Blå Mandag er højtid for lommetyve:

Konfirmander er guf for lommetyve

Årets konfirmander med knitrende kontanter på lommen og dyre konfirmationsgaver i tasken er nemme ofre for landets mange lommetyve. Derfor er det vigtigt, at man passer ekstra meget på, når Blå Mandag skal fejres.

B lå Mandag kan meget nemt ende med at blive husket som en meget sort dag for mange teenagere, hvis de ikke passer på listige lommetyve. Lommetyvene har nemlig luret, at årets konfirmander ofte tager til den nærmeste storby for at bruge en del af konfirmationspengene.

”Lommetyve går målrettet efter kontanter og ting, der er nemme at sælge videre. Og når man er ude at flashe sine nye, fine og dyre gaver, kan man som konfirmand være et meget let offer. Derfor skal man passe ekstra meget på sin smartphone, designertaske, solbriller og pengepung, når man fejrer Blå Mandag,” siger Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Skruppelløse tyve

Lommetyvene er skruppelløse og har ingen problemer med at stjæle fra børn og teenagere. I 2014 modtog politiet i alt 4861 anmeldelser om lomme- og tasketyverier fra unge mellem 10 og 19 år. Ifølge Alka sker en stor del af disse tyverier på årets Blå Mandage rundt om i landet.

”Blå Mandag bør være en festdag, men vi oplever desværre, at mange unge bliver udsat for tyverier, så dagen bliver ødelagt. At blive udsat for et tyveri på den dag, der skulle være en fejring, kan være en meget voldsom oplevelse, når man trods alt kun er 13-14 år. Og står man oven i købet i en fremmed storby uden penge, kan det være endnu mere skræmmende,” siger Lise Agerley.

Skulle uheldet være ude, dækker forældrenes indboforsikring typisk mobiltelefoner, tasker, solbriller o. lign. Kontanter og smykker derimod er kun dækket, hvis man selv eller andre i nærheden opdager lommetyveriet, mens det sker, og man når at råbe op.

”Vores råd er, at man tager så få kontanter med som muligt og ikke vifter alt for heftigt med sin nye Iphone. Penge kan man nemlig kun få erstattet, hvis man selv eller andre når at råbe op under tyveriet, og det gør de færreste. I langt de fleste tilfælde opdager man først, at pengene mangler, når man skal bruge dem, og så er der ingen erstatning,” siger Lise Agerley.

Tag en snak med de unge

Som forældre er det vigtigt, at man ruster de unge til Blå Mandag, da det for mange, er deres første rigtige dag ’alene’ ude.

”Tag en snak med de unge, før de tager af sted. Ikke for at skræmme dem, men for at ruste dem. Fortæl dem, at de skal undgå at have værdier liggende i bukselommen, men at de skal bevare dem i lukkede tasker eller i inderlommer i jakken,” lyder rådene fra Lise Agerley.

”Sig også til dem, at de skal være opmærksomme på omgivelserne, når de åbner deres tasker eller står med deres penge. Og at de skal råbe ’Stop tyven’, hvis de opdager, at en tyv er på spil. Så har de nemlig et bevis for, at de er bestjålet. Under alle omstændigheder er det vigtigt at melde tyveriet til politiet med det samme og derefter kontakte forsikringsselskabet, så sagen kan blive håndteret hurtigst muligt.”

Gode råd til konfirmanderne:

Undgå tyverier på Blå Mandag

  • Undgå at tage dyre gaver med. En ny designertaske eller iPhone frister tyve.

  • Medbring så få kontanter som muligt. Aftal evt. med dine forældre, at du har et betalingskort med som sikkerhed.

  • Opbevar aldrig værdier i bukselommen eller i åbne jakkelommer. Brug en taske med lynlås eller inderlommen på din jakke.

  • Gå sammen i flok og hold jer til gader med mange mennesker – og vær opmærksom på omgivelserne, når I åbner jeres tasker og står med jeres pengepung.

  • Hold øje med jeres tasker og jakker, når I spiser – og lad aldrig jeres mobiltelefon eller pengepung ligger på bordet.

    Kilde: Alka

FOR YDERLIGERE INFORMATION:

Lise Agerley, Kommunikationsdirektør i Alka

Direkte: 43 58 59 11 / Mobil: 40 21 01 77

lag@alka.dk

Tags:

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension