500.000 udskrifter med KYOCERAs nye printere

KYOCERA Document Solutions lancerer en ny generation af netværksprintere, som kan levere op til en halv million udskrifter uden tromleskift. Bag den lange levetid ligger mere end 50 års knowhow om avancerede keramiske materialer, der også er grundlaget for KYOCERAs holdbare printertromler. De nye printere kan desuden, præcis ligesom KYOCERAs øvrige produkter, udvides efter behov, så de passer til forskellige virksomheder. 

De fem nye printermodeller, KYOCERA FS-4300DN, FS-4200DN, FS-4100DN, FS-2100DN og FS-2100D har en udskriftskapacitet på op til 60 sort/hvide A4-sider i minuttet med en opløsning op til 1200 dpi.

KYOCERAs nye printere henvender sig til alle virksomheder, der stiller store krav til funktionalitet, levetid, miljø og lave samlede omkostninger.

Keramisk knowhow
– Det er takket være vores ”longlife-teknik” og KYOCERAs dybtgående kendskab til holdbare keramiske materialer, at vi kan garantere, at vores printere klarer en halv million udskrifter uden tromleskift, siger John Pedersen, produktchef hos KYOCERA Document Solutions Danmark A/S. Det er også forklaringen på, at de samlede omkostninger altid er lave for de virksomheder, som anvender vores produkter.

Andre traditionelle forbrugsartikler - f.eks. printerens fremkalder - er præcis ligesom printertromlen ekstremt holdbar og behøver normalt ikke skiftes i hele printerens levetid. Den eneste nødvendige vedligeholdelse er skift af toner. Alt dette er vigtige elementer i KYOCERAs ECOSYS-teknik.

Printerne tilbyder desuden en lav TEC-værdi (Typical Electricity Consumption). Strømforbruget er reduceret med 30 procent i forhold til forgængerne.

Private udskrifter
Virksomheder, der håndterer følsomme dokumenter, hvor kun autoriseret personale har adgang til dokumenterne, kræver høj sikkerhed, når de investerer i nye printere. Derfor er KYOCERAs nye printerfamilie udstyret med ”privat udskrift” som standard.

Når der vælges "privat udskrift", kan følsomme dokumenter eller krypterede PDF-filer først udskrives, når den korrekte PIN-kode er blevet indtastet på printerens betjeningspanel. Ekstraudstyret kortautentificering er endnu en bekvem sikkerhedsfunktion, som giver kunderne ekstra tryghed.

– De nye printere har fået et nyt, tydeligt betjeningspanel og funktioner, som tidligere kun fandtes i vores multifunktionsprodukter. Det er også en tryghed at vide, at printerne senere hen kan udvides og udstyres med masser af papirbakker, funktioner og dokumentudskrivningsalternativer, siger John Pedersen.

Hurtigere, mere strømbesparende og enklere
Den nye generation af printere er hurtigere, mere energieffektive og indeholder mere avanceret teknik. Samtidig er printerne mere brugervenlige takket være det nye betjeningspanel, og printernes nye "360 graders design" gør det let at placere dem på ethvert kontor. 

Tekniske data finder du på vores hjemmeside - klik på dette link

Pressekontakt
KYOCERA Document Solutions Danmark A/S
Søren Braun
Sales Manager

Telefon: +45 40 80 64 69
E-mail: soren.braun@ddk.kyocera.com

Produktchef
John Pedersen
E-mail: john.pedersen@ddk.kyocera.com

Telefon: +45 70 22 38 80

www.kyoceradocumentsolutions.dk

Om KYOCERA Document Solutions
KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedkontor i Glostrup. I virksomhedens sortiment indgår printere, kopimaskiner og multifunktionsprintere, der løser avancerede og miljøtilpassede dokumenthåndterings-løsninger til kontorer i alle størrelser.

KYOCERA Document Solutions er en af verdens førende virksomheder inden for dokumenthåndteringsløsninger til kontorer. KYOCERA Document Solutions Danmark A/S er et fuldt ejet datterselskab af KYOCERA Corporation, der rangerer som nummer 604 på Forbes Magasins 2011 ”Global 2000” liste over verdens største børsnoterede selskaber.

KYOCERA Corporation er en førende producent af højteknologisk keramik, elektroniske komponenter, solceller og elektronisk kontorudstyr. KYOCERA Corporation, med hovedkontor i Kyoto i Japan, har i alt 66.000 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i mere end 30 lande.

Om KYOCERAs teknik
KYOCERA Document Solutions' komponenter har ekstra lang levetid, hvilket giver en række fordele såsom øget driftssikkerhed, lavere driftsomkostninger, mindre miljøbelastning og længere serviceintervaller. KYOCERA får løbende alle produkter Svanemærket.

Tags:

Om os

Om KYOCERA Document Solutions KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedkontor i Glostrup. I virksomhedens sortiment indgår printere, kopimaskiner og multifunktionsprintere, der løser avancerede og miljøtilpassede dokumenthåndteringsløsninger til kontorer i alle størrelser. KYOCERA Document Solutions er en af verdens førende virksomheder inden for dokumenthåndteringsløsninger til kontorer. KYOCERA Corporation er en førende producent af højteknologisk keramik, elektroniske komponenter, solceller og elektronisk kontorudstyr. KYOCERA Corporation, med hovedkontor i Kyoto i Japan, har i alt 71 645 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i mere end 30 lande. Om KYOCERAs teknikKYOCERA Document Solutions' komponenter har ekstra lang levetid, hvilket giver en række fordele såsom øget driftssikkerhed, lavere driftsomkostninger, mindre miljøbelastning og længere serviceintervaller. KYOCERA får løbende alle produkter Svanemærket.

Abonner

Multimedia

Multimedia