Udskift den gamle oliekedel nu - før det bliver dyrere

Fra 1. januar sørger nye regler for, at det bliver betydeligt dyrere at udskifte gamle oliekedler i villaer og ejendomme. En ny oliekedel kan spare 25 til 30 pct. på varmeudgifterne

Hvis man har en ældre oliekedel i sin villa eller i sin ejendom og overvejer at udskifte den til en ny og moderne af slagsen, er det nu, det skal ske. Fra nytår skal ældre skorstene nemlig renoveres, når de forbindes til en ny oliekedel. Og det fordyrer udgiften med flere tusinde kroner.

Det er olieselskabet Q8, der er ude med advarslen. Q8 kan allerede nu mærke, at flere og flere kunder henvender sig for at få deres oliekedel udskiftet. Og efterspørgslen vil bare blive større og større, jo tættere vi kommer på nytår.

"Vi anbefaler at tage beslutningen om at købe en ny oliekedel hurtigt, og mens der stadig er lidt varme i luften. Når først fyringssæsonen begynder for alvor, og vi nærmer os skæringsdatoen 1. januar, forventer vi stor travlhed med risiko for ventetider," siger markedschef Ib Guldberg fra Q8 i Danmark.

Dyrere efter 1. januar
Venter en husejer med at udskifte sin gamle oliekedel til efter nytår, kommer han ind under et nyt regelsæt fra Erhvervs & Byggestyrelsen, der er formuleret i Byggereglementet 2010*.

De nye regler kræver bl.a., at man efter den 1. januar 2011 kun må installere kondenserende oliekedler, der kører ved lavt tryk. For mange husejere vil dette betyde, at de ud over en ny oliekedel også må betale for en stålforing af deres skorsten. Hvad det koster, afhænger af den enkelte installation, men Ib Guldberg fra Q8 lægger ikke skjul på, at der kan være tale om mange penge:

"I de fleste tilfælde kan man undgå denne ekstraudgift til skorstenen, hvis man bestiller sin nye oliekedel nu eller i hvert fald inden nytår," understreger Ib Guldberg.

Mange penge at spare
Der er rigtigt mange penge at spare ved at tage beslutning om en ny oliekedel nu. Ikke kun i forhold til de nye regler, der træder i kraft til nytår. Men også fordi en moderne oliekedel har et betydeligt lavere olieforbrug og derfor skåner miljøet med lavere CO² udledning. Og er oliekedlen fra før 1978, giver Q8 et energisparefradrag på mere end 8.500 kroner til den nye kedel.

”Mange husejere med ældre oliekedler er slet ikke klar over, hvor store beløb de kan spare. Investeringen i en ny oliekedel kan i mange tilfælde tjenes hjem på bare seks år. Hvor hurtigt afhænger dog af det nuværende olieforbrug og olieprisen, der kan svinge,” fortæller Ib Guldberg.

Q8s beregninger viser, at man godt kan skære 25-30 pct. af olieforbruget, hvis man udskifter en oliekedel, der er ældre end 25 år. Oliekedler fra dengang udnytter nemlig kun 60-70 pct. af energien, mens et nyt højkondenserende anlæg fra Q8 er 98 pct. energieffektivt. Har man et oliefyr på 15-20 år, vil besparelsen være op til 20 pct.

* Ifølge Erhvervs & Byggestyrelsens nye bygningsreglement 2010, der trådte i kraft den 30. juni 2010.  

Nærmere oplysninger:
Kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff

Kuwait Petroleum (Danmark)  A/S
Telefon: 45 99 21 71
Mobiltelefon: 40 94 27 06
E-mail: jysn@Q8.dk

F orslag til billedtekst:

"Det er nu, man skal udskifte sin gamle oliekedel, hvis man vil undgå ekstra udgifter til foring af skorstenen," siger markedschef Ib Guldberg fra Q8.

 

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links