Sådan behandler du muskelsmerter efter skiskader

Det er højsæson for ski og inden for de næste par uger drager over en million danskere på ferie. Desværre er skisæsonen ikke en ren fornøjelse. Den er også lig med skader. Det anslås, at mere end 5.000 danskere hvert år kommer hjem med skader, og det er især dem, der i forvejen har problemer med ryggen, der er udsatte. Her er en guide til, hvordan man kan behandle sine muskelsmerter i ryg, nakke eller skuldre, hvis uheldet er ude.

Skisæsonen er for alvor over os, og mange danskere tager turen ned af pisterne med en vis portion overmod. Det betyder desværre, at op mod 5.000 danskere hvert år kommer hjem med skader. At skiferien kan gå meget galt, kan fysioterapeut Micha Grøn nikke genkendende til:

”I ugerne efter vinterferien har jeg rigtig mange mennesker inde i min praksis,  der er kommet til skade på skiferien. Det er typisk dem,  der i forvejen lider af ondt i ryggen, som kommer galt af sted. Problemet er jo ofte, at mange af os bare tager af sted uden at forberede os fysisk på de belastninger, som kroppen udsættes for, når vi står på ski. Og så kan det let ende galt, fordi vi ganske enkelt overbelaster de dele af kroppen, vi normalt ikke bruger så meget,” fortæller Micha Grøn, fra Strandvejens Fysioterapi.

Ifølge en ny undersøgelse fra YouGov svarer 90 procent af den danske befolkning, at de har døjet med muskelsmerter i nakke, skulder eller ryg, og halvdelen af dem svarer sågar, at de er plaget af deres smerter på ugentlig basis. Hvis du er en af dem, er det meget vigtigt, at du sørger for, at du er i god fysisk form inden ferien.

Når skaden er sket

Er du uheldig at komme galt af sted på skirejsen, er der ifølge fysioterapeut Micha Grøn, en række ting du kan gøre for at lindre dine muskelsmerter:

 ”Hvis et uheld giver anledning til hævelse, skal du i første omgang putte is på og derefter vurdere skadens omfang. Er der tale om muskelsmerter i nakke, skulder eller ryg som følge af et pludselig ryk eller lignende kan du med fordel anvende varmeplastre, som er et godt og naturligt alternativ til eksempelvis smertestillende piller i håndkøb. Inden for fysioterapien har vi anvendt varme for at lindre muskelsmerter i årevis med rigtig god effekt,” fortæller fysioterapeut Micha Grøn, fra Strandvejens Fysioterapi i Hellerup.

Sådan behandler du muskelsmerter efter skiferien

Tre gode råd til hvordan du forebygger og behandler muskelsmerter i forbindelse med skiskader:

1.  Sørg for at dyrke motion regelmæssigt. God fysisk form nedsætter risikoen for skiskader og gør, at du kommer dig hurtigere, hvis skaden sker

2. Put koldt på skaden umiddelbart efter uheldet er sket. Kulde mindsker skadens omfang, nedsætter smerter og dulmer en evt. hævelse

3. Efter et par uger kan du med fordel lindre dine muskelsmerter med varmepuder eller varmeomslag. Varme har en lindrende effekt på muskelsmerter og virker beroligende og afslappende på det udsatte område. Konsulter evt. en fysioterapeut eller det lokale apotek og hør, hvad de vil anbefale specifikt til dig.

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension