Forsvundne pakker kan ødelægge julen:

Hver 5. dansker har mistet en pakke, der er bestilt på nettet

Jagten på de perfekte julegaver går nu ind i sin afsluttende fase, og mange af dem bliver købt i web-butikker. Forsvundne pakker kan dog ødelægge julen, derfor skal man vælge webbutik og leverandør med stor omhu.

Når vi åbner julegaver d. 24. december, er mange af dem købt på Internettet – og leveret til en pakkeautomat. I en undersøgelse fra YouGov, der er foretaget for SwipBox, svarer 58 procent af os, at vi regner med at købe julegaver på Internettet [1] . Og 70 procent regner med at bruge det samme beløb eller flere penge end sidste år i de virtuelle butikker, hvor e-handlen slog rekord.

Det er især udbredelsen af de automatiske pakkebokse, der er med til at øge salget online. Det vurderer Jørgen Klüwer, der er e-handelsdirektør i Dansk Supermarked.

”Det er nemt og bekvemt at shoppe online. Man er ikke afhængig af at skulle ud i den stressende julehandel. Med få klik på computeren kan man shoppe døgnet rundt. Og når man nu også kan undgå at sidde og vente på sine pakker derhjemme, men hente pakkerne i sit lokale supermarked, når man er på vej hjem fra arbejde, er det med til at gøre købsprocessen meget nemmere,” udtaler Jørgen Klüwer, der er e-handelsdirektør i Dansk Supermarked.

Hos SwipBox, der satte de første pakkeautomater op i Dansk Supermarkeds butikker tidligere i år, mærker man i øjeblikket stor travlhed over hele landet med at levere pakker. Her har man opstillet SwipBox’e i over 300 af Dansk Supermarkeds butikker.

”Vi regner med at levere 50 procent flere pakker i december end på en normal måned, så vi har forrygende travlt med at levere pakker fra en lang række webbutikker i øjeblikket,” forklarer Henrik Gedde Moos, direktør i SwipBox.

Forsvundne pakker kan ødelægge julen

Når man handler julegaver online, skal man dog vælge webbutik og leverandør med stor omhu. Hver 5. dansker prøvet at bestille en pakke på internettet, som ikke kom frem. Det viser YouGov- undersøgelsen fra SwipBox [2] .

”Før du handler er det vigtigt, at du tjekker, at web-butikken indeholder informationer om dine rettigheder – f.eks. om leveringsfrist og returret. Betal med dankort i stedet for overførsel fra din netbank. Banken skal nemlig give dig pengene tilbage på dankortet, hvis den bestilte vare udebliver. Og er der flere leverandører at vælge imellem, så vælg den mest troværdige,” lyder rådene fra Henrik Gedde Moss, direktør i SwipBox, der ikke har mistet en eneste pakke siden lanceringen i foråret, og det regner man ikke med at lave om på nu op til jul, hvor der er ekstra tryk på leveringerne.

SwipBox har sat automatiske pakkeautomater op i Netto, døgnNetto, føtex og Bilka i hele landet, og man opfordrer alle online-shoppe til at tjekke den enkelte web-shops leveringsfrister op til jul, inden man bestiller sine julegaver, så man er sikker på, at de kan nå frem inden juleaften.

Gode råd om e-handel

  • Kontroller at web-butikkens hjemmeside indeholder informationer om dine rettigheder – f.eks. om returret, leveringsfrist og hvis din vare er defekt, når du modtager den.
  • Søg forhandlerens navn på E-mærkets hjemmeside, der er den danske mærkningsordning for sikker nethandel
  • Tjek andres erfaringer – eks. på Trustpilot.dk
  • Ring eventuelt til forhandleren for at tjekke leveringsfrist
  • Betal med dankort i stedet for overførsel fra din netbank. Banken skal nemlig give dig pengene tilbage på dankortet, hvis den bestilte vare eksempelvis udebliver.
  • Husk at udskrive både ordren og ordre bekræftelsen og gem dem på din computer.

Kilde: SwipBox

Om SwipBox:

  • SwipBox er Danmarks nye – og billigste – service til at sende og modtage pakker. Selskabet startede sine operationer i 2013.
  • SwipBox er nemt, sikkert og hurtigt at bruge. Systemet består af over 300 selvbetjeningsautomater, som er placeret i strategisk beliggende Netto, døgnNetto, føtex og Bilka supermarkeder i hele landet. Desuden er SwipBox at finde på alle Syddansk Universitets lokationer.
  • SwipBox kan bruges til at modtage pakker fra eksempelvis en internetbutik, men også til at sende pakker mellem privatpersoner i hele Danmark. Pakkerne afhentes i det nærmeste Netto, døgnNetto, Bilka eller føtex med SwipBox.
  • www.swipbox.dk kan man læse mere om konceptet og finde den nærmeste SwipBox.

For yderligere informationer:

Henrik Gedde Moos, Administrerede direktør i SwipBox

Tlf.: +45 21 15 91 06
E-mail:
hgm@swipbox.com

www.swipbox.com


[1] ”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 11. - 13. november 2013”.

[2] ”Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1004 CAWI-interview med danskere i alderen 18-74 år, i perioden 11. - 13. november 2013”.

Abonner

Multimedia

Multimedia