Gamle printerpatroner og tonere redder regnskoven i Peru

Brother Danmark beskytter truede træer i Sydamerikas Amazonas jungle. På europæisk plan håber Brother at redde mindst én million træer i de kommende 12 måneder via sit Cool Earth projekt

Brother gør nu en ekstra indsats for at markere sig som Danmarks grønneste og mest miljørigtige printer-leverandør.

Det sker gennem lancering af Brother Earth og et samarbejde med Cool Earth organisationen. De skal få så mange danske Brother brugere som muligt til at returnere deres gamle Brother tonere, tromler og printerpatroner til genbrug.

Brother sponserer et større projekt i Perus Amazonas jungle via den internationale miljøorganisation Cool Earth. Målet er at beskytte det enestående skovområde, som er vigtigt for hele klodens ilt-produktion og derfor af mange kaldes for "jordens lunge."

Som led i Brother’s kampagne med Cool Earth redder Brother og Brother's mange kunder et truet træ i Perus jungle for hver fire tonere eller hver otte inkjet-patroner, der returneres til Brother efter brug.

Nyt skud på Brother's genbrugsstrategi

Brother Danmark har allerede i et stykke tid haft et succesrigt genbrugs-program kørende, der bl.a. involverer 110 danske forhandlere med status af Brother Miljøpartnere.

Hos Brother Danmark håber man, at det nye Cool Earth initiativ kan få endnu flere danskere til at sende deres gamle forbrugsvarer retur til genbrug. Og Brother går ikke mindst efter ejerne af de mange tusinde Brother alt-í-én printere, der står i danske hjem og små virksomheder:

"Folk kan enten aflevere deres brugte tonere og blækpatroner hos deres Brother forhandlere eller sende dem retur direkte til Brother Danmark. Vi betaler portoen, hvis kunden har downloadet de passende forsendelsespapirer fra vores hjemmeside," forklarer marketingchef Henning Elkjær fra Brother International Danmark.

Henning Elkjær vil ikke sætte tal på målet for den danske indsats i Cool Earth projektet, men på europæisk plan vil man redde mindst én million træer i Amazonas junglen i løbet af de næste 12 måneder.

Brother Earth og Cool Earth

Den nye Cool Earth kampagne er en del af Brother Earth strategien, der på både dansk, europæisk og globalt plan fastlægger printerkoncernens miljøindsats. Strategien er bl.a. udmøntet i det nye Brother slogan "Working with you for a better environment". Mere om Brother Earth kan læses på www.brotherearth.eu .

Cool Earth organisationen hjælper Perus Ashaninka stamme med at bibeholde deres enestående levemiljø i Amazonas junglen og på den måde forhindre skovning, der er til skade for klodens CO² udvikling.

Danmarks grønneste printerleverandør

Brother Earth og samarbejdet med Cool Earth er de seneste nye i en række initiativer, som har gjort Brother til Danmarks grønneste printerleverandør.

Brother præsenterede f.eks. for nylig de første Svanemærkede printere på det danske marked.

De fleste Brother maskiner er Energy Star certificerede for lavt strømforbrug, og mange Brother printere lever op til verdens skrappeste miljøkrav, der er formuleret i det tyske Blauer Engel regelsæt.

Endelig har Brother's danske kontor selv taget "miljø-medicinen" og er blevet ISO 14001 godkendt som en af meget få it-leverandører på det danske marked. ISO 14001 sikrer, at virksomheden lever op til  International Environment Management System og skal gennemgå en omfattende intern energisparerunde.

I øvrigt er det ikke kun Brother's tonere, tromler og blækpatroner, der kan genbruges. Stort set hele printeren kan også genanvendes.

Forslag til billedtekster:
Brother's nye Cool Earth kampagne skal få danske printerbrugere til at returnere brugte tonere, tromler og blækpatroner. Derigennem hjælper de med til at redde den enestående natur i Perus Amazonas jungle.

----

Brother koordinerer sine mange miljø- og klimainitiativer via Brother Earth programmet.

Flere fotos
Billeder i højere opløsning kan downloades fra adressen http://www.brother.dk/billeder

Yderligere information til pressen fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S,   telefon 43 31 31 31, email: he@brother.dk
eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, email leif@kommunikationsgruppen.dk

Om Brother
Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, multifunktionsmaskiner, telefax, mærkningssystemet P-touch, skrivemaskiner og symaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) har 32 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links