Kuka rekrutterer erfaren robotsælger i Danmark

Spændende teknik og ambitiøse vækstmål var nogle af de ingredienser, som lokkede Kim Poulsen til at søge jobbet som sælger hos Kuka Nordic AB i Danmark. Kim har mange års brancheerfaring, senest fra Bila A/S, hvor han blandt andet solgte robotbaserede automationsløsninger til mejerisektoren . Sin fritid tilbringer Kim helst med sin familie og gode venner.

Den 1. maj begyndte Kim Poulsen på Kuka Nordics danske salgskontor, hvor han nu bliver en vigtig del af salget af virksomhedens robotprodukter til industrivirksomheder i Danmark.

     Min ambition er at sørge for, at min indsats bidrager til, at Kuka Nordic når sine definerede mål, siger Kim Poulsen. Mine personlige mål vil udkrystallisere sig, efterhånden som jeg kommer ind i mit nye job.

Lang erfaring
Kim Poulsen har arbejdet som mekanisk konstruktør og har i løbet af de seneste 15 år også fungeret som projektleder og eftermarkedssælger.

     Men det er først og fremmest min tid som projektsælger, da jeg solgte kundetilpassede løsninger, hvor robotter indgik som hovedkomponent, jeg kan drage mest nytte af i dag, siger Kim. Jeg ser store muligheder her på det danske marked, og Kukas ambitiøse ekspansionsplaner motiverer mig til at komme hurtigt i gang og sætte yderligere gang i forretningen.

Det, som tiltrak Kuka, da de læste Kims CV, var blandt andet hans brede erfaring koblet med hans solide tekniske viden samt hans kundeforståelse og fornemmelse for at tilfredsstille kunden med den rette løsning.

Afslappende fritidsaktiviteter
I fritiden, når Kim ikke tilbringer tiden sammen med sin hustru og sine to børn, går han gerne på jagt og tager på fisketur.

     At være ude i naturen og bruge alle sine sanser er virkelig afslappende, mener Kim. Det giver mig mulighed for at tænke på andre ting end robotautomatiseringer.

Nordisk offensiv
Kuka Nordics satsning på det nordiske marked har blandt andet medført flere strategiske rekrutteringer i den seneste tid. Jonas Glimdén har tiltrådt som ny adm. dir. for Kuka Nordic AB, Joacim Lorentsson er blevet ansat som nordisk salgschef, og i Finland er Kimmo Kymäläinen blevet ansat, også han som sælger.

Yderligere information:
KUKA Nordic AB
Carola Andersson, Marketing
A Odhners Gata 15
SE-421 30 Västra Frölunda
Tlf: +46 (0)31 726 62 68
carola.andersson@kuka.se
news@kuka.se

www.kuka.se

KUKA Roboter GmbH , med hovedsæde i Augsburg er en del af KUKA AG og rangerer blandt verdens førende leverandører af industrielle robotter.

Kernekompetencer er udvikling, produktion og salg af industrielle robotter, controllere og software.  Firmaet er markedsledende i Tyskland og Europa og er nummer 3 på verdensplan. KUKA Robot Group beskæftiger omkring 3400 medarbejdere på verdensplan.

I 2013 nåede salget 754,1 Millioner Euro. 28 Datterselskaber udgør en tilstedeværelse i de væsentlige markeder i Europa, Amerika og Asien.  KUKA Nordic AB er datterselskab til KUKA Roboter GmbH. Hovedkontoret ligger i Göteborg, Sverige. KUKA Nordic AB beskæftiger i alt 30 medarbejdere.

Tags:

Om os

KUKA NORDIC AB KUKA Roboter GmbH, i Augsburg er en del af KUKA AG og rangerer blandt verdens førende leverandører af industrielle robotter. Kernekompetencer er udvikling, produktion og salg af industrielle robotter, controllere og software. Firmaet er markedsledende i Tyskland og Europa og er nummer 3 på verdensplan. KUKA Robot Group beskæftiger omkring 3180 medarbejdere på verdensplan. I 2012 nåede salget 742,6 Millioner Euro. 25 Datterselskaber udgør en tilstedeværelse i de væsentlige markeder Europa, Amerika og Asien. KUKA Nordic AB er datterselskab till KUKA Roboter Gmbh. Hovedkontoret ligger i Göteborg. KUKA Nordic AB beskæftiger 30 medarbejdere.

Abonner

Multimedia

Multimedia