Nu får sprinklervæsken en duft af lavendel

Q8 er begyndt at sælge en miljørigtig sprinklervæske, der er produceret af bioethanol fra sukkerrør. Den lilla rensevæske rummer æteriske olier, der giver et strejf af lavendelduft i kabinen

Gennem årene er der gjort utallige forsøg på at gøre personbilers, varevognes og lastbilers kabiner mere velduftende. Den mest berømte løsning er vel nok Wunderbaum, og i de senere år har bilfabrikanter også prøvet med små duftflasker eller duftampuller, som var placeret i bilens luftkanaler.

Fremover kommer duften fra sprinklervæsken. Den er fremstillet af bioethanol fra sukkerrør og er naturligvis biologisk nedbrydelig. Samtidig udspreder sprinklervæsken en naturligt duft af friske lavendel, hver gang forruden bliver vasket og renset.

Det er Q8, som kommer først på markedet med den nye "grønne" - eller rettere sagt lilla sprinklervæske. Den vil blive solgt i emballager på 2 liter til 29,95 kroner.

Den nye sprinklervæske indeholder æteriske olier - ikke vandopløselige og kunstigt fremstillede duft, der kendes fra andre lignende produkter. Det betyder, at Q8s sprinklervæske er mere miljøvenlig. Desuden holder duften af lavendel holder længere.

Den grønne profil af den nye Q8 sprinklervæske er i øvrigt gennemført hele vejen. Således er emballagen fremstillet af HDPE (Heavy Duty Poly Ethylen), der udvikler ufarlige vanddampe ved forbrænding og ikke giftig røg.

Del af Q8s omtanke strategi
"I Danmark er vi begyndt at sælge benzin med fem pct. bioethanol. Derfor synes vi, at det er oplagt, at vi nu kan supplere med sprinklervæske af bioethanol fra brasilianske sukkerrør," siger produktchef Hans Tiedemann fra Q8 ServiceStationer.

Hans Tiedemann  gør samtidig opmærksom på, at bio-spinklervæsken passer godt ind i Q8s grundlæggende omtanke strategi, der går igen i alle Q8s aktiviteter. Og så appelerer den lilla farve til Q8s mange kvindelige kunder.

Omtanke-strategien ses bl.a. i Q8s tætte samarbejde med Rådet for Sikker Trafik, lancering af cykelplejepladser på udvalgte Q8 servicestationer, underskrivelsen af European Road Safety Charter og medlemsskab af Hold Danmark Rent initiativet.

Desuden er Q8 gået i gang med at indføre miljørigtige servicestationer. Den første af slagsen - placeret på Tagensvej i København – bruger 36 pct. mindre energi end en traditionel servicestation. Den store besparelse er bl.a. opnået gennem anvendelse af LED-belysning, strømbesparende køleskabe og vaskehaller, der kun bruger 30 liter vand pr. bilvask mod de sædvanlige 110 liter.

Q8 har 176 servicestationer under eget navn og 62 F24 lavpris automatanlæg landet over, der sælger klimavenlig benzin med fem pct. bioethanol.

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

Telefon: 45 99 21 71

Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

 

Forslag til billedtekst:
Q8 sælger nu bio-sprinklervæske, der er fremstillet af bioethanol fra sukkerrør. Sprinklervæsken giver et strejf af lavendelduft i bilens kabine.

((Billedet er til redaktionens fri brug))

Q8
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Telefon: 44 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links