Millioner af forældreløse børn uden gode barndomsminder

Søren Pilmark og SOS-Børnebyerne: ”Hvad er dit bedste barndomsminde?” Millioner af børn i verden vokser op uden en far og en mor. Alene pga. aids er 15 mio. børn forældreløse, mens krig og katastrofer har skilt 20 mio. børn fra deres forældre. Disse børns barndomsminder handler om svigt, sult og ensomhed. I disse dage forsøger SOS-Børnebyerne derfor - sammen med Søren Pilmark - at samle en verden fuld af gode barndomsminder. Under overskriften ”Alle børn har ret til en tryg barndom - hjælp med at skabe en verden fuld af gode barndomsminder” opfordrer SOS-Børnebyerne nu alle i hele verden til at bruge to minutter på at dele sit eget gode barndomsminde eller sende et knus til en, man holder af – enten på deres hjemmeside, på facebook eller ved at sende en sms. Pilmarks bedste barndomsminde En af dem, der allerede har fortalt sit barndomsminde, er skuespilleren Søren Pilmark: ”Da jeg var barn læste min mor godnathistorie hver aften. Jeg husker tydeligt, hvordan min bror og jeg krøb sammen om hende, rummet forsvandt, og vi levede os ind i historien. Det handler helt enkelt om den dér oplevelse af at blive elsket – ubetinget! Noget som er så vigtigt for et barn. Det er en af grundene til, at jeg i dag læser højt for min datter, inden hun skal sove,” fortæller Søren Pilmark, der er SOS-fadder og sammen med sin datter og kone har besøgt en SOS-børneby i Indonesien. Fortæl dit barndomsminde ved at klikke ind på www.sos-borneby.dk

Tags:

Abonner

Dokumenter og links