Printeren behøver ikke være en sikkerhedstrussel

Report this content

Brother er med helt fremme i toppen, når det gælder om at sikre printere mod uautoriseret anvendelse, hacker-angreb og andre typer data-misbrug.

Fra tid til anden dukker der historier og rygter op om, at printere og alt-i-én maskiner i virksomheder eller den offentlige sektor har været brugt til en eller anden form for bedrageri - lige fra informationsmisbrug, over hacker-angreb til ulovlig kopiering af f.eks. falske pengesedler og dokumenter.

Sandt er det da også, at printere som regel ikke står som det første på dagsordenen, når talen falder på it-kriminalitet. Her er det passwords til pc'er, kryptering af trådløse netværk, anti-virus-programmer eller etablering af firewalls i netværket, der står øverst på agendaen hos den it-ansvarlige.

Hvis man ikkke installerer sin printer korrekt, kan den faktisk godt være en usikkerhedsfaktor, når det gælder en virksomheds eller en privatbrugers datasikkerhed.

Datasikkerhed indbygget i printeren

Brother har derfor sørget for, at firmaets mange forskellige printere - lige fra den lille alt-i-én maskine til hjemmekontoret til den store professionelle laserprinter - har en masse sikkerhedsfaciliteter indbygget.

"Sikkerhed er sjældent det første, som kunderne spørger efter, når de skal købe printer. Men det kunne være rigtig fornuftigt, hvis flere satte sig lidt ind i de muligheder, der er for at forhindre misbrug af printerne," siger marketingchef Henning Elkjær fra Brother Nordic A/S.

"I dag er det primært it-ansvarlige, som tænker på datasikkerhed. Men i virkeligheden burde også virksomhedens ledelse og private hjemmebrugere tage sikkerheden med, når de tænker i printerbaner," fortsætter Henning Elkjær.

Datasikkerhed på printeren er mange ting

Brother anvender en lang række sikkerhedsfunktioner. Mange findes på alle printer-modeller, mens andre kun findes på udvalgte printertyper:

Secure Printing med PIN-kode sørger for, at vigtige dokumenter ikke kan udskrives, før et bestemt kodeord er indtastet på Brother-printerens kontrolpanel. På den måde kan man undgå, at f.eks. konfidentielle papirer kan læses, fjernes eller kopieres af andre end den, der har passwordet.

Secure Print med SSL anvender en særlig SSL-kodning, som kendes tilsvarende fra e-handel, brug af kreditkort på nettet osv. Secure Socket Layer kan også anvendes til at kryptere et dokument, der sendes via netværket til udprintning. Selvom det normalt kun tager få sekunder at overføre et dokument fra en pc til printeren, kan dygtige hackere teoretisk set nå at opsnappe indholdet, mens det befinder sig i netværket. Brother's SSL-kodning forhindrer dette.

Secure Wired Network Access (802.1x) giver Brother-printere adgang til 802.1x-sikrede netværk. Denne standard anvendes især af større organisationer for at forhindre, at udefrakommende kan få adgang til netværket, f.eks. via et kabel.

Brother's Wireless Wizard gør det nemt at integrere en trådløs Brother-printer i et sikret trådløst Wi-Fi netværk. Det sker gennem brug af Wi-Fi Protected Setup (WPS) eller AirStation One-Touch Secure System (AOSS). Brugeren kan selv aktivere den ekstra sikkerhed. Funktionerne er derfor også velegnede til hjemmebrugere, som vil sikre deres netværk og udskrifter, der sendes via det.

Med Secure Function Lock på Brother's alt-i-én printere kan it-administratoren bestemme,

hvilke funktioner hver enkelt bruger har adgang til - f.eks. print, skan, fotokopi og fax.

Funktionen kan også anvendes til f.eks. at begrænse. hvor mange sider en bruger har lov til at udskrive.

På samme måde kan man via Colour Restrict bestemme, om en bruger kan benytte farveudskrifter eller ej. En praktisk og økonomivenlig funktion, der sikrer, at printeren ikke bruges til dyre farveprint, når det kun er nødvendigt med sort/hvid.

Panel Lock låser Brother-printerens kontrolpanel, så ikke alle har adgang til at modificere opsætninger mv. Alt for ofte ser man, at uvidende brugere trykker på alle mulige knapper på printeren og på den måde får ændret opsætningen.

IP Filteret begrænser netværksadgang til Brother-printeren, så kun autoriserede brugere kan komme til. Filteret afløser kompliceret sikkerhedssoftware i styresystemet og er mere enkelt at sætte op.

Brother's printere kan også fjernstyres i opsætning fra lokalt hold eller fra en pc på netværket (Remote Setup). En "embedded web-server" gør det nemt at administrere virksomhedens forskellige netværksprintere. Serveren kræver ingen ekstra software, da styringen foregår via pc'ens web-browser.

Endelig er der BRadmin, som er Brother's gratis administrationspakke til styring af en hel hærskare af Brother netværksprintere.

Yderligere information fås hos
Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31,
e-mail: he@brother.dk
eller Leif Bomberg, KommunikationsGruppen, tlf: 33 98 00 00, e-mail leif@kommunikationsgruppen.dk

Forslag til billedtekster:

De fleste af Brother's populære alt-i-én printere som f.eks. denne Brother MFC-9460CDN indeholder en række sikkerheds-faciliteter, der sikrer mod misbrug, hacking osv.

(Billedet er til redaktionens fri anvendelse)

Om Brother

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links