Halogenfrie ÖLFLEX-kabler får UL-godkendelse

– Forenkler eksport til USA

Halogenfrie produkter har en stærk position på det europæiske marked, og nu øges også efterspørgslen på det amerikanske marked. Kabelleverandøren Lapp Danmark har et stort sortiment af halogenfrie produkter og kan nu tilbyde halogenfrie ÖLFLEX-kabler, som er UL-godkendte. Godkendelsen indebærer, at kablerne opfylder den gældende nationale norm i USA, som er et vigtigt marked for danske maskinbyggere. 

I bygninger som hospitaler, togstationer og skoler er halogenfrie produkter mere reglen end undtagelsen. Og af sikkerhedsmæssige grunde bliver halogenfrie kabler mere og mere almindelige i industrien. Hvis der opstår brand i PVC-kabler, udvikles der giftig røg og saltsyre, som kan koste liv og medføre store udgifter til sanering. Lapp Danmark, som har et af markedets største udvalg af kabler og specialkabler, har nu fået sine halogenfrie ÖLFLEX-kabler godkendt nationalt til markedet i USA. Kablerne er UL-godkendte (Underwriters Laboratories) i henhold til UL AWM 758 Style 21089 og 21288. Lapp Danmark bliver dermed en af de første leverandører på markedet til at tilbyde halogenfrie kabler, som opfylder de amerikanske standardkrav.

– Mange af vores kunder kræver, at deres produkter skal være halogenfrie, og i den senere tid er interessen for halogenfrie kabler, som er godkendte i USA, steget, fortæller Flemming Hundstrup, som er produktchef hos Lapp Danmark. For de danske maskinbyggere er USA et vigtigt marked, hvor man tidligere ikke har haft lige så stort fokus på brandens ødelæggende konsekvenser som på at beskytte kabelinstallationerne mod brand. Men også her ser vi nu en øget efterspørgsel efter halogenfrie produkter, og UL-godkendelsen gør det lettere for de af vores kunder, som eksporterer nogle eller alle deres produkter dertil. Hos Lapp Danmark har vi en stor viden om regelsættet, og vi udvikler løbende vores sortiment for at opfylde både nationale og internationale normer. 

De halogenfrie produkter, som er omfattet af den nye UL-godkendelse, er ÖLFLEX CLASSIC 110 H, 110 CH, 130 H, 135 CH, 130 H BK og 135 CH BK. På grund af kablernes høje kvalitet har de klaret de strenge amerikanske krav.

Udover den nye UL-godkendelse og mærkningen ændres der ikke noget ved produktet, og kablerne har samme varenummer og pris.

ÖLFLEX-kablernes egenskaber:

  • Halogenfrie
  • Flammehæmmende
  • Minimal røgudvikling
  • Ingen giftige gasser
  • Miljøvenlige
  • Til industrielle applikationer
  • UL AWM-godkendte til USA

Et billede med høj opløsning er vedhæftet. Spørgsmål vedrørende billeder kan rettes til elin.ostblom@inmema.com .

Yderligere oplysninger fås ved at kontakte:
Flemming Hundstrup, produktchef
Lapp Danmark
Phone: +45 43 95 00 05
Mobile: +45 40 55 77 86
E-mail: fh@lappgroup.dk

Om Lapp Danmark
Lapp Danmark er en filial af Miltronic i Sverige. Företaget kombinerer et af markedets bredeste sortimenter af kabler, specialkabler, kabeltilbehør, elkomponenter, kapslinger og automationsprodukter med høj teknisk kompetence og kvalificeret rådgivning. Virksomheden blev startet i 1965. Den er i dag et helejet datterselskab af Lapp Group og er koncernens salgsselskab på det svenske og danske marked.
Lapp Danmarks hovedkontor ligger i Nyköping, hvor også lager, logistikcenter og ressourcer til kundetilpasset fremstilling er placeret. På produktionsanlægget i Hultsfred spiraliseres kabler. Der er et lokalt kontor til det danske marked i Greve, syd for København. Lapp Danmark omsætter for SEK 306 millioner og har 90 ansatte.

Lapp Group
Lapp Group er en global koncern med store forsknings- og udviklingsaktiviteter, egen produktion og 40 salgsselskaber i hele verden. Selskabet har 2.800 ansatte.
Yderligere oplysninger fås på: www.miltronic.se og www.lappgroup.com

Tags:

Om os

Lapp Danmark er en filial af Miltronic i Sverige. Miltronic/Lapp Danmark kombinerer et af markedets bredeste sortimenter af kabler, specialkabler, kabeltilbehør, elkomponenter, kapslinger og automationsprodukter med høj teknisk kompetence og kvalificeret rådgivning. Virksomheden blev startet i 1965. Den er i dag et helejet datterselskab af Lapp Group og er koncernens salgsselskab på det danske marked.Miltronics hovedkontor ligger i Nyköping, hvor også lager, logistikcenter og ressourcer til kundetilpasset fremstilling er placeret. På produktionsanlægget i Hultsfred spiraliseres kabler. Der er et lokalt kontor til det danske marked i Greve, syd for København. Miltronic/Lapp Danmark omsætter for SEK 306 millioner og har 90 ansatte. Lapp Group er en global koncern med store forsknings- og udviklingsaktiviteter, egen produktion og 41 salgsselskaber i hele verden. Selskabet har 3.200 ansatte.Yderligere oplysninger fås på: www.lappgroup.dk og www.lappgroup.com

Abonner

Multimedia

Multimedia