P R E S S E M E D D E L E L S E

Svag optimisme blandt lederne i hovedstaden

Både når det gælder omsætning, overskud og beskæftigelse vil konjunkturerne på virksomhederne i Københavns og Frederiksberg Kommune i første halvår af 2010 komme til at minde meget om de nuværende. Men der kan spores en svag optimisme. Det viser en ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, hvor 941 ledere giver deres bud på udviklingen de kommende seks måneder. Flere end hver tredje, 35 procent, af de privatansatte ledere i Københavns og Frederiksberg kommune vurderer, at omsætningen vil stige, mens 31 procent forventer en uændret omsætning og 34 tror, den falder. Og 27 procent forventer stigende overskud på bundlinjen i det første halve år af 2010, mens 34 procent angiver, at overskuddet vil være omtrent uændret. 40 procent tror, overskuddet falder. På beskæftigelsesområdet venter flere end seks ud af ti, 62 procent, af de adspurgte ledere i hovedstadsområdet, at antallet af ledere vil være omtrent uændret, mens 33 procent tror, det bliver nødvendigt at afskedige ledere. Når det gælder antallet af funktionærer, faglærte og ufaglærte tror cirka halvdelen, at beskæftigelsen vil være uændret det kommende halve år. Du kan læse hele pressemeddelelsen i filen herunder.

Abonner

Dokumenter og links