Kreab Gavin Anderson i Danmark får ny direktør

Den internationale kommunikations- og rådgivningsvirksomhed Kreab Gavin Anderson har fået ny administrerende direktør på kontoret i København. En erfaren kommunikatør og rådgiver skal fremover stå i front for aktiviteterne i Danmark.

Den erfarne leder og kommunikatør Lisbeth Wirgowitsch overtager ledelsen af Kreab Gavin Andersons aktiviteter i Danmark den 1. februar. Samtidig siger selskabet farvel til Christian Ejvin Andersen, som per 1. april i år har fået nyt job uden for kommunikations og rådgivningsbranchen.

”Der hersker ingen tvivl om, at vi i København får en både erfaren og topprofessionel leder i spidsen for vores kontor. Vores aktiviteter i Danmark har i de senere år udviklet sig markant, og Kreab Gavin Anderson er i dag en velkendt og etableret rådgiver inden for virksomhedskommunikation og Public Affairs. Lisbeth Wirgowitsch er uden tvivl den helt rigtige person til at fortsætte den udvikling og udbygge vores position i Danmark,” siger Charlotte Erkhammar, Chief Executive Officer hos Kreab Gavin Anderson Worldwide.

I 14 år drev og udviklede Lisbeth Wirgowitsch succesfuldt selskabet Kommunikationsgruppen A/S. Det er således langtfra nyt for den erfarne kommunikatør at sidde i spidsen for et selskab i udvikling.

”reab Gavin Anderson er et af nordens største PR- og kommunikationsvirksomheder, som jeg glæder mig til at videreudvikle. Det er en stor og meget spændende udfordring – ikke mindst fordi vi har et vækstpotentiale, der ligger langt ud over de markedsandele vi har i dag. Vi har nogle af branchens bedste og mest kompetente medarbejdere, en imponerende kundeportefølje og en solid økonomi. Med de tre ting på plads, er jeg er ikke i tvivl om, at vi med tiden kan forløse Kreab Gavin Andersons fulde potentiale i København," siger Lisbeth Wirgowitsch.

Ud over Lisbeth Wirgowitsch vil ledelsen fremover også bestå af Christian Grønning, som i slutningen af 2013 blev en del af ejerkredsen.

Kreab Gavin Anderson har eksisteret i over 40 år og betjener i dag over 500 kunder i 25 lande. Virksomhedens mere end 400 konsulenter rådgiver selskaber i corporate communication, financial communication og public affairs.

Med Christian Ejvin Andersen i spidsen har kontoret i Danmark i de seneste år styrket sin position.

”Christian Ejvin Andersen har drevet virksomheden i 3 år og stået i spidsen for en revitalisering af brandet i Danmark. Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Christian, og vi ønsker ham al mulig lykke fremover”, siger Charlotte Erkhammar, Chief Executive Officer .

For yderligere info, kommentarer mv., kontakt:

Charlotte Erkhammar , Chief Executive Officer, Kreab Gavin Anderson Worldwide: mob.: +46 70 67 45 622 eller email: charlotte@kreabgavinanderson.com

Lisbeth Wirgowitsch , Managing Partner, Kreab Gavin Anderson København: mob.: 22 16 39 60 eller email: lwirgowitsch@kreabgavinanderson.com