Undgå nytårets 9 dummeste fyrværkerifejl

Mange danskere lever livet farligt på årets sidste dag. Sidste nytår kom i alt 233 personer til behandling ved landets skadestuer i nytårsdøgnene. D et er ikke kun dem, der står for antændingen, der kommer til skade. Mange tilskuere bliver også ramt. Så der er god grund til at passe på hinanden og undgå nytårets dummeste fyrværkerifejl.

Antallet af fyrværkeriskader i nytåret 2013-2014 i hele Danmark lå på 233 personer, der kom til behandling på landets skadestuer. Der var 34 alvorlige skader. [1]

”Fyrværkeri er flot og festligt, men også meget farligt, hvis man ikke håndterer det korrekt – og det er lige meget, om det er lovligt eller ej. Derfor er det meget vigtigt, at man tænker på sig selv og sine omgivelser – både før, under og efter antændelsen,” lyder rådet fra Lise Agerley, kommunikationsdirektør i Alka.

Pas på som tilskuer

De fleste ulykker sker for dem, der antænder fyrværkeriet, men selv som tilskuer skal man passe på. Blandt de tilskadekomne kvinder var tre fjerdedel tilskuere, mens det for mænd var en fjerdedel.

Antallet af skader viser, at fyrværkeri skal tages alvorligt – både af dem, der antænder det, og af dem, der blot vil nyde det på afstand. Vi råder alle til at anvende sikkerhedsbriller og være opmærksom på, hvad der er omkring dig, så du kan reagere, hvis du ser en løssluppen raket, eller en person der er opfører sig uansvarligt,” lyder det fra Alkas Lise Agerley.

Forsikring dækker ikke ved fuldskab

Ved affyring af fyrværkeri gælder forsikringen ikke altid.

”Du mister retten til erstatning, hvis du har udvist grov uagtsomhed ved affyring af fyrværkeri, eller du har brugt hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri. Du er heller ikke dækket af din forsikring, hvis det viser sig, at du har været beruset,” udtaler Lise Agerley fra Alka.

Hun understreger desuden, at det kun er i de tilfælde, hvor man uforskyldt kommer til at skade andre, at forsikringen dækker.

”Forvolder du skader på andre, dækker din ansvarsforsikring som hovedregel, hvis skaden er sket under uforsætlige omstændigheder. Dog dækker forsikringen ikke, hvis du har været beruset,” oplyser Alka.


Undgå nytårets 9 dummeste fejl!

Forsikringsselskabet Alka har samlet nytårets 9 dummeste fejl!

  • Du bruger ulovligt fyrværkeri!

Køb eller lav aldrig ulovligt fyrværkeri, da det ofte er af meget dårlig kvalitet og kan eksplodere i ansigtet på dig.

  • Du bruger hånden som raketholder!

Sæt altid raketten i en holder og lad solene ligge, mens du tænder, så er der større chance for, at du også har en hånd, efter nyåret er skudt ind.

  • Du bærer ikke beskyttelsesbriller!

Bær altid beskyttelsesbriller – både som ’antænder’ og som tilskuer.

  • Du kaster med fyrværkeri!

Kast aldrig med fyrværkeriet, da du kan risikere at skade både mennesker og dyr med voldsomme brandsår, der kan give varige mén.

  • Du går altid tilbage til en fuser!

Stol aldrig på en fuser, så lad den ligge – og senere sørg for at den bliver fjernet, så andre ikke risikerer at komme til skade.

  • Du lader håret flagre!

Pas på ikke at sætte ild til håret, når du tænder fyrværkeriet.

  • Du går i letantændeligt tøj!

Tjek om dit tøj er lavet af letantændelige materialer, som fx. syntetisk- og fleecestof, så er der større risiko for brandskader på kroppen, hvis der går ild i det.

  • Du bruger dine lommer til opbevaring af fyrværkeri!

Brug en pose til dit krudt – aldrig din lomme, da den mindste lille gnist kan antænde krudtet og sætte ild til dig.

  • Du er for fuld!

Hvis du er for fuld, når du har med fyrværkeri at gøre, kan du være til fare for dig selv og andre.

Kilde: Alka


FOR YDERLIGERE INFORMATION:

Lise Agerley, Kommunikationsdirektør i Alka

Direkte: 43 58 59 11 / Mobil: 40 21 01 77

lag@alka.dk


[1] Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen ved OUH Odense Universitetshospital http://www.ouh.dk/wm140134

Om os

Kreab Gavin Anderson is an independent global communications consultancy specializing in financial and corporate communications and public affairs. We help our clients solve complex and demanding communication issues providing independent and strategic advice to companies and governments at the highest levels. With operations in 25 countries and over 350 highly experienced consultants, we help clients inform the people they need to reach, change critical perceptions, and solve issues that have a major impact on their future. Our commitment is to help our clients create value through communication. And, with our worldwide network, we have the ability to deliver our clients’ messages around the world. Our firm's competitive edge is our ability to bring multiple experiences of difficult and complex situations to bear on solving problems in the communications dimension