Fra plastikkort til app.:

800.000 danskere får mobilt fagforeningskort

Der er hård konkurrence blandt landets mange loyalitetsklubber om at få plads i danskernes pengepunge og bevidsthed, derfor går en af landets største fordels- og rabatordninger nu nye veje. LO Plus, der har over 800.000 medlemmer, bliver de første til at lancere en app., der kombinerer fagforeningskort og et omfattende rabatprogram. Det sker i tæt samarbejde med 13 LO-forbund.

Danskernes pengepunge er ved at sprænge af fordelskort, og der er hård konkurrence om at få plads i folks bevidsthed, når det gælder om at få dem til at bruge dem.

Tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at hele 72 % af danskerne er medlem af én eller flere loyalitetsklubber [1] , men 30 % af de adspurgte anvender slet ikke medlemskaberne aktivt ved handel. Den manglende aktivitet hænger for mange sammen med, at de har svært ved at se, hvilke fordele de har som medlem af en loyalitetsklub. I undersøgelsen svarer 42 % af de adspurgte, at de ikke føler, at de opnår en reel værdi eller besparelse.

Denne udfordring får nu en af landets største fordels- og rabatordninger LO Plus til at lancere en app., der skal gøre det nemmere at opnå rabat gennem sin fagforening.

”Vi ved, at det kan være svært at få folk til at udnytte de rabatmuligheder, de har, hvis det bliver for besværligt. Derfor lancerer vi en app. til vores 800.000 medlemmer, der på en enkel måde giver medlemmerne rabat blot ved at vise kortet på mobilen i butikken,” fortæller Henrik Feldborg, adm. direktør i LO Plus, der driver programmet for 13 LO-fagforbund.

App’en viser det personlige medlemskort og den nærmeste butik med en rabataftale, og man kan få vist en liste med alle 1.300 rabataftaler. App’en indeholder også en liste med inspiration, og medlemmer kan altid se en oversigt med de nyeste rabatmuligheder. Samtidig kan medlemmer finde kontaktinformationer til deres fagforening via app’en.

Imødekommer stort behov

For ti år siden var LO Plus nogle af de første, der lancerede det elektroniske forbundskort kombineret med et rabatkort. Nu bliver LO Plus de første til at lancere et mobilt fagforeningskort kombineret med et omfattende rabatprogram for medlemmerne.

”Hvis vi skal have værdi for vores medlemmer, er vi nødt til at møde dem, hvor de er, og en medlemsanalyse viser, at 61 % af vores medlemmer har efterlyst et medlemskort til deres smartphone. Vores medlemmer får derfor nu et mobilt medlemskort, som er udviklet i tæt samarbejde med 13 LO fagforeninger, og vi forventer, at mange vil downloade app’en, da der er mange penge at spare, når man handler,” siger adm. direktør i LO Plus Henrik Feldborg.

Det nye mobile medlems- og rabatkort kan hentes gratis via LO Plus’ nye app. i alle tre app. stores.

Om LO Plus:

  • LO Plus er en gratis fordels- og rabatordning, som er blevet til i samarbejde mellem en række af LO's forbund.

  • LO Plus A/S er et selvstændigt selskab, der er stiftet på initiativ af LO, og som ejes af Alka, LO og forbundene i fællesskab.

  • I dag har LO Plus ca. 800.000 medlemmer, der har mulighed for at anvende de fordele, der er tilknyttet deres medlemskort til forbundet. Medlemmer kan få rabat ca. 1.300 forskellige steder i Danmark.

  • Man kan tilmelde sig LO Plus’ nyhedsbrev, som kommer ca. hver 14. dag med mange gode tilbud. På loplus.dk kan man også finde en oversigt over alle rabatstederne.

    FOR YDERLIGERE INFORMATION:

    Mette Veber, Marketingkoordinator i LO Plus

    Tlf.: 43 58 55 31

    Mail: mkv@loplus.dk


[1] Kilde FDIH, 2014. www.fdih.dk/nyheder/2014/jul/loyalitetsklubber-giver-ingen-reel-vaerdi/

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension