Kraft Foods udvider mål for bæredygtighed som også omfatter råvarer

Report this content

- Alle europæiske kaffevaremærker bliver til 100 procent baseret på bæredygtigt dyrkede kaffebønner
- Verdens største indkøber af Fairtrade & Rainforest Alliance certificeret kakao
- Nye mål for ’landbrugsråvarer’ og ’transport’ indføres

ALBERTSLUND –  12 maj 2011 – Kraft Foods (NYSE: KFT), som i de nordiske lande ejer mærkerne  Marabou, Gevalia, Philadelphia, TUC, Halls og Stimorol, annoncerede i dag sine udvidede mål for bæredygtighed og viste fremgang på en række fokusområder. Virksomhedens nye mål – som nu også omfatter virksomhederne Cadbury og LU, der er opkøbt siden 2007 – bygger videre på Kraft Foods’ succesfulde reduktion af energi-, vand- og emballageforbrug, CO2-udledning samt affaldsproduktion.

Kraft Foods har tilføjet transport og landbrugsråvarer til listen over parametre, man vil måle på i perioden 2010-2015. Desuden har alle virksomhedens europæiske kaffevaremærker forpligtet sig til at udelukkende anvende bæredygtigt dyrkede kaffebønner i 2015.

”Vi bygger videre på vores nuværende succes”, siger Krister Zackari, VD for Kraft Foods Norden. ”Vi lærer, forbedrer os og leder konstant efter nye muligheder uden for vores fire vægge. Vores nye mål hjælper os med at gøre en endnu større forskel.”

Nye mål for bæredygtighed hæver overliggeren
Med udgangspunkt i 2010 planlægger Kraft Foods ved udgangen af 2015 at
[1]:

  • Øge andelen af bæredygtigt dyrkede[2] landbrugsråvarer med 25 procent
  • Reducere energiforbruget på fabrikkerne med 15 procent
  • Reducere energirelaterede CO2-udledninger med 15 procent
  • Reducere vandforbruget på fabrikkerne med 15 procent
  • Reducere affald fra fabrikkerne med 15 procent
  • Eliminere 50.000 ton emballagemateriale
  • Reducere transporten med 80 millioner kilometer

Som en af verdens største opkøbere af kakao, kaffe og cashewnødder har Kraft Foods mulighed for at få en positiv indflydelse på disse råvarers langsigtede fremtid. Kraft Foods vil nå virksomhedens mål på landbrugsområdet gennem tredjepartscertificeringer såsom Fairtrade, Rainforest Alliance og 4C (Common Code for the Coffee Community). Certificering adresserer de tre bæredygtighedssøjler – samfund, økonomi og miljø – ved at sætte standarder, som bønderne skal overholde for at få en højere pris for deres afgrøder.

”Vores engagement inden for kaffe er et godt eksempel på, hvordan vi gør bæredygtighed til en integreret del af vores måde at drive forretning på”, siger Krister Zackari. ”Vores forbrugere og kunder er glade for de fordele, som certificering giver. Det er godt for vores virksomhed, og det har resulteret i, at vi har en positiv indvirkning på hele vores forsyningskæde – fra jord til bord.”

I 2010 købte Kraft Foods op mod 50.000 ton Rainforest Alliance-certificeret kaffe, hvoraf mere end halvdelen gik til den europæiske kaffeforretning, cirka 11.000 ton Rainforest Alliance-certificeret kakao, omkring 19.000 ton Fairtrade-kakao og omtrent 24.000 ton Fairtrade-sukker.

Stor fremgang siden 2005
Kraft Foods har allerede gjort store fremskridt ved at reducere energiforbrug, CO2-udledninger, vandforbrug, affaldsproduktion og transport på globalt plan. Fra 2005 til 2010 har Kraft Foods[3]:

  • Reduceret energiforbruget med 16 procent
  • Reduceret energirelaterede CO2-udledningen med 18 procent
  • Reduceret vandforbruget med 30 procent
  • Reduceret emballagemængden med 100.000 ton
  • Skåret 16 millioner kilometer fra virksomhedens transporter

”Et godt eksempel på, hvordan vi har arbejdet med disse spørgsmål lokalt i Norden, er den reducerede energiafhængighed, som vi har opnået på vores chokoladefabrik. Et langvarigt og målrettet arbejde med tekniske forbedringer såsom installation af varmepumper og behovsstyret ventilation samt et skifte til mere effektive kølemedier har gjort os i stand til at reducere energiforbruget på fabrikken med 35 procent på fem år”, siger Krister Zackari. ”Det er fænomenalt godt. Men vi har også taget et stort skridt i retningen mod bæredygtighed, i og med at vi har igangsat et skifte mod kun at anvende Rainforest Alliance-certificerede kakaobønner i fabrikken. Vi håber at skiftet er helt gennemført næste år. Rainforest Alliance er en international miljøorganisation, der hjælper til at beskytte skove, floder, jord og dyreliv, og for at forbedre landmændenes levestandard og lønninger.”

Du finder mere information om Kraft Foods’ globale indsats for bæredygtighed på  http://www.kraftfoodscompany.com/MediaCenter/country-press-releases/us/2011/Pages/multi_media_05112011.aspx Her finder du en video fra et besøg på kakaoplantager i Ghana, et online faktaark med succeshistorier og billeder i høj opløsning, som kan downloades. Og hold øje med Kraft Foods’ opdaterede Responsibility Report, som er tilgængelig online i slutningen af maj.

[1] Målt i forhold den samlede produktion.
[2] ’Bæredygtigt dyrkede’ defineres som tredjepartscertificeret eller verificeret
[3] Målt i forhold den samlede produktion.

Anders Carne
+46 8 627 1461

acarne@kraftfoods.com

Om Kraft Foods
Kraft Foods bygger en kraftfuld, global virksomhed med fokus på snacking og med en uovertruffen varemærkeportefølje, som forbrugerne elsker. Med en årlig omsætning på ca 49 milliarder dollar er vi verdens næststørste fødevarevirksomhed og vi laver produkter som kan nydes af milliarder af forbrugere i ca 170 lande.

I Norden er vi førende inden for chokolade, kaffe, friskost og chokoladedrik. I vor produktportefølje har vi velkendte mærkevarer som Marabou, Daim, Gevalia, Stimorol, V6, Philadelphia, TUC, Oreo og Halls.

Kraft Foods (www.kraftfoodscompany.com, NYSE: KFT) er medlem af Dow Jones Industrial Average, Standards & Poor's 500, Dow Jones Sustainability Index og Ethibel Sustainability Index.
Kraft Foods I Norden har ca. 1.700 ansatte. I Danmark findes vi i Abertslund og Vejle. Læs mere på vores webside
www.kraftfoodsnordic.com. Kraft Foods, Roskildevej 161, 2620 Albertslund, tlf: +45 43969622. Fax: +45 43960102.