Ny undersøgelse: Håret har sexfaktor

Sommeren er over os, og det er endelig blevet tid til at føre sig frem på stranden. Ifølge en ny undersøgelse har især håret stor sexfaktor. Et smukt hår associeres med kvindelighed og sex, og har man en dårlig hårdag, føler 60 procent af kvinderne sig usoignerede og usexede. Undersøgelsens resultater kommer ikke bag på sexolog Joan Ørting.

Sommertid er lig med strandtid, og det er blevet tid til at tage til stranden og boltre sig. Ifølge en ny undersøgelse for Imedeen har særligt håret stor sexfaktor. Hele 95 procent af kvinderne i undersøgelsen svarer, at et smukt hår har meget stor betydning for dem, og håret er også det, som kvinderne i undersøgelsen vurderer, at flest mænd vil lægge mærke til hos en kvinde.

Det kan sexolog og foredragsholder Joan Ørting kun nikke genkendende til:

”Der findes da ikke noget mere feminint og frækt end et smukt velplejet hår. Det er da den vildeste sexmagnet. Vores hår er en vigtig del af vores identitet og signalerer i høj grad, hvem vi er på linje med vores tasker, sko og andet tilbehør, som vi udsmykker os med. Vi konkurrerer hele tiden om opmærksomheden- både kvinder imellem men i særdeleshed i forhold til mænd. Her er det klart, at håret er en vigtig del af det seksuelle spil,” fortæller Joan Ørting.

At håret er en vigtig del af vores identitet bekræftes ligeledes i undersøgelsen. 81 procent af kvinderne svarer nemlig, at et smukt og velplejet hår associeres med kvindelighed, sundhed (51 procent) og sex (27 procent). Dertil kommer, at lidt over halvdelen af kvinderne fortæller, at de føler sig usexede, når de har en dårlig hårdag.

Faktisk er håret så vigtigt, at kvinderne svarer, at håret, ud over ansigtet, er den vigtigste legemsdel i forhold til en kvindes skønhed – både når det kommer til dem selv, men også i forhold til hvad de lægger mærke til hos andre kvinder.

5 gode tips til, hvordan du holder dit hår   smukt gennem hele strandsæsonen fra skønhedsekspert Liv Winther fra Cover:
  • Beskyt dit hår i mod solen om   sommeren. Særligt hvis dit hår er farvet. Gem det under en hat eller spray   UV-beskyttelse i de mest slide spidser.
  • Brug balsam. Balsam virker som   en beskyttende barriere omkring dit hår. Giv dit hår en leave-in balsam, den   beskytter nemlig mod den mod den værste sol.
  • Spis kosttilskud til håret, der   indeholder b-vitaminer, zink og padderokke- det er med til at styrke håret.
  • Invester i en vildsvinebørste og   red dit hår om aftenen. På den måde får du fordelt de olier, som hovedbunden   selv producere ud i dine hårspidser, og det er et fint ritual, som føles så   godt i hovedbunden.
  • Undgå at rede dit hår, når det   er vådt. Der er hårstrået helt åbent og porøst og er derfor mere modtageligt   for slitage. Brug i stedet fingrene og red det igennem, inden du vasker det.

For mere information kontakt:

Sexolog og foredragsholder, Joan Ørting, telefon 70 20 43 08.

Undersøgelsen er foretaget af Epinion i perioden 14.-27. februar 2013 og er baseret på interview med 1027 kvinder i alderen 18-60 år.

Tags: