Danskere er bekymrede for tilsætningsstoffer i frosne fødevarer

 

Undersøgelse viser, at danske forbrugere er bekymrede for tilsætningsstoffer i deres fødevarer og specielt frosne måltider mistænkes for at være fyldt med dårlige tilsætningsstoffer. Det passer imidlertid ikke for alle produkter på markedet.

Når forbrugerne besøger deres lokale supermarked for at købe ind til det næste måltid, er de bekymrede for frosne fødevarer og deres indhold af tilsætningsstoffer.

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra analysebureauet YouGov viser, at hver femte dansker er bange for tilsætningsstoffer i deres mad, og specielt frosne portionsmåltider bekymrer. Det er specielt farvestoffer, fedt og kemiske stoffer som bekymrer de danske kunder, men også genmanipulerede ingredienser scorer højt på bekymringsskalaen.

Den type fødevarer som danskerne mistænker for flest tilsætningsstoffer er slik, men inden for almindelig mad ligger frosne en-portions produkter højst. Ifølge undersøgelsen mistænker næsten halvdelen af de danske forbrugere denne type mad for at indeholde et stort antal tilsætningsstoffer.

Frost er ikke usundt
At frosne fødevarer er fyldt med tilsætningsstoffer er ikke sandt for alle produkter på markedet. Selskabet FINDUS har en målsætning om at fremstille deres frosne middagsretter med så få tilsætningsstoffer som mulig. I næste uge lancerer de en række frosne take-away en-portions midagsretter kontrolleret og undersøgt for tilsætningsstoffer og deres farlighed for forbrugeren.

De fleste produkter i den nye serie er nøglehulsmærkede, hvilket sikrer at de lever op til strenge standarder på området for ernæring og tilsætningsstoffer såsom salt, fedt og kemi.

De nye produkter er anderledes i forhold til mange andre på markedet, og en førende forsker for ernæring og sundhed anbefaler de nye måltider.

Professor, dr.med. Arne Astrup, Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet siger , ”Jeg har kigget nærmere på de nye middagsretter fra Findus og må erkende, at de ikke blot er lækre, men også passer fint til for eksempel forbrugere som gerne vil bevare en sund vægt eller tabe sig, da de alle har et pænt proteinindhold på mellem 20 og 30 % af kalorierne. Desuden er de nøglehulsmærkede og har lavt saltindhold.”

De nye produkter fra Findus går under navnet World Selection og kommer i seks forskellige varianter, hvor de fire er nøglehulsmærkede. Retterne er inspireret af det italienske, mexicanske og det asiatiske køkken, og kan købes i blandt andet Super Brugsen, Dagli’ Brugsen, Kvickly og Irma.

Fakta om undersøgelsen

Danskeren – den kritiske forbruger
  • 69% af danske forbrugere kigger efter nøglehulsmærket en gang imellem, tit eller altid når de handler.
  • 57% af danske forbrugere læser både indholdsfortegnelsen og næringsindholdet på de fødevarer de køber.
  • 47% af danske forbrugere køber kun ting som er sunde eller køber mest sunde produkter.
  • 12% af forbrugerne i Danmark er bekymrede for fedt som tilsætningsstof i mad.
  • 9% af forbrugerne i Danmark er bekymrede for farvestoffer i den mad de køber.
  • 47% af danske forbrugere mistænker frosne fødevarer i portioner for at være fyldt med tilsætningsstoffer.

Fakta om tilsætningsstoffer

E-numre og tilsætningsstoffer
  • E-numre, eller tilsætningsstoffer, bliver tilsat vores mad for at give smag, farve, konsistens og holdbarhed. Når et tilsætningsstof får tildelt et E-nummer, er det blevet godkendt i EU. E’et er altså en garanti for, hvad der er i produktet.
  • I Findus har vi en vision om ingen tilsætningsstoffer i maden. Og det fåtal af tilsætningsstoffer, der bliver anvendt i vores produkter, er blandt dem, der findes på EU's liste for godkendte tilsætningsstoffer i økologiske fødevarer.
  • I Findus anvender vi kun de tilsætningsstoffer, som er uundværlige, og som du også selv ville anvende i madlavningen derhjemme eller fx stoffer der hindrer sovsen i at skille, når den bliver tøet op. Derudover anvendes ingen konserveringsmidler, da dybfrost er en naturlig måde at opbevare mad på. Se også www. Findus.dk.
  • Mange forbrugere er nervøse overfor tilsætningsstoffer, og går måske mere op i tilsætningsstofferne end i madens egentlige kvalitet. Denne frygt er ofte ubegrundet, men det er nu alligevel en god idé, at undgå fødevarer med for mange E-numre, da det kan dække over en ringere madkvalitet.
Kilder: www.fvm.dk, www.altomkost.dk

Pressekontakt:

Emilies Selin, Executive Associate – Kreab Gavin Anderson, Copenhagen.

Tlf. 26114104   

Mail: eselin@kreabgavinanderson.com

 

 

Tags:

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension

Abonner