Mærsk Data overtager Framfab-kontor i Lund og opretter datterselskab i Sverige

Mærsk Data overtager Framfab-kontor i Lund og opretter datterselskab i Sverige Som første skridt i etableringen af et fodfæste på det svenske marked opretter Mærsk Data nu et datterselskab i Lund. Mærsk Data overtager cirka 40 medarbejdere fra Framfabs afdeling i Lund og etablerer sig i Universitetsparken IDEON. - Vi har gennem længere tid haft kig på Sverige som et interessant marked for Mærsk Data, og opbygger nu en salgsorganisation i det nye selskab. I første omgang vil medarbejderne i Lund blive koblet på eksisterende opgaver inden for Mærsk Data. Vi har konstant brug for flere medarbejdere med den store tilgang af opgaver, vi oplever, siger adm. dir. Steen H. Knudsen, Mærsk Data. - Lund er et godt udgangspunkt for at etablere sig i Sverige. Lund ligger geografisk tæt på København, og der er et godt IT-miljø med særdeles kompetente medarbejdere. Flertallet af de medarbejdere, som Mærsk Data overtager, har en IT- mæssig universitetsuddannelse, og har flere års erfaring inden for projektledelse, softwareudvikling eller webdesign. Framfabs adm. dir. Johan Wall er meget tilfreds med at sælge til netop Mærsk Data. - Vi gør nu alt for at sikre så mange som muligt af vores medarbejdere som vi ellers ville være nødsaget til at sige op en ansættelse ved et andet selskab. Samtidig er dette endnu et godt skridt på vejen til at genskabe et lønsomt Framfab, siger Johan Wall. Framfabs kunder bliver ikke på nogen måde påvirket af aftalen. Yderligere oplysninger fås hos: Adm. dir. Steen H. Knudsen, Mærsk Data, på tlf. 3910 1010 eller Leif Andersson, VP Corporate Communications Framfab Tlf: +46 - 709 41 22 32 leif.andersson@framfab.se Mærsk Data Gruppen er en af Danmarks førende IT-leverandører med kompetence inden for rådgivning, udvikling, integration, drift og support af IT-løsninger. Gruppen omfatter 27 selskaber og har datterselskaber i USA, Japan og Indien. Mærsk Data Gruppen leverer løsninger til blandt andre Maersk Sealand, Maersk Air, Arla Foods, Danish Crown samt ministerier og styrelser inden for den offentlige sektor. Framfab er en global Internetkonsultentvirksomhed, hvis mission er at levere digitale services baseret på Internetteknologi. Framfab har kontorer i Bulgarien, Danmark, Frankrig, Holland, Italien,, Norge, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyskland, USA og Østrig. Mange velrenommerede globale virksomheder samarbejder med Framfab: 3M, AstraZeneca, AXA, Bosch, Danske Bank, Electrolux, France Telecom, Groupe Pernod Ricard, Hydro Texaco, IKEA, Internationale Røde Kors, Kellogg's, Nike Europe, Packard-Bell, SAAB-gruppen, SAS, Viag Interkom, Volvo. Framfab er noteret på Stockholms Børs, Attract 40-Liste (ticker FTID). ------------------------------------------------------------ Besoeg http://www.bit.se for mere information Foelgende filer kan downloades: http://www.bit.se/bitonline/2001/03/19/20010319BIT00490/bit0002.doc http://www.bit.se/bitonline/2001/03/19/20010319BIT00490/bit0002.pdf

Abboner

Dokumenter og links