Print og skan fra både iPhone, Android og Windows Phone 7

Brother har stor succes med sin gratis iPrint&Scan-app, der gør det muligt at integrere smartphones med virksomhedens eller hjemmets alt-i-én printer

Brother var i sin tid den første printer-leverandør på markedet, som kunne levere en gratis iPhone-app, der gjorde det muligt både at printe direkte fra Apple-telefonen og skanne f.eks. fotos og papirer ind på iPhone.

Brother iPrint&Scan blev hurtigt en stor succes, og app’en var længe placeret flot på listen over de mest downloadede på iTunes.

Derfor var det også ganske logisk, at Brother sørgede for at komme først på markedet med en gratis version af iPrint&Scan til Android-baserede smartphones, der kendes fra bl.a. Samsung, HTC, LG og Sony Ericsson.

Nu kommer så tredje etape af Brother iPrint&Scan . En gratis app til Microsofts Windows Phone 7 system, der med Nokia i spidsen og HTC som en af de øvrige telefon-leverandører ventes at blive en seriøs udfordrer til iPhone og Android.

”Mobile anvendelser bliver mere og mere almindelige, og derfor skal Brother være med, hvor det sker. Vores alt-i-én printere er oplagte som den forlængede arm til smartphones og tavle-pc’er som f.eks. Apple iPad. Med Brother’s iPrint&Scan-app har vi en unik software, der giver smartphones og tablets helt nye anvendelsesområder både for erhvervsfolk og private,” forklarer marketingchef Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.

Smartphones og Brother’s alt-i-én printere
Smartphones og Brother’s alt-i-én printere* forbindes med hinanden via et trådløst Wi-Fi netværk, der sørger for, at kommunikationen kan gå begge veje.

Der er nogle få forskelle på funktionerne i de tre versioner af Brother iPrint&Scan til henholdsvis iPhone og iPad, Android og Windows Phone 7.

Hvis man f.eks. har et gammelt papirfoto eller et officielt dokument, som man vil dele med kolleger eller venner, kan man skanne det på Brother alt-i-én printeren og sende det til iPhone, iPod eller Android-telefonen. Her kan det gemmes i telefonens fotoalbum og videre-mailes som vedhæftet fil i JPEG- eller PDF-format. Denne funktion findes også på få printere til Windows Phone 7.

Alle tre typer smartphones og tablets kan printe billeder fra telefonens fotoalbum eller kamera og sende dem trådløst til Brother alt-i-én printeren. Undervejs kan man via Brother iPrint&Scan-app’en og nogle få tryk på smartphonens skærm ændre papirstørrelse, papirtype eller antal kopier, der skal udskrives.

*iPrint&Scan-applikationen kan arbejde sammen med alle Brother’s seneste netværksbaserede inkjet alt-i-én printere (modeller fra 2009 og frem) samt en række af Brother’s laserprintere til netværk. Se mere her http://www.brother.dk/app

Forslag til billedtekster:

Nu kan man printe fra og skanne til de nye Windows Phone baserede Smartphones. Det kan f.eks. være med en Brother DCP-J525DW alt-i-én printer, som er meget populær til hjemmekontoret.

(Alle fotos er til redaktionens fri anvendelse)

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother International (Danmark) A/S, telefon 43 31 31 31,
e-mail: he@brother.dk

eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk

Om Brother

Brother International (Danmark) A/S er en førende leverandør til det danske marked. Selskabet er eneimportør af printere, alt-i-én-printere, telefax, mærkningssystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et landsdækkende net af forhandlere og distributører. Brother International (Danmark) A/S har 29 medarbejdere på sit kontor i Ishøj. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links