’Global Business Impact Award’:

Dansk alarmsystem vinder amerikansk pris

På den internationale messe ’M2M Evolution’ i Miami er G4S Danmark blevet belønnet med prisen ’ Global Business Impact Award’ for udviklingen og lanceringen af G4S’ ’Everhome’ på det danske marked sidste år. G4S Everhome er et cloudbaseret alarmsystem med videodetektorer, der giver brugeren mulighed for selv at installere alarmen og overvåge hjemmet via livestreamning på sin smartphone.
 

Sidste år lancerede G4S alarmsystemet ’Everhome’ på det danske marked som det første sted i verden. Alarmsystemet er udviklet af G4S Danmark i tæt samarbejde med Essence og gør det muligt at overvåge sit hjem på sin smartphone.

På messen ’M2M Evolution’, der fokuserer på udviklingen af ​​ fremtidens teknologi og intelligente brugerløsninger, er ’Everhome’ blevet kåret som det ’mest innovative og mest forretningsorienterede globale koncept skabt inden for ’M2M’(Machine2Machine) og ’IoT’ (Internet of Things) i 2014’.
 

”Prisen er et synligt bevis på, at vores satsning på udvikling af intelligente alarmsystemer, som brugerne selv kan sætte op og styre, er den rigtige. De er et brugervenligt alternativ til vores traditionelle alarmsystemer, der skal installeres af en montør med tilkobling til vores kontrolcentral,” siger Morten Holck Jæger, kommerciel direktør i G4S.

G4S er allerede i gang med at videreudvikle alarmsystemet, så det bliver endnu mere intelligent og enkelt at anvende.

”Vores næste store skridt er at bygge endnu mere smarthome-funktionalitet ind i selve alarmen, så du kan kontrollere din alarm, lys og varme samt overvåge dit hjem via én app. Dermed kan du styre hele dit hjem uden et hav af forskellige log ins, selv når du ikke er hjemme,” siger Morten Holck Jæger, kommerciel direktør i G4S.

Danmark er forgangsland
Udviklingen og lanceringen af G4S Everhome i Danmark har været en øjenåbner for G4S-koncernen, og den danske enhed er ved at
undersøge mulighederne for at lancere alarmsystemet i andre G4S-lande.

’Vi kan se, at kombinationen af vores stærke brand inden for sikring og den høje brugervenlighed åbner gode muligheder for at skabe helt nye markeder for intelligente alarmsystemer i andre lande, og det skal vi i Danmark nu hjælpe vores kolleger i udlandet med at udvikle og lancere,” siger Morten Holck Jæger fra G4S.

For G4S har prisen derfor stor betydning både herhjemme og i udlandet.

”Prisen er en stor international anerkendelse og styrker vores produkts troværdighed – både herhjemme og i udlandet. Vi vil derfor fortsætte med at udvikle teknologien til smartphones med henblik på at sikre endnu større tryghed og sikkerhed for brugerne i kampen mod indbrud,” siger Morten Holck Jæger fra G4S.

Udvikling oven på testet platform
G4S Everhome bygger på ’Essence Smart Living Wer@Home’ og er udviklet sammen med Essence.

”Vi har valgt en gennemtestet platform, som nemt kunne tilpasses vores behov og leve op til vores kvalitetskrav. Det betød, at vi kunne komme på markedet mindre end seks måneder efter, vi havde taget beslutningen om at lancere G4S Everhome,’ siger Morten Holck Jæger fra G4S, der lover, at de nye funktioner allerede vil blive lanceret herhjemme i løbet af foråret.

Om G4S
G4S er verdens største sikkerhedsfirma med speciale i levering af sikkerhedsprodukter, services og løsninger. Koncernen er aktiv i mere end 120 lande og er den største arbejdsgiver noteret på London Stock Exchange med mere end 618.000 ansatte.

I G4S Danmark leverer mere end 1850 medarbejdere vagtydelser og tekniske sikkerhedsløsninger til private og professionelle kunder.

Om Essence
Essence er en global M2M leverandør af skalerbare løsninger til sikkerhed, kommunikation og sundhedspleje. Over de seneste 20 år har Essence opbygget en installeret base med mere end 15 millioner produkter. Essence vandt for nylig både ’European Consumers Choice Award 2014’ for sin Smart Home løsning, og ’Broadband INFOVISION Award’ for Home Service Innovation.

_________________________

For yderligere information:

G4S Security Services A/S

Mads Darling, Kommunikation
Mobil: +45 51 80 11 63
mads.darling@dk.g4s.com

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension