Danmark har fået de første ’Svanemærkede’ renserier

Tøj fra renserier kan give kræft

70 procent af danske renserier bruger kemikalier, der kan give kræft. Som de eneste i Danmark går renserivirksomheden Fred Butler i den modsatte retning og bruger miljørigtige og sundhedsvenlige rensemetoder uden giftige kemikalier. Derfor har Fred Butler fået det europæiske miljømærke ’Svanemærket’. Initiativet glæder Kræftens Bekæmpelse.

Selv om de fleste i dag tænker økologi, når de køber gulerødder og cremer, glemmer rigtig mange at tænke på, at tøj, der sendes til rens, ofte er fyldt med giftige kemikalier.

70 % af landets 185 renserier bruger kemikaliet tetrachlorethylen (perchlor), der er så farligt at Verdenssundhedsorganisationen WHO har det på listen over stoffer, der er mistænkt for at give kræft.

Som de eneste herhjemme renser Fred Butler helt uden skadelige kemikalier – i stedet bruges genbrugt CO2, der er uskadeligt.

”Det er vores ambition at gøre en forskel for miljøet, at sikre forbrugernes sundhed og at skåne folks tøj. Vores egen forskningsafdeling arbejder hele tiden på innovative initiativer, der kan gøre rensningsprocessen endnu mere miljøvenlig, hygiejnisk og skånsom – for forbrugerne, vores medarbejdere og miljøet”, forklarer Morten Kjær, der er adm. direktør i Fred Butler i Danmark.

  Rens uden giftige kemikalier

Fred Butlers rensemetoder er udviklet og gennemtestet i Tyskland. De består i genanvendelse af CO2, der er den mest miljø- og sundhedsvenlige metode på markedet.

”Rensning med flydende CO2 gør høje temperaturer og skadelige kemikalier overflødige. Processen skåner farve og fibre i tøjet samtidig med, at energiforbruget holdes på et meget lavt niveau. Gassen fordamper nemlig øjeblikkelig efter rensningsprocessen er afsluttet, så tøjet er tørt efter rensningen. En sidste og vigtig fordel er, at vi ikke bruger farlige kemikalier, der skader huden”, forklarer Morten Kjær fra Fred Butler.

Det tyske Hohensteiner Institut, som forsker indenfor beklædningsfysiologi, har sammenlignet CO2 metoden med konventionel rensning med perchlor, der er mistænkt for at kunne give kræft. Testrækken påviste at CO2 metodens resultater er 67 % bedre end de resultater kemisk rensning med perchlor kan levere.

  For yderligere informationer kontakt:

  • Morten Kjær, Adm. direktør i Fred Butler: Telefon 70 22 20 58
  • Johnni Hansen, Arbejdsmiljøforsker ved Kræftens Bekæmpelse: Telefon 35 25 7640 eller mail: johnni@cancer.dk
  • Kenni Rasmussen, Presseansvarlig i KommunikationsGruppen: Telefon 33 98 00 00.

 

 

 

Tags:

Abonner

Dokumenter og links