepladsen i otte af printermarkedets delsegmenter**, og vi forventer fortsat vækst," konstaterer Henning Elkjær.

* Ifølge analysefirmaet DMR voksede det danske marked for A3-inkjetprintere (både "stand alone" og alt-i-én maskiner) med 17,8 pct. i 2010.

** Ifølge DMR sad Brother i 2010 på førstepladsen inden for alt-i-én farvelaserprintere uden fax, sort/hvide alt-i-én laserprintere både med og uden fax, A3 alt-i-én inkjet printere, A3-inkjetprintere som helhed samt alle tre kategorier af telefax (inkjet, laser og thermai).deltog i analysen, som var tilgængelig for dem på Brother’s danske hjemmeside. Der blev i undersøgelsen ikke lagt vægt på, om respondenterne anvendte deres printerprodukter til privat eller erhvervsbrug.

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk

eller

Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, telefon 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk  


Forslag til billedtekst:
Brother MFC-J6910DW er en af de A3 alt-i-én printere, som har givet Brother førerpositionen i A3 markedssegmentet.

(Billedet er til redaktionens fri anvendelse)

Om Brother
Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 28 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com
 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links