Tidl. direktør i Statoil og COOP køber sig ind i Dansk Indkøb

Tidligere direktør i Statoil og COOP køber sig ind i Dansk Indkøb Niels Munck, tidligere adm. direktør i Statoil Danmark A/S og Food Direktør i COOP, bliver adm. direktør og medejer i Dansk Indkøb, der er Danmarks største B2B indkøbsorganisation. Han overtager roret efter Mads Vagnby, der har solgt sin aktiepost og forlader stillingen som adm. direktør. Dansk Indkøb er Danmarks største B2B-indkøbsorganistation med indkøbsrådgivere over hele landet, der på franchisebasis rådgiver og implementerer omkostningsbesparelser i medlemsvirksomhederne. Dansk Indkøb har 9.300 medlemsvirksomheder, der repræsenterer over 175.000 medarbejdere.

Tidligere direktør i Statoil og COOP køber sig ind i Dansk Indkøb Dansk Indkøb har præsteret stor fremgang under gunstige konjunkturer, men har forstærket den positive udvikling yderligere under krisen. Det resulterede forleden i prisen som Årets Franchisevirksomhed samt en ny medejer og adm. direktør. Niels Munck, tidligere adm. direktør i Statoil Danmark A/S og Food Direktør i COOP, bliver adm. direktør og medejer i Dansk Indkøb, der er Danmarks største B2B indkøbsorganisation. Han overtager roret efter Mads Vagnby, der har solgt sin aktiepost og forlader stillingen som adm. direktør. ”Dansk Indkøb har ganske enkelt skabt et service- og rådgivningskoncept, der er fordelagtigt for virksomheder i både opgangs- og nedgangtider. At Dansk Indkøb vokser i krisetider viser stor styrke, og en så stærk virksomhed er interessant at investere og involvere sig i”, forklarer Niels Munck. Dansk Indkøb er Danmarks største B2B-indkøbsorganistation med indkøbsrådgivere over hele landet, der på franchisebasis rådgiver og implementerer omkostningsbesparelser i medlemsvirksomhederne. Dansk Indkøb har 9.300 medlemsvirksomheder, der repræsenterer over 175.000 medarbejdere. Potentialet skal udnyttes! I Danmark har Dansk indkøb vist sin store styrke over flere år, idet virksomheden har evnet at øge indtjeningen med 50% for alle franchisetagere hvert eneste år siden starten i 2003. Skalerbarheden, den rentable udvikling og robusthed har nu gjort, at virksomheden er parat til at gå ind i anden fase i deres udviklingsproces - med Niels Munck i spidsen. ”Dansk Indkøb har fået godt fat i de danske virksomheder, men der er endnu et stort potentiale, som kan udnyttes. Vi skal lave endnu bedre leverandøraftaler for vores medlemmer, og vi skal gøre det endnu lettere for vores medlemmer at spare penge”, fortæller Niels Munck. Et af det første nye initiativer bliver at samle Dansk Indkøbs over 1. mio. varenumre online, så medlemmerne slipper for at bestille varer hos den enkelte leverandør. Dansk Indkøb udvider også antallet af leverandører på gennemfakturering, så medlemmerne kan nøjes med at få én faktura i stedet for ti forskellige. ”Begge tiltag er med til at spare virksomhederne en masse tid og penge på administration. Samtidig medfører det mange fordele for leverandørerne, som vil gøre Dansk Indkøb til en endnu mere attraktiv samarbejdspartner”, forklarer Niels Munck. Stor vækst Dansk Indkøbs store potentiale kan ses i lyset af den aktuelle økonomiske krise. For mens mange virksomheder i øjeblikket er påvirket negativt af den økonomiske krise, går det den modsatte for Dansk Indkøb. Fra 3. til 4. kvartal sidste år steg medlemsantallet med 48%, og i de første måneder af 2009 er antallet steget med yderligere 23%. Også antallet af indkøbsrådgivere stiger i takt med, at virksomheder har fået øjnene op for de mange besparelser Dansk Indkøb kan tilbyde. Dansk Indkøb er opdelt i 27 franchiseenheder, der i øjeblikket ejes af 16 franchisetagere. I alt har Dansk Indkøb 35 indkøbsrådgivere tilknyttet, der servicerer kunder i hele landet — og stadig flere kommer til. Købmandskab I Dansk Indkøb glæder medstifter, medejer og business development director, Steen Egsdal, sig til at udnytte virksomhedens store potentiale og tilbyde medlemmer endnu flere og bedre tilbud i samarbejde med Niels Munck. ”Niels er en ægte købmand og har en bred og meget relevant erfaring fra en række store virksomheder. Niels er den rigtige til at føre Dansk Indkøb videre mod yderligere styrkelse af vores position i Danmark og på sin rejse mod udlandet”, forklarer Steen Egsdal, der fortsætter som medejer og business development director. Faktaboks: Danmarks største B2B-indkøbsorganisation Dansk Indkøb startede i 1996 med prisforhandlinger på vegne af en række mindre virksomheder i Slagelse, men i 2001 så stifterne Mads Vagnby og Steen Egsdal muligheden for at vokse nationalt og besluttede sig for at gøre Dansk Indkøb til et landsdækkende franchise koncept. Dansk Indkøb er i dag Danmarks største B2B-indkøbsorganistation med indkøbsrådgivere over hele landet, der på franchisebasis rådgiver og implementerer omkostningsbesparelser i medlemsvirksomhederne. Dansk Indkøb har 9.300 medlemsvirksomheder, der repræsenterer over 175.000 medarbejdere. Dansk Indkøb står også bag et af Danmarks største rabatkort for medarbejdere med over 50.000 medlemmer. Målet er at nå 80.000 medlemmer, inden året er omme. Niels Munck har netop overtaget rollen som adm. direktør og medejer af Dansk Indkøb, mens Steen Egsdal fortsætter som medejer og business development director. For yderligere information kan nedenstående kontaktes: Niels Munck, Adm. dir./ CEO i Dansk Indkøb Mobil + 45 3094 8800 - Direkte +45 4420 1600 Steen Egsdal, Business Development Director i Dansk Indkøb Mobil +45 3094 8801 - Direkte +45 4420 1601 Kenni Kjær Rasmussen, presseansvarlig for Dansk Indkøb Telefon +45 3398 0000

Abonner

Dokumenter og links