Brother skærmbriller oplagte til produktion og service

Brother har udskiftet den kostbare RID-teknologi med flydende krystalpaneler i miniformat. De første AiRScouters, der kan vise en hel pc- eller smartphone-skærm i et par briller, er nu afleveret til Brother’s industrielle kunder

På vores breddegrader er Brother mest kendt for sine alt-i-én printere, der fås i snart sagt alle prisklasser og til både professionelt brug og til hjemme-kontoret-

I Brother’s japanske udviklingscentre foregår der imidlertid også andre spændende ting. En af de vigtige nyskabelser herfra er Brother AiRScouter: Elektroniske briller, hvor en komplet pc-skærm eller et smartphone-billede kan spejles direkte ind foran brugerens øje, uden at det går ud over brilleglassets normale transparens.

Målgrupper for Brother’s iøjnefaldende briller er i første omgang kunder inden for produktion, præcisionsmontage, produkt- og reservedelsvalg samt vedligeholdelse og service, hvor der er brug for at se instruktioner, samtidig med at en reparation foretages.

Brother AiRScouter kan vise billeder sendt fra f.eks. en computer, en smartphone eller et kamera. Systemet vejer kun 106 gram, og den lille transparente skærm foran brugerens ene øje kan vise billeder, der svarer til, at han eller hun kigger på en 16” skærm fra én meters afstand. Billedopløsningen er SVGA (800 x 600 punkter).

Fra RID til LC

I de første år af AiRScouters udvikling arbejdede Brother med den såkaldte RID-teknologi (Retinal imaging Display), hvor det transmitterede skærmbillede sendes via en laser og et spejl til øjets nethinde.

I den nye AiRScouter har Brother ladet den kostbare RID-teknologi afløse af en mere økonomisk lyskilde baseret på flydende krystal (LC). Billedkvaliteten og den måde, skærmbilledet spejles ind på brugerens brille, er den samme for RID og LC.

På vej til Europa

Brother har for nylig afleveret de første AiRScouter briller til den japanske elektronik-gigant NEC, der vil anvende AiRScouter til sine bærbare TeleScouter computere til business-brug.

Brother forventer, at AiRScouter i det første stykke tid vil blive solgt til fabrikanter, som vil integrere dem i deres it-systemer til produktion, montage, lagerstyring og service og vedligeholdelse. Salg direkte til slutbrugere kan først komme på tale på et senere tidspunkt.

Brother har heller ikke et præcist tidspunkt for, hvornår AiRScouter kommer til Europa. Første prioritet er i øjeblikket at levere til japanske systemhuse, som har vist stor interesse for AiRScouter.

Skærmbilleder med RID har også ofte været nævnt i forbindelse med computerspil og Augmented Reality. Disse markeder har Brother også øje på, men vil på nuværende tidspunkt hellere prioritere industrikunder med professionelle anvendelser.

Da AirScout ikke sælges direkte til slutbrugere, vil Brother ikke oplyse, hvad de avancerede briller koster.

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk

Eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen as, telefon 33 98 00 00, e-mail: leif@kommunikationsgruppen.dk

Forslag til billedtekster:
Brother’s AirScouter er en lille krystalskærm, der placeres foran brilleglasset. Det transmitterede og transparente billede svarer til at se på en 16” skærm på en meters afstand.

AirScouter kan f.eks. anvendes til at hjælpe under præcisionsmontage, lageropgaver eller serviceopgaver ude hos kunder, hvor manualens sider vises på skærmen.

((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))

Om Brother
Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links