Danmark er mikrobilens land

Ifølge Danske Bilimportører er seks ud af de ti mest populære biler i Danmark mikrobiler. Til sammenligning kan hverken Sverige, Norge eller Finland præsentere en eneste mikrobil i toppen af nyregistreringer i år. Årsagen til mikrobilens succes på det danske marked skyldes blandt andet finanskrisen, som igangsatte en ny tendens på bilmarkedet - en tendens bilproducenten Chevrolet kickstartede med mikrobilen Spark i 2010.

Når det kommer til antallet af solgte mikrobiler, ligger Danmark helt i top. Hverken Norge, Sverige eller Finland har til sammenligning en eneste mikrobil på deres top ti over mest solgte biler.

En af årsagerne til mikrobilens massive indtog på det danske marked var blandt andet finanskrisen, der fik danskerne til at spænde livremmen, og satte gang i en ny trend, hvor de små biler blev utrolig populære:

”Først og fremmest fordrer de danske afgifter billige biler, mens den økonomiske krise og stigende benzinpriser har fået os til at vælge endnu mere fornuftigt og beskedent frem for ekstravagant”, siger Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos Danske bilimportører

En af de bilproducenter, som startede tendensen, der dominerer det danske bilmarked i dag, er bilfirmaet Chevrolet, der i 2010 lancerede modellen Spark, der overhalede alle de store konkurrenter, og i 2011 blev Danmarks mest solgte bil:

”Med lanceringen af Chevrolet Spark til en historisk lav pris fik en helt ny gruppe danskere mulighed for at nyde friheden ved at eje en bil. Unge pendlere havde pludselig råd til at have bil, og flere fik mulighed for at købe en ny bil frem for en brugt”, fortæller Dorthe Elimar Arvin, marketing- og pressechef hos Chevrolet Danmark.

Mindre biler større salg

Den såkaldte down-sizing blandt bilkøbere i særligt Danmark, har i følge Dorthe Elimar Arvin været en af årsagerne til, at det generelle bilsalg er steget på trods af den økonomiske krise:

”Siden 2010 er A-segmentet vokset mere end 80 procent. Især i Danmark oplever vi en stigende interesse for de helt små biler. For når man kan få en helt ny bil for 74.000 kr., som vores Spark koster, så foretrækker de mange at købe en ny bil frem for en brugt. Den mulighed har fået det generelle bilmarked til at vokse, så vi hvert år siden 2010 har oplevet et stigende bilsalg”, fortæller hun.

Ligesom Dorthe Elimar Arvin mener Danske Bilimportører, at mikrobilerne har åbnet bilmarkedet:

”Bilmarkedet styres i høj grad af samfundets konjunkturer, men denne gang har markedet været resistent over for svingningerne. På trods af den økonomiske krise har vi i de seneste år oplevet et stigende bilsalg, hvilket kan skyldes, at der er blevet åbnet for en helt ny gruppe potentielle ’nybilskøbere’. Det er ikke mere end fem år siden, at vi købte store, importerede brugtbiler, men det kan nu bedre betale sig at købe nye, små biler, hvilket samtidig er en stor fordel for både miljø, klima og trafiksikkerhed”, fortæller Tejs Laustsen Jensen.

Kilder

Kilde: http://www.bilimp.dk/

Kilde: http://www.autotuojat.fi/

Kilde: http://www.ccfa.fr/

Kilde: http://www.anfia.it/

Kilde: http://www.bilimportorene.no/

Kilde: http://www.bilsweden.se/startsida

Kilde: http://www.smmt.co.uk/

Kilde: http://www.auto-schweiz.ch/

Kilde: http://www.wk.or.at/fahrzeuge/

Tags: