Første butik i indre København:

Profil Optik åbner første flagship butik

Fagligheden er helt i top, og udvalget af designerbriller er bredt i Profil Optiks nye store flagship butik i indre København, der adskiller sig markant fra kædens øvrige 140 butikker i Danmark. Butikken rummer blandt andet Danmarks største Ray-Ban store-in-store, der er verdens største solbrillemærke.

Selv om Profil Optik er Danmarks største optikerkæde med flere end 140 butikker i hele landet, har kæden indtil nu været helt usynlig i indre København. Det ændres der ved nu med Profil Optiks første butik i Købmagergade.

”Vi vil gerne være synlige i indre København, fordi det er et vigtigt centrum for design. Derfor åbner vi nu en butik i Købmagergade, og placeringen er nøje udvalgt. Købmagergade er byens ’brillegade’ nr. 1, derfor er det naturligt for os, at vi som Danmarks største optikerkæde også ligger her,” fortæller Pia Huusfelt, adm. direktør i Profil Optik.

Anderledes end øvrige butikker

Butikken i Købmagergade har et helt nyt og meget anderledes udtryk end kædens øvrige butikker i Danmark. De flotte træer foran butikken har været en direkte inspirationskilde for butikkens indretning.

”Der er to store træer foran butikken, som de fleste detailhandlere ville betragte som en ulempe i forhold til synlighed. Men vi har valgt at føre den ’grønne’ linje fra træerne ind i butikken og gøre træerne til en del af vores samlede udtryk. Vi har dermed skabt en butik, der adskiller sig meget fra vores øvrige butikker, men som passer perfekt til en international design- og modeby som København,” fortæller Pia Huusfelt.

35.000 potentielle kunder

Den nye butik vil blive passeret af 35.000 mennesker hver dag, og Profil Optik satser hårdt på at lokke så mange af dem som muligt ind i butikken med høj faglighed og et bredt udvalg af eksklusive designerstel.

”Sortimentet bliver bredt og trendy og henvender sig til den kvalitetsbevidste og designinteresserede. Vi har fokus på de mærker, der er oppe i tiden, og vi udskifter sortimentet løbende, så det passer til målgruppen og tidens tendenser,” fortæller Pia Huusfelt.

Butikken rummer blandt andet Danmarks største Ray-Ban store-in-store, der er verdens største solbrillemærke. Ligesom dansk design også er rigt repræsenteret.

”Vi har en lang række danske briller i butikken, fordi mange udenlandske turister er vilde med dansk design, og de foretrækker at købe deres danske designerstel i Danmark. Vi får en stor afdeling med Lindberg, der er Danmarks store internationale brillemærke, men vi har også mærker som Prodesign, Kiilsgaard, Fleye samt vores eget mærke PO i butikken,” fortæller Pia Huusfelt.

Dygtige og erfarne medarbejdere

Ud over et bredt udvalg af designerbriller er fagligheden også i top.

”Personalet er nøje udvalgt, så vi kan give kunderne den bedste service og rådgivning. Butikken får også det nyeste måleudstyr, så vi sikrer, at fagligheden er helt i top. Vi har blandt andet det meget avancerede Visioffice, der måler den enkelte kundes synsmønstre og øjenbevægelser, så vi kan sørge for, at brilleglassene bliver skræddersyet 100 procent til den individuelle kunde,” fortæller Pia Huusfelt, der ser frem til at byde indenfor i den nye butik.

For yderligere information kontakt:

  • Charlotte Jantzen, marketingchef, tlf. 36 88 86 86.
  • Søren Broberg, kædechef, mobil 41 88 48 40.

Tags:

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension