Tre Brother-printere vinder eftertragtede designpriser

Brother er nu placeret på 25. pladsen over de virksomheder i verden, der er bedst til produktdesign.

Brother er ikke kun god til at udvikle og producere kontormaskiner, der fungerer effektivt og økonomisk hos millioner af brugere verden over.

Brother gør samtidig meget ud af, at virksomhedens maskiner er pænt designede, miljøvenlige og nemme at bruge i hverdagen.

At det sidste ikke er den rene påstand, har Brother nu igen fået bevis på. Tre af virksomhedens nyeste produkter har nemlig modtaget den eftertragtede tyske iF Design Award 2012. Det skete i konkurrence mellem 4.322 produkter fra 48 lande, som er blevet vurderet af kritiske dommerkomiteer.

De tre Brother-produkter, der modtog en iF Design Award 2012, er laser alt-i-én printeren DCP-7060D, laser alt-i-én printeren MFC-7460DN og den professionelle labelprinter QL-700.

Samler på iF Design Awards

International Forum Design har uddelt iF priser siden 1953, og det er femte år i træk, at Brother vinder en eller flere iF Design Awards for sine produkter. Alt i alt har Brother nu 33 af de eftertragtede designpriser stående på hylden.

I deres bedømmelser lægger de internationalt sammensatte dommerkomiteer vægt på både produkternes visuelle fremtræden, deres brugervenlighed og funktionalitet samt deres kvalitet set i miljømæssig sammenhæng.

Med årets høst har Brother arbejdet sig op i den internationale elite af virksomheder, der har modtaget iF Awards for deres særligt gode produktdesign. I dag rangerer Brother på en global 25. plads, og Brother er nummer 3 blandt japanske fabrikanter med iF Awards.

Brother’s seneste prisvindere vil blive udstillet på den store CeBIT 2012 it-messe, der holdes i Hannover i Tyskland fra den 6. til den 10. marts.

Yderligere information fås hos

Marketingchef Henning Elkjær, Brother Nordic A/S, telefon 43 31 31 31, e-mail: he@brother.dk eller Leif Bomberg, Sylvester Hvid PR, telefon 38 32 22 30, e-mail lb@shc.dk


Forslag til billedtekster:

Brother’s elegante QL-700 labelmaskine har vundet en eftertragtet iF Design Award, Maskinen sælges på det danske marked for 799 kroner (ekskl. moms) og 999 kroner (inkl. moms).

Brother MFC-7460DN er en laserbaseret alt-i-én printer, der er faldet i design-specialisternes smag. Maskinen kan printe, kopiere, skanne og faxe i sort/hvid. Den koster typisk 1.799 kroner (ekskl moms) og 2.249 kroner inkl. moms.

((Fotos er til redaktionens gratis anvendelse))

Om Brother

Brother Nordic A/S er en førende leverandør til det nordiske marked. Selskabet er eneimportør af Brother printere, alt-i-én-printere, telefax, labelsystemet P-touch og skrivemaskiner. Brother leverer produkter af høj kvalitet med ydelse og funktionalitet i topklasse – alt sammen til konkurrencedygtige priser. Flere af Brother’s produkter er markedsledende. Brother’s produkter sælges og distribueres gennem et bredt net af forhandlere og distributører. Brother Nordic A/S har 78 medarbejdere på sine kontorer i Ishøj, Göteborg, Helsinki og Oslo. Se mere på www.brother.dk eller www.brother.com

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links