40 procent af alle større tøjbutikker balancerer på kanten af konkurs

Leverandører og producenter risikerer store tab på de ordrer de netop har hentet i Modeugen, der sluttede søndag. Omkring 40 procent af detail-virksomhederne i modebranchen har nemlig ringe eller slet ingen kreditværdighed. Det viser en analyse fra kreditvurderings-virksomheden Soliditet A/S.

Mandag er det atter hverdag efter den københavnske modeuge. Champagne, catwalks og klapsalver til nye kreationer afløses af en anderledes rå virkelighed. Antallet af mode-virksomheder med ondt i økonomien er næsten på højde med katastrofe-året 2010. I dag har mere end 40 procent af alle større detail-butikker inden for den danske tøj- og modebranche så ringe kreditværdighed, at de reelt balancerer på kanten af konkurs. Dermed er 60 procent flere virksomheder kommet i farezonen i forhold til før finanskrisen.

De dystre tal fremgår af en analyse fra kreditvurderings-virksomheden Soliditet A/S. Den bakkes op af en analyse fra Deloitte, som viser at halvdelen af alle landets tøjbutikker kører med underskud, mens ikke færre end hver 3. er i fare for konkurs.

Knap 27 procent af alle aktie- og anpartsselskaber i den danske modebranche er i stand til at mønstre AAA- eller AA-kreditværdighed, hvilket gør den kort- og langsigtede drift helt uproblematisk. 33 procent er klassificeret med A-kreditværdighed, hvilket giver mulighed for begrænset kredit. De resterende godt 40 procent lever så at sige fra hånden i munden og er yderst sårbare overfor selv små udsving i omsætning og indtjening.

Færre butikker

Antallet af konkurser er mere end fordoblet i forhold til før finanskrisen. Siden finanskrisens start i 2008 har mere end 500 detail-virksomheder inden for modebranchen været tvunget til at dreje nøglen om.

Analysen afslører også, at lysten til at åbne ny tøjbutik er stærkt aftagende. Før finanskrisen åbnede fire nye butikker for hver butik, der lukkede. I dag er der flere butikker, der lukker end åbner.

Sådan undgår leverandørerne tab

Kreditforsikrings-virksomheden, Atradius, som årligt forsikrer ordrer for mellem 12 og 14 milliarder kroner for producenter og grossister inden for modebranchen, mærker tydeligt tøjbranchens krise.

-Tallene er først og fremmest et vidnesbyrd om, at privatforbruget i Danmark har taget et ordentligt dyk og at de fleste danskere stadig er meget tilbageholdende med at bruge penge. Derfor har vi også oplevet en stigende efterspørgsel på kreditforsikringer, siger adm. direktør i Atradius, Jørgen Lavesen.

-Branchens producenter og grossister er meget bevidste om, at mange af deres detailhandels-kunder balancerer på kanten og derfor vil de naturligvis gerne sikre, at de får betaling for deres leverancer.

-I dag er branchen behæftet med så stor usikkerhed, at leverandørerne meget nemt risikerer at brænde fingrene – og især hvis de ikke har sørget for at forsikre ordrerne til deres detailhandels-kunder, siger Jørgen Lavesen.

-Det vigtigste er i virkeligheden at følge sine kunder tæt – hele tiden. Tjekke kundernes kreditværdighed løbende og være ekstra opmærksom, hvis der er udeståender. Det handler i virkeligheden om at have en velformuleret kreditpolitik, som bliver eksekveret konsekvent – og måske ikke mindst i forhold til de gode gamle kunder. De tegner sig nemlig for langt størsteparten af virksomhedernes tab, fortæller Jørgen Lavesen.

Fakta:

Attradius er det tidligere EKR, Eksport Kredit Råd, som blev privatiseret i midten af 90’erne. Atradius forsikrer mere end 25 % af den danske eksport, og store dele af vores hjemlige handel. Atradius har kontorer i 160 landet, og giver kunderne adgang til forretningsinformation om mere end 100 millioner købervirksomheder over hele verden. Atradius træffer 20.000 beslutninger om kreditmaksima hver dag.

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT:

Jørgen Lund Lavesen

Adm. direktør Atradius

Tlf.: 33265100 / Mobil 40948500

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links