Franchising hitter - trods rekord mange konkurser

Franchising hitter under krisen Mens antallet af konkurser er på sit højeste i 10 år, stiger antallet af selvstændige franchisetagere. Det mærker især indkøbsorganisationen Dansk Indkøb, der oplever en stigende interesse for deres franchisekoncept.

Nye muligheder for iværksættere: Franchising hitter under krisen Mens antallet af konkurser er på sit højeste i 10 år, stiger antallet af selvstændige franchisetagere. Det mærker især indkøbsorganisationen Dansk Indkøb, der oplever en stigende interesse for deres franchisekoncept. Med 2.233 konkurser i årets fire første måneder er risikoen for at gå konkurs større end nogensinde før. Tallet er det højeste registrerede i de mere end 10 år, hvor Experian har gennemført konkursanalyser i Danmark. Er du derimod franchisetager, er chancen for at overleve tre gange så høj som hos andre selvstændige, vurderer Dansk Franchise Forening. Det har fået interessen for franchise til at stige. ”Stadig flere interesserer sig for muligheden for at købe en franchiserettighed. Dét som gør franchising fordelagtigt – især i krisetider - er samarbejdet om fælles mål og den delte risiko”, forklarer Toke Allentoft, adm. direktør i Dansk Franchise Forening. En svensk undersøgelse fra Handelns Utredningsinstitut for Svensk Franchise Forening viser, at franchistagere klarer sig tre gange bedre end andre selvstændige, og i New Zealand viser tal, at 80 procent af alle franchisevirksomheder overlever. Tallet kun er 30 procent for andre forretningsformer. I Danmark mangler en tilsvarende undersøgelse, men direktøren for Dansk Franchise Forening vurderer, at tallene ville være de samme i herhjemme. Stor succes med franchise En franchisetager med stor succes er Claus Zeeberg. Han erhvervede en franchiseenhed i Danmarks største indkøbsforening, Dansk Indkøb, i januar, og han har allerede bevist, at han har gjort en god investering. På bare tre måneder har han nået langt over sit mål. ”Den overordnede fordel ved franchising er, at det både tilfredsstiller selvstændighedstrangen og kan give et forspring med et afprøvet og succesfuldt forretningskoncept. Det er en stor fordel, at man indgår i et netværk, som løfter i flok mod det samme mål. I Dansk Indkøb styrker vi hele tiden hinandens forretning, opbygger og deler viden, og det skaber et godt potentiale for konstant vækst”, forklarer Claus Zeeberg, der havde fulgt Dansk Indkøb i over 5 år, inden han tog springet. At der skulle gå så lang tid, skyldtes småbørn i familien. Kunne han gøre det om, havde han købt sig ind i Dansk Indkøb langt tidligere. Afstem forventningerne! Inden man vælger franchising er det vigtigt, at man gør sig klart, hvilke forventninger man - som franchisegiver og franchisetager - har til hinanden, påpeger Claus Zeeberg. ”Det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om man har, hvad der skal til – af menneskelige, faglige og økonomiske ressourcer. Man skal tro på sig selv, have tillid til konceptet og se muligheder i det på længere sigt. Ydermere er det vigtigt at sætte sig konkrete mål og følge dem, så man ikke mister fokus!”, forklarer Claus Zeeberg, der startede med at udarbejde en detaljeret handlingsplan – uge for uge, måned for måned. I Dansk Indkøb glæder den administrerende direktør sig over den stigende interesse for franchising. ”En forudsætning for at få succes er, at vi har de rette personer, og jo mere populært franchising bliver, jo lettere er det at tiltrække de dygtige mennesker. Det stiller naturligvis krav til os som franchisegivere, fordi vi skal gøre konceptet attraktivt. Her er dokumentation og grundige beskrivelser af konceptet forudsætningen for succes for begge. I bund og grund handler det jo om at kunne tilføre værdi til både vores medlemmer, leverandører og franchisetagere”, forklarer Niels Munck, der i øjeblikket er i gang med at udvide andelen af franchisetagere fra 19 til 34. Faktaboks: DANSK INDKØB • Dansk Indkøb er i dag Danmarks største B2B-indkøbsorganistation med indkøbsrådgivere over hele landet, der på franchisebasis rådgiver og implementerer omkostningsbesparelser i medlemsvirksomhederne. Dansk Indkøb består i øjeblikket af 22 franchisetagere. • Dansk Indkøb har over 10.000 medlemsvirksomheder, der repræsenterer over 200.000 medarbejdere. • Dansk Indkøb står også bag et af Danmarks største rabatkort for medarbejdere med over 50.000 medlemmer. • Dansk Indkøb vandt prisen som ”Årets Franchisevirksomhed´i 2009. • Dansk Indkøb er blevet kåret som Gazelle af Børsen 4 gange. • I 2010 vandt Tom Kierstein Jensen fra Dansk Indkøb prisen Årets Franchisetager 2010 ved årets Franchisekonference. For yderligere information: • Niels Munck, Adm. dir./ CEO i Dansk Indkøb Mobil + 45 3094 8800 - Direkte +45 4420 1600 • Kenni Kjær Rasmussen, presseansvarlig Tlf.: +45 3398 0000

Tags:

Dokumenter og links