Lille alt-i-én printer klarer også store A3-udskrifter

For blot 1.499 kroner* tilbyder Brother nu en alsidig arbejdshest til det lille kontor, der har brug for print ud over det normale A4-format. Brother MFC-5895CW har farveprint, farvekopi, farveskan, farvefax - og er oven i købet køreklar til trådløst netværk

Brother er den eneste printer-fabrikant på det danske marked, som tilbyder inkjet-baserede alt-i-én printere, der kan arbejde med større udskrifter end A4.

Disse maskiner er blevet en gedigen salgssucces for Brother, der i perioder har måttet melde udsolgt på grund af den store efterspørgsel.

Populariteten vil formentlig få nok et nøk opad, efter at Brother nu har sendt MFC-5895 alt-i-én printeren på markedet. Her er der nemlig tale om en lille, solid og hurtig "alt-mulig-mand", som tilmed kommunikerer trådløst med sine omgivelser.

Brother MFC-5895CW kan udskrive i farver op til A3-format. Desuden kan den skanne, fotokopiere og faxe i farver i A4. Alt sammen til en pris på kun 1.499 kroner (ekskl. moms) eller 1.874 kroner inkl. moms.

Flere og flere bruger A3
Brother havde egentlig regnet med, at det primært ville være teknikere, ingeniører, grafikere, håndværkere og arkitekter, som ville være købere af firmaets inkjet-baserede A3 alt-i-én printere. Folk med behov for at udskrive større tekniske tegninger og diagrammer.

Virkeligheden har dog hurtigt overhalet forventningerne indenom. Når Brother i dag kigger på de kunder, som har købt A3 alt-i-én printere, repræsenterer de en langt bredere målgruppe. Heriblandt f.eks. fotografer, reklamebureauer, ejendomsmæglere, skoler og virksomheder, som udskriver brochurer og papirer efter behov.

"Der er stort set ikke den branche, som ikke er repræsenteret. Dertil kommer et stigende antal private. De bruger vores A3 alt-i-én printere i hjemmekontoret, hvor de udskriver børnenes tegninger, feriefotos, indretningsforslag osv. i stort format og i farver. Forskellen fra det normale A4 til det større A3 er virkelig noget, man kan mærke og se," forklarer marketingchef Henning Elkjær fra Brother International (Danmark) A/S.

Lille, trådløs og stor i udprintning
I forhold til, hvad maskinen yder, fylder Brother's nye MFC-5895CW forbløffende lidt på skrivebordet eller hylden.

Printeren kan således udskrive op til 28 sider i farver og 35 sider i sort/hvid pr. minut. Udskrifterne foregår i en opløsning på op til 6.000 x 1.200 punkter (dpi), hvilket er udmærket til f.eks. fotos og detaljerede tegninger og grafik.

MFC-5895CW er forsynet med en automatisk arkføder på 50 ark. Praktisk, når man skal udskrive rapporter og andre skrivelser på mange sider. Papirkapaciteten i den lille alt-i-én nyhed fra Brother er på 150 ark. Maskinen kan samtidig anvende ekstra store blækpatroner (fire styk), der giver op til 750 sider i farver og 900 sider i sort/hvid.

Som Brother's øvrige kontormaskiner hører MFC-5895CW til markedets mest miljøvenlige og strømbesparende alt-i-én printere. Maskinen lever således op til de skrappe tyske "Blauer Engel" krav for miljørigtig fremstilling og drift. Desuden er den anbefalet af det danske Center for Energibesparelser.

Priser og levering
* Brother MFC-5895CW står på hylden hos Brother's mange forhandlere landet over. Den typiske pris vil være 1.499 kroner ekskl. moms og 1.874 kroner inkl. moms.

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31,
e-mail: he@brother.dk

eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk

Forslag til billedtekster:

Foto 1:
Brother MFC-5895CW er en letbetjent alt-i-én printer på inkjet-basis. Maskinen kan udskrive i A3 og skanne, kopiere og faxe i A4.

Foto 2:
Brother MFC-5895CW fylder ikke meget i landskabet. Kommunikation med pc og/eller Mac foregår trådløst.

(Alle fotos er til redaktionens fri anvendelse)

Om Brother
Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 29 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links