Q8 uddeler sandwiches til alle i uge 35

Gratis frokost til alle i Syddanmark

Personalet på Q8 laver så gode sandwiches, at de synes, at alle skal smage dem – derfor inviterer de på gratis frokost. På hverdage i uge 35 mellem kl. 11 og 13 kan alle smutte forbi en af Q8s 19 stationer i Syddanmark og få en frisklavet sandwich helt uden at hive pengepungen op af lommen.

Daggamle, vakuumpakkede sandwiches har fået dødsstødet hos Q8. I stedet står personalet selv og laver frisksmurte sandwiches hver dag til kunderne. Det synes de, at de er så gode til, at de nu forærer dem væk helt gratis, så alle kan smage, HVOR gode de er.

”Vi kan se, at når vores kunder først har smagt en af vores sandwiches, så kommer de igen og køber flere. Det er vi rigtig glade for, fordi det viser, at vores kunder er vilde med vores sandwiches. Så hvis du ikke orker at lave din egen madpakke, så kom forbi os. Vi gir frokosten – helt gratis,” lyder det stolt Q8.

Gratis frokost i uge 35

Det er personalet selv, der står og laver sandwichene hver dag.

”Alle blevet uddannet i at håndtere fødevarer, så vi kan lave frisksmurte sandwiches med gode råvarer til kunderne - lige til at tage med. Ikke noget med daggamle, vakuumpakkede sandwiches hos os,” fortæller Q8.

”Mange forbinder tankstationer med tung og usund fast food, men flere af vores sandwiches er faktisk lavet med sprødt fuldkornsbrød, så vi kan tilbyde et friskere og sundere alternativ til den traditionelle fast food.”

Flere ansatte kaldt ind

Personalet på Q8 stationerne glæder sig meget til at byde alle på gratis frokost – og de er klar til det store ryk ind.

”Vi forventer, at rigtig mange af vores faste kunder kommer forbi os, fordi de allerede kender vores sandwiches, men vi håber også meget, at mange nye kunder kommer ind og besøger os. Vi har i hvert fald indkaldt ekstra personale, så alle kan nå at få en gratis sandwich med på vejen alle ugens hverdage,” fortæller Q8.

Smag noget forskelligt

Tilbuddet om gratis frokost gælder alle hverdage i uge 35 fra kl. 11 til 13 på de fleste stationer i Syddanmark, og personalet opfordrer kunderne til at prøve de forskellige varianter.

”De fleste køber vores ’Club sandwich’, men vi har i alt fire slags. Ud over vores ’club’ med kylling, bacon og karrydressing, har vi også kylling/pesto, skinke/ost og en frikadelle sandwich. Så kig forbi os i løbet af ugen og prøv de forskellige sandwiches,” lyder opfordringen fra Q8.

Nærmere oplysninger:

Kommunikationschef Marie Schou Petersen

Q8 Danmark A/S

Telefon: 42 12 64 19

Email: Presse@q8.dk

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia