Q8 klar med diesel med 7 pct. bio-indhold

Report this content

Den nye diesel med bio-indhold harmonerer fint med Q8s ønske om at være en miljørigtig og samfundsansvarlig virksomhed. Alle biler og lastvogne med dieselmotorer kan problemfrit køre med den nye biodiesel

Nu kan Danmarks mange diesel-trafikanter gøre en ekstra indsats for klima og miljø – ud over at deres biler i forvejen kører længere på literen end tilsvarende køretøjer med benzinmotor.

Q8 lancerer nemlig sammen med landets øvrige olieselskaber en ny diesel, der har fået iblandet 7 pct. biodiesel. Det nye brændstof, der også omtales med betegnelser som transportdiesel, B7* eller FAME**, bliver fremover standard-diesel til vejtransport i Danmark.

Den nye diesel vil løbende blive indført fra 1. juni på Danmarks 169 Q8 servicestationer,  76 F24 automat-tankanlæg og 32 International Diesel Services anlæg.

Personbil med biodiesel = 80 kilo mindre CO

Den nye diesel med bio-komponent er et resultat af regeringens energipolitik, der bl.a. handler om lavere CO2 belastning og mere vedvarende energi. I sommeren 2010 fik Danmark således benzin med 5 pct. bio-ethanol iblandet.

7 pct. af indholdet i den nye danske diesel fremstilles af vegetabilsk olie, typisk rapsolie. Der kan dog også være anvendt animalsk fedt fra slagteriaffald. Al biodiesel, der sælges på det danske marked, opfylder EU's bæredygtighedskriterier .

Alle biler, busser og lastvogne med dieselmotorer* kan problemfrit køre med den nye den nye diesel med bio-indhold. Den opfylder nemlig EU's EN590 standard for biodiesel.

For den enkelte privatbilist betyder den nye diesel, at han eller hun typisk vil bidrage med en CO2 besparelse på 80 kilo om året. På landsplan regner man med, at indførelsen af bio-indhold i diesel vil skåne klimaet for 200.000 tons CO2 årligt.

Et stort bidrag til denne CO2 nedsættelse vil komme fra transportsektoren, hvor diesel er mere dominerende end blandt personbiler.

Gode erfaringer med biobrændstof

Q8 har gode erfaringer med biobrændstoffer, og selskabet hilser alle nye og fornuftige initiativer til at begrænse brændstof-forbrug og forurening fra benzin- og dieselmotorer velkommen.

Q8 var således en af de aktive deltagere i B5Next projektet i Århus-området, hvor man gennem halvandet år afprøvede diesel med 5 pct. bio-indhold baseret på slagteriaffald.

Q8 er tillige med i Ålborgs EU-støttede Archimedes projekt, hvor Q8 bl.a. samarbejder med Post Danmark om biodiesel-drevne køretøjer.

Også i udlandet markerer Q8 sig stærkt på bio-fronten: I Sverige, hvor man er noget længere fremme med hensyn til biobrændstoffer, har Q8s søsterselskab været blandt de absolutte pionerer på området.

I de senere år har Q8 i Danmark gjort en stor indsats for klima og miljø-besparelser. Det gælder på alle planer – på servicestationerne, på hovedkontoret i Birkerød og i de projekter, som Q8 deltager i som partner. F.eks. er Q8 partner med Hold Danmark Rent.

* Betegnelsen B7 dækker over, at den nye diesel har 7 pct. biodiesel iblandet.

** Den type bio-indhold, som tilsættes diesel, har den tekniske fællesbetegnelse FAME (Fatty Acid Methyl Ester).

Yderligere informationer fås hos
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff

Kuwait Petroleum (Danmark) A/S

Telefon: 45 99 21 71

Mobiltelefon: 40 94 27 06
Email: jysn@q8.dk

Forslag til billedtekst:

Fra den 1. juni indfører Q8 den nye diesel med bio-indhold på sine danske Q8 servicestationer, F24 automat-tankanlæg og International Diesel Services anlæg.

((Billedet er til redaktionens fri anvendelse))

Tags:

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links