Mobilen bruges i kampen mod indbrud:

Danskerne overvåger indbrudstyven fra stranden

I takt med at temperaturen stiger udenfor, stiger antallet af indbrud traditionen tro. Men i denne sommer bliver det sværere at være indbrudstyv. Når danskerne tager på sommerferie, overvåger de som aldrig før deres hjem via mobilen eller deres tablet. Det nyeste våben i kampen mod indbrud er nemlig direkte

’livestreamning’ fra boligen, så man kan følge med i, hvad der sker i hjemmet.

Traditionen tro stiger antallet af indbrud, når danskerne drager på sommerferie. Når danskerne har forladt deres hjem, har indbrudstyvene nemlig mere eller mindre frit spil i de stille og rolige villakvarterer og efterladte lejligheder rundt om i det danske land.

Men i år tager danskerne et nyt våben i brug i kampen mod indbrud. De er begyndt at ’livestreame’ fra hjemmet som aldrig før, så de kan holde øje med deres hjem over mobiltelefonen.

”Et såkaldt cloudbaseret alarmsystem med videodetektorer giver danskerne mulighed for at overvåge hjemmet via livestreamning. Systemet kan man installere man selv, og man selv eller give naboen adgang til at styre alarmen og tjekke videoklip på mobilen, tablet og på vores hjemmeside. Så kan man altid holde øje med, hvad der sker i sit hjem, lige meget om man ligger på stranden, er på storbyferie eller er i sommerhus. Det forventer vi os meget af,” udtaler Morten Holck Jæger, salgsdirektør hos G4S.

Man kan vælge mellem tre udgaver af G4S’ cloudbaseret alarmsystem afhængig af, hvor stort et hjem man bor i.

Flere alarmer i danske hjem

Danskerne er inden for de senere år blevet langt mere interesserede i alarmer og alarmsystemer i kampen mod indbrud, men grundlæggende er danskerne dårlige til at forebygge indbrud.

”Vi oplever, at de fleste danskere først tyverisikrer hjemmet, når naboen, et familiemedlem, eller man selv har haft indbrud. Mange af os er ikke gode til at tænke sikring ind som en fast del af hjemmet, før vi bliver direkte konfronteret med risikoen. Vi kunne klart blive bedre til at forebygge indbrud,” siger Morten Holck Jæger fra G4S.

Kun 8-9 procent af danskerne har en alarm, der er koblet op til en kontrolcentral. Til sammenligning har Sverige dobbelt så mange alarmer som Danmark – og halvt så mange indbrud.

Alarm efter behov

Overvejer man at installere et alarmsystem, er der en række ting, man skal tage i betragtning.

T yverialarmer og -systemer findes i mange udgaver – fra løsninger man selv sætter op og selv rykker ud på, hvis alarmen går i gang, til systemer som en fagmand skal montere og som er tilknyttet en kontrolcentral med vagtudrykning ved alarm. Så før man vælger et alarmsystem, skal man vurdere, hvor udsat boligen er, og hvordan man ønsker at sikre sig. Men uanset hvilken løsning man foretrækker, er det nu muligt at holde øje med sit hjem fra stranden”, lyder det fra Morten Holck Jæger fra G4S .

For nærmere oplysninger kontakt:

Morten Holck Jæger

Salgsdirektør

G4S Security Services A/S

Tel.: 43865225

www.g4s.dk

Susanne Ejby Hansen

Marketing- og kommunikationschef

G4S Security Services A/S

Tel.: 43865234

www.g4s.dk

Abonner

Multimedia

Multimedia