Højsæson for indbrudstyve når danskere tager på ferie i julen

Selvom politiet har meddelt, at man i år vil skærpe overvågningen i særligt indbrudsramte områder, er der fortsat god fornuft i at investere i en moderne husalarm.

Jul og nytår skal være glædens, smilenes og hyggens tid, men desværre stivner smilet hos mange danske husejere hvert år, når de opdager, at de har haft besøg af indbrudstyve, mens de selv var ferie eller julevisit hos familie og venner.

Politiets og forsikringsselskabernes statistikker fortæller deres tydelige sprog om, at julen også er indbrudstyvenes højtid. Juleaften begås f.eks. fem gange så mange indbrud som på en normal hverdag.

Ifølge Danmarks største sikkerhedsfirma, G4S, kan man dog gøre en stribe ting - ud over at købe en moderne husalarm - for at forhindre indbrud.

Vigtigst er at få huset til at se beboet ud, mens man selv er ude. Indbrudstyvene ved nemlig godt, at op imod halvdelen af alle danske hjem er forladt juleaften, og at mange beboere også er væk i juledagene eller i hele perioden fra jul til nytår.

"Vi har allerede mærket juletravlheden i et stykke tid. Hver dag får vi mange henvendelser fra husejere, som vil have deres hus sikret med en moderne alarm, inden jule- og vinterferierne starter," fortæller Per Bloch-Frederiksen, der er privatmarkedschef  hos G4S.

"Travlheden vokser dag for dag, så det er nok en god idé at bestille alarmen nu her i sidste øjeblik, hvis vi skal kunne nå at installere den før jul," fortsætter Per Bloch-Frederiksen.

Politiet skærper overvågning
Hovedstaden og Nordsjælland er traditionelt to af de områder, der er hårdest ramt af indbrud i juletiden. Og allerede nu kan politiet her registrere en stigning i antallet af indbrud, sammenlignet med resten af året.

Politiet i Københavns-området og Nordsjælland har derfor meddelt, at man i år vil gøre en ekstraordinær indsats i juledagene, så man har mere personale på vagt på de tidspunkter, hvor indbruddene typisk sker.

"Hos G4S har vi et glimrende samarbejde med politiet. Vi synes, at den øgede synlighed i villakvartererne er en god idé, fordi den beroliger borgerne og skræmmer indbrudstyvene. Den burde dog ikke kun foregå i hovedstadsområdet og i Nordsjælland, men i alle byer med større villakvarterer, der traditionelt er en magnet for indbrudstyve," siger Per Bloch-Frederiksen fra G4S.

G4S-skiltet holder langfingre væk
I Danmark sælger G4S omkring 70 pct. af de husalarmer, som har overvågning tilknyttet - og altså ikke kun hyler op, når de bliver aktiveret. Overvågningen foregår via Nordeuropas mest moderne kontrolcentral, som G4S har indrettet i Skejby ved Århus. Herfra overvåges alle G4S's kunder landet over døgnet rundt på alle årets 365 dage.

Indbrudstyve holder sig i øvrigt tilbage, når de ser villaer og andre ejendomme, udstyret med den velkendte hvidt/rødt/sort-farvede G4S-mærkat. G4S' analyser viser således, at G4S-skiltet forhindrer over 70 pct*. af indbruddene, før de overhovedet går i gang.

Gode råd mod indbrud i julen
Når huset ser forladt ud, er det den ren lokkemad for indbrudstyvene. Man kan dog snyde tyven et langt stykke af vejen ved at få det til at se ud, som om der er nogen hjemme:

  • Hold nogle lamper tændt om aftenen og, når det er mørkt om dagen. Brug timere til at tænde og slukke lamperne på forskellige tidspunkter.
  • Lad det fremgå af telefonsvareren, at du er lige i nærheden og er tilbage i huset om et øjeblik. Sig aldrig på telefonsvareren, at du er bortrejst.
  • Fortæl ikke vidt og bredt på Facebook, Twitter og andre sociale tjenester, at du er bortrejst. Mange indbrudstyve kan læse med.
  • Hold postkassen og brevkassen tømte. Bed eventuelt naboen om at gøre det, mens du er på rejse.
  • Hold en eller flere radioer tændt i huset.
  • Husk at låse og lukke døre og vinduer ordentligt.
  • Installér udendørs belysning med bevægelsesfølere.
  • Fyld skraldeposen
  • Få naboen til at parkere sin bil i din carport.
  • Bed naboen eller venner om at holde fortov og indkørsel fri for sne. Sne, der er ikke er betrådt gennem længere tid, er en invitation til uønsket besøg.
  • Lad ikke værktøj, haveredskaber ligge fremme, hvor alle kan se dem. Det er en direkte invitation til tyvene at bruge dem til indbruddet. Lås dem i stedet inde i et skur eller lignende.

* Sammenligner man statistikker fra Rigspolitiet og G4S' egne tal, viser det sig, at der på landsplan sker 165 indbrud  for hver 10.000 villaer. Hos G4S' kunder med Privatalarm var det tilsvarende tal kun 45 indbrud for hver 10.000 villaer. Tallene er udregnet over en fem-årig periode fra 2004 til 2008.

Yderligere oplysninger fås hos:
Per Bloch-Frederiksen, privatmarkedschef hos G4S, mobiltelefon 21 73 91 07, email per.bloch-frederiksen@dk.g4s.com
eller
presseansvarlig Leif Bomberg, KommunikationsGruppen as, telefon 33 98 00 00, email  leif@kommunikationsgruppen.dk  

Tags:

Abonner

Dokumenter og links