Lekolar opkøber Leika

Lekolar, den 3i-ejede førende nordiske leverandør af læringsprodukter og møbler til børnehaver og skoler, er glade for at kunne meddele, at de netop har underskrevet en aftale om opkøb af Leika. Leika er en dansk leverandør af læringsprodukter, møbler og legepladser til primært børnehaver.

Med opkøbet forstærker Lekolar sin position som den førende leverandør til uddannelsessektoren, da de dermed kan tilbyde markedets bredeste produktprogram og mere end 20.000 produkter. Det er det ottende opkøb, i fire forskellige lande, som koncernen har gennemført siden 2004.

Leika har en omsætning på 88 millioner kr., 41 ansatte og har siden 1980 været en af de største leverandører til børnehaver. Virksomheden har også datterselskaber i Norge og Sverige. Efter fusionen med Danske Legepladser i 2007 er Leika derudover også en af de førende leverandører inden for legepladser.

Fredrik Asplund, administrerende koncerndirektør for Lekolar, udtaler: "Kombinationen af firmaerne er en stærk sammensætning for kunder og leverandører, som vil drage fordel af stordrift og det bredeste produktprogram på det danske marked. Opkøbet sætter Lekolar og Leika i førende position inden for læringsprodukter, legetøj, hobbymaterialer og møbler til børnehaver og inkluderer også Leikas succesfulde forretning inden for legepladser. Vi glæder os over at skulle slå os sammen med Leika, da det vil sikre Lekolars vækst i Danmark og i Norden."

Leikas aktionærer er helt afklarede med handlen og vil få nye roller i organisationen. Jakob Münter, tidligere økonomidirektør for Leika, bliver ny landechef for Danmark, og Bent Bruun, tidligere administrerende direktør for Leika, bliver chef for den nye nordiske forretningsafdeling for legepladser.

Jakob Münter, landechef for Lekolar Danmark, udtaler: "Som et sammenlagt firma vil Leika og Lekolar kunne dele bedste praksis og ekspertise med det fælles mål at kunne betjene vores kunder bedre. Jeg ser frem til at forene det bedste fra begge virksomheder for at opbygge en langvarig og bæredygtig forretning i Danmark, og vi er rigtig glade for at være blevet en del af Lekolar-familien!"

Bent Bruun, chef for legepladser, udtaler: "Jeg ser frem til at opbygge en ny nordisk forretningsafdeling inden for Lekolar baseret på Leikas afdeling for legepladser i Denmark og Lekolars produkter til legepladser i Norge. Mulighederne, der følger med ved at være en del af en større nordisk koncern, vil øge vores vækst inden for legepladssektoren, og vores ambition er at blive den førende leverandør af legepladsprodukter og -løsninger i Norden."

Konditionalitet

Handlen forventes at være gennemført inden slutningen af juni. Sammenlægningen til én virksomhedsstruktur begynder umiddelbart efter, at handlen er afsluttet.

For yderligere information kontakt:

Lekolar
Fredrik Asplund, administrerende koncerndirektør
                       +46 (0) 479-198 10
Fredrik.Asplund@lekolar.com

Grayling
Peter Krameus
                                                                    +46 (0)70 653 00 93
Peter.krameus@grayling.com

Ekstrainformation

Om Lekolar:
Lekolar er den førende leverandør af undervisnings- og læringsmateriale, møbler, legetøj, kontorartikler og hobbymateriale til børnehaver og folkeskoler i Norden. Vi tilbyder markedets bredeste udvalg med omkring 20.000 produkter – udgjort af både kendte varemærker og vores egne produkter. Lekolar opererer i Norge, Danmark, Finland og Sverige. Virksomhedens hovedkontor ligger i Osby i Sydsverige, og koncernen har eget indkøbskontor i Shanghai, Kina. Virksomheden har ca. 280 ansatte.

Om Leika:
Leika har siden 1980 leveret kvalitetslegetøj og -møbler til danske institutioner for børn i alle aldre. Leika er en af de førende leverandører til børnehaver, specielt inden for møbler, hvor de har deres egne design under mærkerne Hukit og Leika. Efter fusionen med Danske Legepladser i 2007 har Leika også været en af de førende leverandører af legepladser. Virksomheden har datterselskaber i Norge og Sverige og har i alt 41 ansatte.

Tags:

Abonner

Dokumenter og links