7 råd til billigere julegaver:

Vi går glip af rabat på julegaverne

Nu sættes den endelige jagt ind efter de perfekte julegaver til familie og venner, men mange af os går glip af store rabatter, viser en undersøgelse fra YouGov, der er foretaget for LO Plus.

Mange af os går glip af rabat på julegaverne, selvom vi let kan spare en masse penge. Mange af os udnytter nemlig ikke de rabatkort, vi har, viser en YouGov-undersøgelse, der er foretaget for LO Plus. Hos LO Plus, der er en af Danmarks største fordels- og rabatordninger med 850.000 medlemmer, opfordrer man danskerne til at kigge nærmere på, hvilke rabatordninger man har adgang til.

”De fleste danskere er med i en eller anden form for rabatordning enten gennem deres arbejdsplads eller deres fagforening, og der er ofte penge at spare i de butikker, vi alligevel køber i. Det kræver bare, at man danner sig et overblik over, hvor man kan spare. Man kan jo lige så godt få den rabat på sine mange julegaver,” siger Henrik Feldborg, Adm. Direktør i LO Plus.

Går glip af rabat

I en LO Plus´ undersøgelse svarer 64 procent af danskerne, at de ikke har tænkt sig at bruge et fordels- eller rabatkort, når de køber årets julegaver. Kun hver 10. dansker går målrettet efter julegaver, som de kan købe med rabat. [1]

Forklaringen på danskernes modvillighed over for rabatkort kan, ifølge Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, skyldes, at danskerne ikke har styr på, hvor de kan få rabat.

”Vi siger ja tak til fordels- og bonuskort for at få gode priser, men vi giver os ikke den tid, der skal til for at høste de fordele, der er på vores kort. Vi er for dårlige til at sætte tid af til at ’læse på lektien’. Og det kommer man ikke uden om, hvis man vil nyde kortfordele. Men den tid er godt investeret,” udtaler Ann Lehmann Erichsen.

7 GODE RÅD TIL BILLIGERE JULEGAVER

Helt overordnet set bør du undgå dyre impulskøb forårsaget af sidste-øjebliks-stress. Det kan en god planlægning afhjælpe.

  1. Planlæg din julegaveshopping i god tid
  2. Lav en liste med de personer du skal give gaver til – herunder forslag til gaveidéer
  3. Undersøg hvilke rabatordninger du er med i – eks. dit arbejde eller fagforening
  4. Tjek tilbudsaviser – eks. online, hvor man kan se tilbudsaviser fra flere steder på én gang, så man nemt kan sammenligne priser
  5. Kig andre steder end i din yndlingsbutik – det er langt fra sikkert, at din foretrukne butik har de billigste ting
  6. Brug de gratis apps og hjemmesider, der samler tilbud og sammenligner priser
  7. Overvej om det nu også er et godt tilbud – ved at sammenligne prisen på varen i andre butikker

Kilde: LO Plus

FOR YDERLIGERE INFORMATION:

Mette Veber, Marketingkoordinator i LO Plus

Tlf.: 43 58 55 31

Mail: mkv@loplus.dk


[1] ”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 7. - 9. oktober 2013”.

Tags: