Sunset Boulevard udvikler sortimentet med nyt sandwichkoncept

Sunset Boulevard udvikler sortimentet og ændrer bestillingssystemet, men udgangspunktet er stadig det samme for alle Sunset Boulevards produkter- smagen og råvarerne skal være i top. Drivkraften bag initiativet er ambitionen om at optimere sortimentet i forhold til gæsternes behov og samtidig vinde flere markedsandele.

Den danske restaurantkæde Sunset Boulevard er bedst kendt for sine friske og sprøde sandwich, som kunderne selv sammensætter. Med det koncept har Sunset Boulevard på 15 år opbygget en restaurantkæde med 42 restauranter. De er nu Danmarks næststørste kæde i fastfoodbranchen. Og nu har restaurantkæden imidlertid valgt at udvide sortimentet:

”Igennem de seneste år har vi udvidet Sunset Boulevards sortiment med flere forskellige burgere, hvilket har været en enorm succes. Nu justerer vi lidt i konceptet og lancerer yderligere 6 nye sandwich, baseret på faste opskrifter, hvor smag og kvalitet er i højsædet. For at give for vores gæster en optimal smagsoplevelse, har vi haft professionel sparring med en kok, der skulle sikre de rigtige smagssammensætninger”, siger Jeppe Droob, grundlægger af og adm. direktør i Sunset Boulevard.

Det hidtidige koncept forsvinder dog ikke, men bliver konverteret til en selvstændig byg-selv variant på lige fod med de 6 nye. Udover det nye sortiment har Sunset Boulevard ligeledes valgt at ændre i bestillingssystemet. Hvor gæsten tidligere bestilte ved at vælge i salatbaren, bestiller gæsten nu sin mad ved kassen. Derudover er der flere nye og mere grove grøntsager i salatbaren, så gæsten kan få suppleret de grønne salater med flere grove og sunde grøntsager.

Udviklet og testet igennem længere tid

Den nye satsning har allerede givet bonus. Salget af burgere går bedre end forventet, og samtidig viser test af de nye sandwich i Sunset Boulevards restauranter i blandt andet Aalborg og Esbjerg, at gæsterne tager godt imod dem, hvilket sætter ambitionerne højt:

”Vi har bygget en rigtig god forretning op omkring vores oprindelige sandwichkoncept, men nu mener vi, at tiden er inde til at optimere det samlede koncept. På den ene side har vi forbedret sortimentet, så det bedre matcher det, som kunderne vil have. På den anden side har vi ambitioner om at erobre en større bid af det danske fastfoodmarked,” siger Jeppe Droob.

I takt med at det nye sandwichkoncept rulles ud på alle Sunset Boulevards restauranter henover efteråret, indføres ligeledes kaloriemærkning på menutavlerne, et initiativ, som Sunset Boulevard indførte i forsommeren som de første i Danmark

Fakta

Den danske restaurantkæde Sunset Boulevard blev etableret i 1996 af Jeppe Droob og består nu af 42 restauranter, heraf 1 på Færøerne og 1 i Sverige. På landsplan beskæftiger Sunset Boulevard ca. 840 medarbejdere.

Yderligere information

Torben Lynge Overgaard, s algs- og marketingchef.

Telefon 7613 5011 / 2053 7371.

Email: torben@sunset-boulevard.dk .

 

 

Tags:

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension

Abonner