Framfab starter europæisk reklamebureaukæde

Framfab starter europæisk reklamebureaukæde Internetvirksomheden Framfab fortsætter sin aggressive ekspansionsstrategi og har som et skridt på vejen mod en europæisk reklamebureaukæde købt det succesfulde danske reklamebureau Halbye, Kaag & Partners. Kombinationen af Framfabs viden om on-line markedsføring og udvikling af digitale forretningsstrategier og Halbye, Kaag & Partners erfaringer med internationale kampagner, giver det ultimative tilbud til virksomheder der ønsker at markedsføre produkter, holdninger eller aktiviteter på nettet. Det giver Framfab mulighed for at håndtere hele markedsføringsprocessen for kunderne og for at skabe kampagner og aktiviteter der kombinerer og integrerer off- og online aktiviteter. "Købet af Halbye, Kaag og Partners er et led i arbejdet med at skabe et solidt netværk af stærke spillere på off-line reklameområdet. Framfabs Internetkompetence og Halbye, Kaag & Partners reklamekompetence giver en meget spændende forretningsmodel af arbejde videre med" siger Tim Frank Andersen, VP International Sales & Marketing Framfab. Halbye, Kaag & Partners har siden starten i 1998 næsten udelukkende skabt internationale kampagner og har en solid position på det danske marked. Virksomheden beskæftiger 11 medarbejdere og blandt kunderne er TV2, Stimorol, Spies, Anders And & Co., Europæiske Rejseforsikring, Nilfisk, Sticks & Sushi og Tholstrup Cheese. Bureauet skifter navn til Halbye, Kaag & Framfab. "Vi oplever at kunderne i dag efterspørger en vare, som de traditionelle bureauer ikke kan levere. Samtidig ser vi at nettet sætter relevansen i højsædet - noget vi også altid har fokuseret på. Ydermere vil der i fremtiden komme fokus på målbarhed, nye medier som bredbånd og det mobile net, samt et stigende behov for individualisering af budskaberne kombineret med et meget mere internationalt marked fra dag 1. Kombinationen af kompetencerne i de to virksomheder skaber et unikt set-up forberedt på fremtiden krav" siger Steen Halbye, adm.dir. Halbye, Kaag & Partners. I den kommende tid skal arbejdet med at finde spillere i de øvrige europæiske lande påbegyndes, så man hurtigst muligt får en kæde af førende reklamebureauer i Framfab-regi. Købet af Halbye, Kaag & Partners og styrkelsen af off-line-kompetencen er en forlængelse af Framfabs strategi om at tilbyde full service ydelser til kunderne. Framfab tilbyder således allerede også avancerede hosting- løsninger samt rådgivning og støtte til start-ups i separate selskaber. For yderligere information kontakt venligst: Tim Frank Andersen, VP sales & marketing, Framfab, tlf. 20 12 84 22, e- mail tfa@framfab.dk Steen Halbye, adm.dir. Halbye, Kaag & Partners, +45 33 32 60 31, e-mail sh@halbye-kaag-partners.dk Framfabs mission er at hjælpe virksomheder med at forstå og udnytte de digitale muligheder i netværksøkonomien. Framfab har i dag mere end 1700 medarbejdere fordelt på 41 kontorer i Borås, Göteborg, Köln, Køpenhavn, Linköping, London, Lund, Malmø, Oslo, Palo Alto, Paris, Rom, Skövde, Stockholm, Sundsvall, Uppsala och Västerås. Blandt Framfabs kunder er 3M, AstraZeneca, AXA, Electrolux, Ericsson, Expressen, France Telecom, IKEA, Internationale Røde Kors, SAAB-gruppen, TeleDanmark, Vattenfall, Volvo Car Corporation og Volvo Gruppen. Framfab er noteret på Stockholms Børs, Liste O (FTID). ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2000/04/13/20000413BIT00240/bit0001.doc http://www.bit.se/bitonline/2000/04/13/20000413BIT00240/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links