Godt fuldkorns-nyt til franskbrødselskere

Report this content

Hvem elsker ikke en skive friskbagt, hvidt franskbrød uden dominans af fuldkornsbrødets grove kerner? - Nu har Q8 lanceret et meget lyst, næsten hvidt fuldkornsbrød, der til forveksling ligner det gode gamle franskbrød

Fuldkornsbrød er altid groft, mørkt og smager lidt af hø. Det tror i hvert fald rigtig mange mennesker. Men det er myte.

Den myte har Q8 nu punkteret med lanceringen af et nyt, næsten hvidt fuldkornhvedebrød, der er lige så let, lyst og luftigt som det klassiske franskbrød.

Undersøgelser viser, at flere og flere danskere foretrækker fuldkornsbrød. Men der er stadig rigtig mange, som elsker en skive lunt, nybagt franskbrød med ost, marmelade eller pålægschokolade.

Med sit nye lyse fuldkornshvedebrød sørger Q8 for, at franskbrøds-elskerne kan få det bedste fra begge verdener.

”Hos Q8 skal folk kunne få de varer, som de forventer i en tankbutik. Samtidig vil vi også gerne imødekomme de kunder, der ønsker at spise sundt. Derfor er vi glade for at kunne præsentere et meget lyst, næsten hvidt fuldkornshvedebrød af høj kvalitet,” siger direktør Helle Dahlgren Skov fra Q8.

Q8 har med stor succes gjort nybagt kvalitetsbrød til et kerneprodukt i sine 161 butikker landet over.

Det nye fuldkornshvedebrød skal være med til at få danskerne til at spise endnu mere fuldkorn, og i dag har Q8 næsten fordoblet sit salg af hele fuldkornsbrød.

Q8 er partner i det statsstøttede Fuldkornspartnerskabet, der samler en række brødproducenter og detailhandelskæder med det fælles mål at få udbredt kendskabet til og salget af fuldkorn i den daglige kost. Samarbejdet med Fuldkornspartnerskabet har banet vejen for mange spændende brødvarianter i Q8s butikker ,

Hemmeligheden bag det hvide fuldkornsbrød

Hemmeligheden bag det lyse franskbrøds-lignende fuldkornshvedebrød er anvendelsen af honning, hvide birkes og en særlig bageteknik.

Man skal ikke lade sig snyde af brødets lette og luftige udseende. Q8s fuldkornshvedebrød er ægte fuldkorn og er derfor også mærket med Fuldkornspartnerskabets orange logo.

Q8 tilbyder i øjeblikket otte forskellige varianter af kvalitetsbrød: Nordisk fuldkornsbrød, fuldkornshvedebrød og kernemax skiveskåret rugbrød er alle tre mærket af Fuldkornspartnerskabet. Dertil kommer sønderjysk grovbrød, durumbrød og herregårdsbrød. Helt nye i sortimentet er markvejsbrød og Mandøbrød.

Alle de nævnte brødtyper fremstilles for Q8 af den lille sydvestjyske familievirksomhed Vadehavsbageriet i Ribe. Her har man specialiseret sig i at fremstille bake-off produkter af høj kvalitet – brød, der bages færdige i Q8s butikker.

Nærmere oplysninger fås hos:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait
Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
E-mail: jysn@q8.dk

Forslag til billedtekst:
Q8s nye fuldkornshvedebrød gør op med myten om, at fuldkornsbrød er groft og mørkt. Dette er et franskbrød med fuldkornsbrødets kvaliteter.

((Billedet er til redaktionens fri anvendelse))

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links