Q8: Spar liv og brændstof

Sammen med Rådet for Sikker Trafik opfordrer Q8 bilister til at sætte farten ned og udlodder præmier til bilister, der støtter kampagnen

Q8 står sammen med Rådet for Sikker Trafik bag den kampagne, der i disse uger skal få bilister til at sætte farten ned på landevejene. Hvis alle bilister overholder fartgrænserne på de danske veje, vil det spare 50 liv og 250 personkvæstelser hvert år.  Det i sig selv ville være uvurderligt. Men der er også  penge at spare ved at sætte farten ned og køre med omtanke.

Afhængig af hvor hurtigt og hvordan man normalt kører  vurderer Trafikstyrelsen  nemlig, at der er potentiale til at spare helt op til 20-30 % brændstof, hvis man som bilist sætter farten ned,.  

”Danske bilister synes, at brændstof er dyrt, men de færreste ved, hvor meget de faktisk kan spare ved at sætte farten ned og køre økonomisk. Køber man fx 800 liter benzin årligt, kan der med de nuværende benzinpriser være over 3.000 kr. at spare bare ved at sætte farten ned og køre jævnt uden unødige opbremsninger og accelerationer,” fortæller Jytte Wolff-Sneedorff, kommunikationschef i Q8.

Uden for byerne er det især hastigheden, der har indflydelse på brændstofforbruget. En bil, som kører 15 km på en liter benzin ved 70 km i timen, vil ved 90 km i timen køre ca. 12,5 km på literen - og kun 10 km på en liter ved 110 km i timen.

Selv relativt små ændringer i hastigheden påvirker samtidig ulykkes- og skadesrisikoen markant. Overskrider man fartgrænserne med bare 10 km i timen, kan det have afgørende betydning for, hvor alvorlig en eventuel ulykke bliver. Kører man fx 93 km i timen på en landevej, hvor man må køre 80, fordobler man risikoen for at ende i en dødsulykke, forlyder det fra Rådet for Sikker Trafik.

En ny undersøgelse viser, at ikke færre end seks ud af 10 bilister kører for hurtigt på landevejene,* hvor også to ud af tre dødsulykker sker. Det gør landevejene til Danmarks farligste vejstrækninger og skaber stor utryghed i boligområder langs landevejene, hvor beboerne ikke tør lade deres børn køre på cykel og gå alene til og fra skole. 

Støt fartkampagnen og vind et års forbrug af brændstof

For at opfordre alle bilister til at køre med omtanke på landevejene uddeler Q8s servicestationer over hele landet fra 17. april gratis klistermærker med den lille vinkende pige, der skal minde bilisterne om, at der bor mennesker langs landevejene, som er generede af og bekymrede for farten. - Håbet er, at så mange bilister som muligt vil sætte klistermærket på deres kofanger og på den måde signalere opbakning til fartkampagnen og opfordre andre til også at overholde hastighedsgrænserne.

Q8 kvitterer for støtte til fartkampagnen med en konkurrence, hvor man kan vinde et års forbrug af brændstof, tre måneders gratis vask og Q8 gavekort, hvis man sætter klistermærket med den lille vinkende pige på sin kofanger og uploader et foto af det på facebook.com/fartenned.

Kampagnen ”Mit Hjem – Din Fart?” foregår i 60 kommuner fra mandag den 16. april til mandag den 7. maj. Kampagnen henvender sig primært til de rutinerede 30-50-årige, mandlige bilister, der ofte kører på landevejene. Bag kampagnen står Q8, Kommunerne i Danmark, politiet og Rådet for Sikker Trafik.

Gode råd om fart

  • Kør ikke for hurtigt - overhold fartgrænserne . På de fleste ture kan du kun spare nogle få minutter ved at køre hurtigere, end du må. Husk at fartgrænserne også gælder, når du overhaler.
  • Kør med en fornuftig og frem for alt jævn hastighed . Hver gang du accelererer eller bremser pludseligt, bruger motoren mere brændstof. 
  • Tag hjemmefra i god tid  og planlæg din rute på forhånd. Foruden en langt mere sikker tur bag rattet, når du også frem uden stress. 
  • Hold øje med dit speedometer . De færreste bilister kender deres nøjagtige fart. Derfor risikerer du at køre hurtigere, end du tror. Glemmer du tit at holde øje med din fart, kan du få andre til det.
  • Vejr, vind og vejforhold har betydning for, hvor hurtigt du bør køre. Sæt altid din hastighed efter forholdene.
  • Har du cruisekontrol eller GPS, så brug disse hjælpemidler , når trafikken ikke er for tæt. Du kan få din GPS til at give lyd fra sig, når du overskrider fartgrænserne. 

Fakta om fart og kørselsøkonomi:

  • Køber man 800 liter benzin årligt, kan der være over 3.000 kr. at spare ved at sætte farten ned.
  • En bil, som kører 15 km på en liter benzin ved 70 km i timen, vil ved 90 km i timen køre ca. 12,5 km på literen - og 10 km ved 110 km i timen. Det er især udenfor byerne, at hastigheden har indflydelse på brændstofforbruget.

Kilde: Q8 og Rådet for Sikker Trafik.

*Undersøgelsen er foretaget for Rådet for Sikker Trafik af analyseinstituttet Nielsen.

Det medfølgende billede kan anvendes frit af redaktionen.

Forslag til billedtekst: Q8 uddeler klistermærker med den lille vinkende pige til bilister, som vil støtte fartkampagnen og deltage i Facebook-konkurrencen om et års forbrug af brændstof og andre præmier.

Nærmere oplysninger fås hos:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff
Kuwait Petroleum (Danmark) A/S
Telefon: 45 99 21 71
E-mail: jysn@q8.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia