Ny Channel Manager hos KYOCERA Document Solutions med fokus på partnere

KYOCERA Document Solutions Danmark A/S forstærker sin organisation med Stig Caldron, som ny Channel Manager. Stigs opgave bliver at øge antallet af partnere, der vælger KYOCERA som leverandør på det danske marked. Dette skal ske ved at styrke relationerne til partnerne og understøtte deres salg. Ansættelsen er et led i virksomhedens ambitioner om at vokse på det danske marked   i løbet af de nærmeste år. 

Stig Caldron har 15 års erfaring med at styrke forhandlernes salgsarbejde. Han kommer senest fra Ricoh, hvor han var Dealer Manager i seks år og med stor succes bidrog til gode salgsresultater.

– At arbejde med forhandlere har altid være meget spændende og udfordrende. Jeg har bidraget til at udvikle Ricoh Danmarks forhandlere og har gennem langsigtede relationer altid haft held til at bevare et godt samarbejde.

En vigtig årsag til at Stig valgte KYOCERA er, at salget udelukkende sker via partnere, hvilket betyder, at alle i organisationen stræber efter at udvikle samarbejdet med partnere.  

– Jeg er landet på den rette hylde.  At være en del at et team som rendyrket plejer partnersalg og kun partnersalg er helt fantastisk. Hele KYOCERA organisationen arbejder for partnerne, det være sig marketing, produkter, solution eller service & support. Vi har intet direkte salg, hvilket bevirker, at der ikke er ”flimmer på skærmen” omkring kundeforhold. Vi ser vores partnere som vores vigtigste aktiv – de skal ikke risikere at komme op imod os i en kundesag, som jeg har set det andre steder.

– Stig Caldron er en af nøglepersonerne i vores satsning på det danske marked. Vores partnere har stor betydning for, om vi opnår salgsmæssig succes, så derfor er vi meget glade for, at Stig har valgt at bidrage med sine erfaringer hos KYOCERA, siger T. Saga, CEO.  

Pressekontakt
KYOCERA Document Solutions Danmark A/S
Søren Braun

Sales Manager
Telefon: +45 40 80 64 69
E-mail: soren.braun@ddk.kyocera.com

www.kyoceradocumentsolutions.dk

Om KYOCERA Document Solutions
KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedkontor i Glostrup. I virksomhedens sortiment indgår printere, kopimaskiner og multifunktionsprintere, der løser avancerede og miljøtilpassede dokumenthåndterings-løsninger til kontorer i alle størrelser.

KYOCERA Document Solutions er en af verdens førende virksomheder inden for dokumenthåndteringsløsninger til kontorer. KYOCERA Document Solutions Danmark A/S er et fuldt ejet datterselskab af KYOCERA Corporation, der rangerer som nummer 604 på Forbes Magasins 2011 ”Global 2000” liste over verdens største børsnoterede selskaber.

KYOCERA Corporation er en førende producent af højteknologisk keramik, elektroniske komponenter, solceller og elektronisk kontorudstyr. KYOCERA Corporation, med hovedkontor i Kyoto i Japan, har i alt 66.000 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i mere end 30 lande.

Om KYOCERAs teknik
KYOCERA Document Solutions' komponenter har ekstra lang levetid, hvilket giver en række fordele såsom øget driftssikkerhed, lavere driftsomkostninger, mindre miljøbelastning og længere serviceintervaller. KYOCERA får løbende alle produkter Svanemærket.

Tags:

Om os

Om KYOCERA Document Solutions KYOCERA Document Solutions Danmark A/S har hovedkontor i Glostrup. I virksomhedens sortiment indgår printere, kopimaskiner og multifunktionsprintere, der løser avancerede og miljøtilpassede dokumenthåndteringsløsninger til kontorer i alle størrelser. KYOCERA Document Solutions er en af verdens førende virksomheder inden for dokumenthåndteringsløsninger til kontorer. KYOCERA Corporation er en førende producent af højteknologisk keramik, elektroniske komponenter, solceller og elektronisk kontorudstyr. KYOCERA Corporation, med hovedkontor i Kyoto i Japan, har i alt 71 645 ansatte på verdensplan og er repræsenteret i mere end 30 lande. Om KYOCERAs teknikKYOCERA Document Solutions' komponenter har ekstra lang levetid, hvilket giver en række fordele såsom øget driftssikkerhed, lavere driftsomkostninger, mindre miljøbelastning og længere serviceintervaller. KYOCERA får løbende alle produkter Svanemærket.

Abonner

Multimedia

Multimedia