Førende tagkoncern skifter navn

Førende tagkoncern skifter navn Lafarge Braas Scandinavia, førende leverandør af tagmaterialer i Norden og Baltikum, samler sine virksomheder under fælles navn - Lafarge Tekkin, og vil fremover koncentrere indsatsen omkring udvikling af koncepter inden for komplette tagløsninger. Lafarge Tekkin er markedsledende inden for tagmaterialer i Norden og Baltikum, og mange af Nordeuropas førende varemærker inden for tagmaterialer produceres af Lafarge Tekkin. På det danske marked indgår varemærker som B&C, Dan Tegl, KDN og Kami. Virksomheden tilbyder et bredt sortiment af tagdækningsmaterialer inden for tegl- og betontagsten og ståltag samt tilbehør og service. - Vores førende position gør, at vi kan være på forkant med udviklingen i tagmaterialebranchen, hvor kunderne i stadig stigende grad efterspørger komplette tagløsninger og ikke kun enkelte produkter. Nu koncentrerer vi indsatsen omkring udvikling af komplette tagløsninger, omfattende tagsten, tilbehør og service både inden for nybyggeri og renoveringsarbejder, siger Bengt Persson, CEO, Lafarge Tekkin. Virksomheden har ca. 550 medarbejdere i syv lande og havde sidste år en omsætning på ca. 107 millioner euro. Lafarge Tekkin indgår i den franske koncern Lafarge, der er verdens største producent af byggematerialer og har 85.000 medarbejdere i 75 lande. - I de sidste år er markedet for tagmaterialer blevet mere internationalt, men på grund af vores samlede kompetence, unikke størrelse og stordriftsfordele står vi stærkt til hurtigt og fleksibelt at kunne tilpasse os ændringer i markedet, siger Bengt Persson. Virksomheden har på det seneste yderligere styrket sin position på det nordiske marked med etableringen af en ny betontagstensfabrik i Finland i april måned og opkøbet af Kami AB, en af de større virksomheder i Sverige inden for ståltag. De planlægger desuden at bygge en ny tegltagstensfabrik i Sydsverige, der skal være klar i foråret 2003. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Bengt Persson, CEO, tlf. +46 8 555 660 50, mobil +46 708 22 99 11. Lisette Fridlund, informationschef, tlf. +46 8 555 660 04, mobil +46 70 655 70 76. www.lafarge-tekkin.com Fakta om Lafarge Tekkin AB: Lafarge Tekkin AB er førende leverandør af tagmaterialer i Norden og Baltikum og har datterselskaber i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Estland, Letland og Litauen. Virksomheden sælger og markedsfører de kendte varemærker som f.eks. Vittinge Tegel, Dan Tegl, Rupp Keramik og KDN inden for tegltagsten; Zanda, Jönåkerpannan, H-pannan, Haasken, B&C, Ormax, Est Stein inden for betontagsten samt Kami ståltage. Virksomheden har ca. 550 medarbejdere og omsatte for ca. 107 millioner euro i 2000. Lafarge Tekkin indgår i Lafarge-koncernen - verdens største producent af byggematerialer - hvis fire forretningsområder Cement, Aggregates & Concrete, Roofing and Gypsum alle indtager en ledende position på deres respektive markeder. I 2000 var koncernens omsætning på 12,2 milliarder euro. Lafarge beskæftiger 85.000 medarbejdere og har aktiviteter i 75 lande. Lafarge Roofing er Lafarge-koncernens division inden for tagmaterialer. Lafarge Roofing har over 200 produktionsenheder i 35 lande fordelt på fire kontinenter, og er den verdensledende leverandør af produkter til hældningstage, komponenter til tag- og skorstenssystemer. I 2000 havde Lafarge Roofing mere end 13.300 medarbejdere og en omsætning på 1,7 milliarder euro. ------------------------------------------------------------ Besøg http://www.waymaker.dk for mere information Følgende filer kan downloades: http://www.waymaker.net/bitonline/2001/10/01/20011001BIT00640/bit0001.doc http://www.waymaker.net/bitonline/2001/10/01/20011001BIT00640/bit0001.pdf

Abboner

Dokumenter og links