Aarhusiansk chokoladeambassadør fik sit livs oplevelse i kakaoens hjemland

For Signe Trier Simonsen fra Aarhus blev chokolade meget mere end forkælelse og en hyggelig spise, da hun tidligere på året vandt konkurrencen om at blive chokoladeambassadør for Marabou Premium. Præmien indebar en rejse til Amazonas regnskov i Ecuador, hvor hun fik et fascinerende indblik i kakaoens lange vej fra spirende kakaoblomster til mørk kvalitetschokolade.

Tidligere på året udskrev Marabou en konkurrence om at blive chokoladeambassadør for chokoladeproducents kvalitetschokolade Marabou Premium. Lidt af et drømmejob for de over 500 håbefulde deltagere, da udnævnelsen indebar en rejse til Amazonas regnskov i Ecuador med ophold i junglen kombineret med besøg hos lokale, bæredygtige landbrug og et fascinerende indblik i kakaoens lange vej fra bønne til bord.

Drømmejobbet blev til virkelighed for den 26-årige journaliststuderende Signe Trier Simonsen fra Aarhus, da hun efter indledende jobsamtaler og en efterfølgende videopræsentation på Facebook, blev udvalgt som én af to chokoladeambassadører fra Danmark.

”Det var stort at blive udvalgt, men det var intet i forhold til den oplevelse, der ventede os i Ecuador. Her så vi hvordan kakaobønner bearbejdes og bliver til råvarer af høj kvalitet. Produktionen foregår under gode forhold på bæredygtige, certificerede landbrug, der tager hensyn til landområder, dyreliv og vandløb. Alt sammen midt i den overvældende jungle, hvilket var med til at gøre oplevelsen endnu større,” fortæller Signe Trier Simonsen.

Bæredygtigt samarbejde giver pote

Marabou Premium samarbejder med Rainforest Alliance, der arbejder for at bevare den biologiske mangfoldighed og skabe bæredygtighed og bedre levevilkår for f.eks. Marabou Premiums kakaobønder. Midlet er videndeling og en særlig vejledning i, hvordan bønderne kan få et større udbytte af deres afgrøder og derved tjene flere penge. Ideen er, at denne økonomiske saltvandsindsprøjtning åbner op for andre positive tiltag, som f.eks. skolegang til familiens børn samt en forståelse for, hvorfor det er vigtigt, at passe på den vilde natur, og de dyr, der lever i den. Marabou Premium indeholder i dag mindst 30 procent Rainforest alliance-certificerede bønner.

For Signe har oplevelserne i Ecuador givet hende et helt nyt billede af tilblivelsen af chokolade fra den helt spæde begyndelse.

”Rejsen og oplevelserne i Ecuador har været en uvurderlig oplevelse og har givet mig en stor indsigt i de helt tidlige forhold i produktionen. Der er ingen tvivl om at certificerede landbrug som Rainforest Alliances er med til at højne levestandarden for rigtig mange mennesker, der ellers ville have det svært og leve under helt andre forhold. Jeg har følt mig meget privilegeret over den indsigt i produktionen fra den spæde start, og jeg er helt sikker på, at det vil vække sjove minder, når jeg næste gang støder på Marabou Premium nede i min lokale dagligvare forretning”.

Et tv-hold fulgte Signe og de andre ambassadørers oplevelser undervejs på rejsen, så resten af Danmark også kan følge med og blive klogere på regnskovens mørke kvalitetschokolade.

Filmene kan ses på Marabou Premiums side på Facebook, hvor du også kan læse ambassadørernes beretninger fra rejsen og se masser af billeder: www.facebook/MarabouPremiumDanmark

Klik på punktet ”Ambassadørbloggen” for at læse dagbøgerne fra ekspeditionen.

Se mere om Rainforreste Allicance på www.rainforest-alliance.org/

Kontakt: Eva Dysseholm Brand Manager Chocolate and Denmark

Kraft Foods Europe Services GmbH Schweiz – Dansk filial

Phone: +45 4323 9168

Mobile: +45 5219 0979
E-mail: edysseholm@kraftfoods.com

Om Kraft Foods

Kraft Foods bygger en kraftfuld, global virksomhed med fokus på snacking og med en uovertruffen varemærkeportefølje, som forbrugerne elsker. Med en årlig omsætning på ca 49 milliarder dollar er vi verdens næststørste fødevarevirksomhed og vi laver produkter som kan nydes af milliarder af forbrugere i ca 170 lande.

I Norden er vi førende inden for chokolade, kaffe, friskost og chokoladedrik. I vor produktportefølje har vi velkendte mærkevarer som Marabou, Daim, Gevalia, Stimorol, V6, Philadelphia, TUC, Oreo og Halls.

Kraft Foods (www.kraftfoodscompany.com, NYSE: KFT) er medlem af Dow Jones Industrial Average, Standards & Poor's 500, Dow Jones Sustainability Index og Ethibel Sustainability Index.
Kraft Foods I Norden har ca. 1.600 ansatte. I Danmark findes vi i Abertslund. Læs mere på vores webside
www.kraftfoodsnordic.com . Kraft Foods, Roskildevej 161, 2620 Albertslund, tlf: 45 43969622. Fax: 45 43960102.

Tags:

Om os

Om Mondelēz International i EuropaMed 26.000 medarbejdere i 17 lande er Mondelēz International i Europa førende i de fem kategorier: Chokolade, biscuits, kaffe, ost, tyggegummi og slik. Produktporteføljen inkluderer varemærker som Cadbury, Côte d’Or, Milka, Toblerone, Carte Noire, Kenco, Jacobs, Tassimo, belVita, LU, Oreo, Trident, Halls og Philadelphia. Om Mondelēz InternationalMondelēz International, Inc. (NASDAQ: MDLZ) er verdensførende inden for produktionen af chokolade, biscuits, tyggegummi, slik, kaffe og pulverdrikke. Selskabet er sammensat af snack- og maddivisionen af det tidligere Kraft Foods Inc. efter selskabet udfusionerede sin nordamerikanske fødevarevirksomhed i oktober 2012. Mondelēz Internationals produktportefølje består af milliardomsættende varemærker som Cadbury og Milka chokolade, Jacobs kaffe, LU, Nabisco og Oreo småkager, Tang pulverdrikke og Trident tyggegummi. Mondelēz International har en årlig omsætning på cirka $36 milliarder og opererer i mere end 100 lande. For mer information, se www.kraftfoods.dk

Abonner

Citater

Det var stort at blive udvalgt, men det var intet i forhold til den oplevelse, der ventede os i Ecuador. Her så vi hvordan kakaobønner bearbejdes og bliver til råvarer af høj kvalitet. Produktionen foregår under gode forhold på bæredygtige, certificerede landbrug, der tager hensyn til landområder, dyreliv og vandløb. Alt sammen midt i den overvældende jungle, hvilket var med til at gøre oplevelsen endnu større.
Signe Trier Simonsen