Ny undersøgelse

Håret er en sexmagnet

 

Udover ansigtet er håret den legemsdel som flest kvinder på Sjælland forbinder med deres skønhed, viser helt ny undersøgelse foretaget for Imedeen. Et smukt hår associeres med kvindelighed, sundhed og sex, og har man en dårlig hårdag, giver det en følelse af lavt selvværd, fortæller 59 procent af kvinderne på Sjælland i en ny undersøgelse. Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på sexolog og skønhedsekspert.

For mange kvinder er et smukt hår og smukke negle et vigtigt skønhedsideal. Det viser en ny undersøgelse for Imedeen, der omhandler kvinders holdning til håret.

Ifølge undersøgelsen vurderer hele 97 procent af kvinderne på Sjælland, at et smukt hår og velplejede negle har meget stor betydning for dem. Faktisk er håret så vigtigt, at kvinderne på Sjælland svarer, at håret, ud over ansigtet, er den vigtigste legemsdel i forhold til en kvindes skønhed – både når det kommer til dem selv, men også i forhold til hvad de lægger mærke til hos andre kvinder.

Håret er også det, som kvinderne på Sjælland ifølge undersøgelsen vurderer, at flest mænd vil lægge mærke til hos en kvinde. Det kan sexolog og foredragsholder Joan Ørting kun nikke genkendende til:

”Der findes da ikke noget mere feminint og frækt end et smukt velplejet hår og et par flotte lange røde negle. Det er da den vildeste sexmagnet. Vores negle og hår er en vigtig del af vores identitet og signalerer i høj grad, hvem vi er på linje med vores tasker, sko og andet tilbehør, som vi udsmykker os med. Vi konkurrerer hele tiden om opmærksomheden- både kvinder imellem men i særdeleshed i forhold til mænd. Her er det klart, at håret er en vigtig del af det seksuelle spil,” fortæller Joan Ørting.

At håret er en vigtig del af vores identitet bekræftes ligeledes i undersøgelsen. 83 procent af kvinderne på Sjælland svarer nemlig, at et smukt og velplejet hår associeres med kvindelighed, sundhed (53 procent) og sex (26 procent). Dertil kommer, at lidt over halvdelen af kvinderne på Sjælland fortæller, at de føler sig usoignerede og usexede, når de har en dårlig hårdag.

Skønhed kommer indefra

Ifølge undersøgelsen er en fjerdedel af kvinderne på Sjælland utilfredse med deres hår, fordi det mangler fylde eller er tørt og slidt. Derfor bruger de danske kvinder enorme mængder af tid og penge hver måned på at pleje deres hår. I det hele taget viser undersøgelsen, at kvinderne på Sjælland tænker meget over, hvad de kan gøre for at opnå eller bevare et smukt hår og smukke negle:

”Der er ingen tvivl om, at negle og særligt håret er meget vigtigt for os kvinder. Mit hår er eksempelvis noget af det vigtigste, når det kommer til mit udseende. Når jeg har en dårlig hårdag, smitter det af på min selvopfattelse - De dage, hvor mit hår sidder ’forkert’, kan jeg også føle at mit tøj og makeup er sjusket”, fortæller frisør og skønhedsekspert fra Cover og bloggen thethingswedo, Liv Winter, og kommer med følgende gode råd:

”Jeg får mange spørgsmål vedr. negle og hår på min blog, og det er derfor et tema, jeg ofte skriver om. Nogle af de ting man med fordel kan gøre for at sikre et smukt hår og smukke negle er eksempelvis at investere i en vildsvinehårbørste, bruge negleolie samt supplere kosten med kosttilskud til hår og negle, der indeholder B-vitamin, zink og padderokke”, fortæller Liv Winter.

For mere information kontakt:

Emilie selin, Kreab Gavin Anderson, eselin@krreabgavinanderson.com, telefon: 26 11 41 04

Skønhedsekspert på Cover og bloggen thethingswedo, Liv Winther, lw@cover.dk, telefon 45 26 24 79 22

Sexolog og foredragsholder, Joan Ørting, telefon 70 20 43 08

5 gode tips til, hvordan du plejer dit hår og negle fra   Liv Winther:
  • Brug negleolie om aftenen, masser dine   neglebånd og tag helt neglelaksfrie dage, så neglene ikke udtørre.
  • Spis b-vitaminer og zink- det er med til at   styrke både hårstrået og negle. 
  • Invester i en vildsvinebørste og red dit hår   om aftenen. På den måde får du fordelt de olier, som hovedbunden selv   producere ud i dine hårspidser, og det er et fint ritual, som føles så godt i   hovedbunden!
  • Undgå at rede dit hår, når det er vådt. Der er   hårstrået helt åbent og porøst og er derfor mere modtageligt for slitage.   Brug i stedet fingrene og red det igennem, inden du vasker det.
  • Beskyt dit hår i mod solen om sommeren.   Særligt hvis dit hår er farvet. Gem det under en hat eller spray   UV-beskyttelse i de mest slide spidser.
Undersøgelsens   hovedresultater Region Sjælland:
  • Et smukt hår er vigtigt for stort set alle   kvinderne i undersøgelsen (97%)
  • Smukke og velplejede negle er ligeledes   vigtigt for kvinderne i undersøgelsen (79%)
  • Ansigt, hud og hår angives som de vigtigste   dele af kroppen i forhold til skønhed for
  • Ifølge undersøgelsen symboliserer kvinders hår   femininitet (83%) sundhed (53%) og sex (26%)   for kvinderne
  • En dårlig hårdag betyder, at kvinder føler sig   usoignerede (59%) og usexede (34%)
  • 25% af kvinderne er ikke tilfredse med deres   hår. Utilfredsheden skyldes blandt andet for tyndt hår, manglende fylde,   frisøren og manglende glans
Undersøgelsen er foretaget af Epinion i perioden 14.-27. februar 2013   og er baseret på interview med 1027 kvinder i alderen 18-60 år.